Rovdrift er en af hovedårsagerne til naturkrisen
Naturkrisen handler i stor grad om, at bestande og arter af dyr og planter reduceres og bliver udryddet eller er udrydningstruet. Det kan ske gennem rovdrift, som er temaet i denne artikel. Men det sker i endnu større grad som følge af, at dyre- og plantearternes leveområder bliver ødelagt.
Ifølge FN's naturpanel er der 5 hovedårsager til naturkrisen:
- Arealændringer gør, at dyr og planters leveområder forsvinder.
- Rovdrift: Vi overhøster på en ikke-bæredygtig måde.
- Klimaændringer bidrager til tab af biodiversitet.
- Forurening ødelægger naturen.
- Fremmede arter skader lokale økosystemer.
Denne artikel ser nærmere på, hvordan rovdrift forårsager naturkrisen – og på mulige løsninger på problemet.
Læs mere om:
Hvad er rovdrift?
Rovdrift er, at en bestemt gruppe dyr eller planter, en såkaldt bestand, rammes direkte hårdt af menneskelig udnyttelse. En bestand er en gruppe af en art i et bestemt område, for eksempel ulve i Norge eller isbjørne på Svalbard.
Ordet bestand bruges mest om arter, der er vant til at blive jaget, som f.eks. elge. Det er også almindeligt at bruge den inden for fiskeri, skov- og landbrug.
Hvis der bliver for få af en bestemt art i et område, så kan bestanden uddø. Når det gælder hele arten, så er der tale om en udrydningstruet art.
Overfiskeri er blandt de største trusler mod økosystemer i vandet i verden i dag, ifølge FN's naturpanel.
Løsninger: Kundskab, kvoter og konventioner
Øget bevidsthed og konkret viden om, hvornår rovdrift finder sted, er en vigtig forudsætning for at lykkes med løsningerne. Hvis for eksempel planter ikke klarer at forny sig, fordi græsningsdyr driver rovdrift på området, de græsser på, er det vigtigt at have viden om, at dette sker inden græsningsområdet bliver ubrugeligt. Mulige løsninger kan være at reducere antallet af græsningsdyr, skaffe alternative græsningsområder eller forkorte græsningssæsonen.
At regulere brugen af naturen gennem love og regler er en måde at forhindre rovdrift på. Det kan for eksempel gøres ved brug af kvoter. Kvoter vil sige, at myndighederne tillader jagt, fangst og høst til en vis grænse af de ressourcer, som er i fare for rovdrift. For eksempel kan bestemte fiskeområder eller –arter blive tilstrækkelig beskyttet ved at fiskerne får tildelt fiskekvoter. Det vil forhindre rovdrift på fiskebestanden (altså overfiskeri). Et stærkere alternativ til kvoter er forbud. Det kan gøres ved at frede en bestemt art eller værne om et bestemt område.
Der er brug for nationale love for at regulere lokale økosystemer, men i mange tilfælde er det behov for internationale aftaler for at lykkes. Dette er tydeligst i forbindelse med rovdrift i havet, hvor overfiskeri i et farvand hurtigt kan påvirke fiskebestanden i et andet. Derfor er det vigtigt, at lande kan samarbejde på tværs af landegrænser og at konventioner om naturen bliver lavet - og fulgt.
Fra rovdrift til værn – Arktis som eksempel
Før i tiden blev mange dyr i Arktis jaget for meget som for eksempel fugle, hvaler og andre pattedyr. Dette gjorde, at mange af bestandene blev truet.
Men de seneste hundrede år er mange af disse dyr blevet fredet, og de områder, som de lever i, har fået bedre beskyttelse. Derfor har de fleste af disse dyr nu fået det meget bedre og mange af bestandene er kommet stærkt tilbage.
Kilde: Meld. St. 35 (2023-2024)
Hvad gør FN?
FN's arbejde med naturkrisen sker på flere niveauer - fra videnskab- og forskningsformidling, til globale mål og internationale aftaler. FN er også en støttespiller for enkeltlande, særlig i forhold til lande i syd.
Flere internationale aftaler om naturkrisen er knyttet til FN og FN's arbejde. Her er nogle af de vigtigste:
Flere af FN's organisationerne og programmer arbejder direkte eller indirekte med naturkrisen. Her er nogle af de vigtigste: