Forurening er en af hovedårsagerne til naturkrisen
Naturkrisen handler i stor grad om, at dyr og planters leveområder bliver ødelagt. Ifølge FN's Naturpanel er der 5 hovedårsager til naturkrisen:
- Arealændringer gør, at dyr og planters leveområder forsvinder.
- Rovdrift - vi overhøster på en ikke-bæredygtig måde.
- Klimaændringer bidrager til tab af biodiversitet.
- Forurening ødelægger naturen.
- Fremmede invasive arter skader lokale økosystemer.
Denne artikel ser nærmere på, hvordan forurening forårsager naturkrisen – og på mulige løsninger af problemet.
Hvad er forurening?
Forurening er, når mennesker udleder stoffer, som kan skade naturen. Det kan ske på land, i vand eller i luften og kan ramme både mennesker, dyr og planter.
Forurening handler ikke bare om affald, giftige gasser og kemikalier. Det kan også være støj, lys og stråling, som følge af menneskelig aktivitet, som påvirker naturen negativt.
Naturlige næringsstoffer kan også fungere som forurening, hvis det som følge af menneskelig aktivitet skaber ubalance i et økosystem.
Eksempler på forurening
Forurening på land
- Plast og affald som kastes i naturen.
- Kemikalier og sprøjtemidler fra landbruget, som havner i jorden.
- Affald fra fabrikker, som deponeres steder, hvor det ikke burde være.
Forurening i vand
- Olieudslip fra skibe og platforme.
- Spildevand fra husstande og fabrikker, som slippes ud i søer, floder og havet.
- Plast og mikroplast, som havner i vand og skader fisk og andre dyr.
Forurening i luft
- Udledning fra biler og fly.
- Røg og gasser fra fabrikker og kraftværk.
- Brug af brændeovne og anden fyring som udleder sod og skadelige partikler.
Skade både sundhed og natur
Når giftige stoffer fra forurening havner i luften, eller i floder, søer og i havet, kan de også ende op i den mad, som vi spiser. Dette er farligt både for mennesker og dyr.
Hvert år dør omkring 9 millioner mennesker som følge af forurening. Luftforurening alene tager næsten 7 millioner liv.
Forurening kan forårsage kræft og lungesygdomme. Endvidere kan forurening gøre det mere vanskeligt at bekæmpe bakterier, fordi nogle bakterier bliver modstandsdygtige mod medicin. .
Du er en del af løsningen!
At omstille samfundet er til at være bæredygtigt kræver større ændringer, end du og jeg, som forbrugere kan gøre ved at ændre vaner og livsstil, selvom det også er vigtigt.
Der skal større samfundsændringer til - og her kan du spille en vigtig rolle gennem politisk engagement, som aktiv i et politisk parti eller organisation.
De gode, varige løsninger er som regel et resultat af videnskab, samarbejde og målrettet organisering.
Vær en aktiv medborger! Vær med til at løse naturkrisen!
Hvad kan vi som samfund gøre?
- Lave gode love og regler
- Forbyde udledning af giftige stoffer i naturen.
- Kræve at fabrikker og skibe har renseteknologi.
- Belønne tiltag, som fører til mindre forurening.
- Satse på vedvarende energi
- Satse på sol-, vind- og vandkraft i stedet for kul, olie og gas.
- Støtte folk og virksomheder, som vælger grøn energi.
- Bedre kollektivtransport
- Flere busser og toge, som er driftssikre og billige at bruge.
- Satse på at elbusser og toge skal køre på strøm.
- Støtte miljøvenlig teknologi
- Gode støtteordninger for virksomheder, som udvikler miljøvenlige produkter.
- Gøre det billigere at købe elbiler, varmepumper og lignende.
- Styrke affaldshåndtering og genanvendelse
- Bygge gode systemer for recirkulering.
- Indføre pant på flere typer emballage, som for eksempel kaffekopper og småelektronik.
- Tage vare på naturen
- Værne om skov, søer, åer, vandløb og havområder.
- Støtte reetablering af natur, som er blevet ødelagt.
- Skaffe os bedre viden om naturkrisen
- Have undervisning om bæredygtighed i skolerne.
- Lave informationskampagner, som viser, hvordan vi kan tage bedre vare på jorden.
Hvad gør FN?
FN's arbejde med naturkrisen sker på flere niveauer - fra videnskab- og forskningsformidling, til globale mål og internationale aftaler. FN er også en støttespiller for enkeltlande, særlig i forhold til lande i syd.
Flere internationale aftaler om naturkrisen er knyttet til FN og FN's arbejde. Her er nogle af de vigtigste:
Flere af FN's organisationerne og programmer arbejder direkte eller indirekte med naturkrisen. Her er nogle af de vigtigste: