Klimaforandringer

TAL OG FAKTA I DENNE ARTIKEL ER HENTET FRA RAPPORTERNE TIL FN's KLIMAPANEL

Hvad er klima og klimaforandringer?

Det er forskel på vejr og klima. Vejret er det, du kan se ud af vinduet hver dag. Klima er et gennemsnit af vejret målt over lang tid. Det giver derfor ikke menig at se på, om klimaet ændrer sig fra dag til dag eller fra måned til måned. Man er nødt til at måle ændringer over år og årtier.
Vi ved, at klimaet på jorden har ændret sig de sidste århundreder, fordi der er lavet regelmæssige målinger af for eksempel temperatur, mængden af is, nedbør og PH-værdi i havene. Vi ved også, at ændringerne vil fortsætte de kommende i år. Dette er nogle af de observationer, som forskerne har gjort på klimaområdet:

Temperaturen på kloden stiger

Gennemsnitstemperaturen på Jorden er allerede øget med 1,1 grader siden omkring år 1750, og temperaturen stiger hurtigere, end forskerne nogensinde har observeret. ifølge FN's klimapanel skyldes stigningen i temperaturen menneskeskabt udledning af drivhusgasser. I de kommende år vil opvarmningen ske hurtigere og hurtigere, jo længere nordpå, man kommer. Opvarmningen får allerstørst effekt i Arktis på grund af smeltende sne og is.

Havet stiger og bliver mere surt

Når havtemperaturen stiger, og gletsjere smelter, stiger havene hurtigere end tidligere. Havene optager og lagrer omkring 20% af det samlede CO2-udslip, hvilket forhindrer, at CO2 slippes ud i atmosfæren. Havet bidrager derfor til at forebygge, at lufttemperaturen stiger. Optaget af CO2 fører imidlertid til, at vandet får en lavere pH-værdi, hvilket betyder at det bliver surere. Havene er blevet 26% mere surere siden 1750. Jo mere surt vandet er, jo dårligere bliver det til at optage CO2, og jo vanskeligere bliver det at bevare biodiversiteten i havet.

Isen smelter

De sidste 20 år er isen i Grønland og i Antarktis, samt gletsjere over hele verden, mindsket i størrelse. Både isen i Arktis og snedækket på den nordlige halvkugle er blevet mindre og mindre. Siden 1980erne er temperaturen for permafrosten blevet højere over hele verden. Disse forandringer vil fortsætte i flere hundrede år, og FN's Klimapanel forventer, at temperaturstigningen i Arktis vil ske dobbelt så hurtigt som den gennemsnitlige globale opvarmning. 

Mere ekstremt vejr i Nordeuropa 

Klimaforandringerne medfører ændringer i nedbørsmønstret. Nogle steder vil der komme mindre nedbør, mens der vil falde mere nedbør i andre områder. I de kommende år vil der komme mere ekstreme vejrforhold i Nordeuropa, og på verdensplan vil ekstremt vejr og naturkatastrofer, såsom hedebølger, orkaner og oversvømmelser, forekomme oftere. Klimaforandringerne øger også risikoen for, at flere typer af ekstremt vejr kan opstå samtidig, for eksempel øger kombinationen af tørke, varme og vind risikoen for skovbrand. 

Hvorfor ændrer klimaet sig?

Klimaet er i forandring, fordi der slippes mere drivhusgas ud i atmosfæren, end der ville gøre naturligt. Et eksempel på en drivhusgas (også kaldet drivhusgas) er carbondioxid, CO2. Gassen gør drivhuseffekten stærkere. Mindre varme slipper ud gennem atmosfæren. Dermed bliver kloden varmere, end den ville have blevet uden gassen, og derfor ændrer klimaet sig.

De øgede udslip af drivhusgasser skyldes os mennesker. Vores almindeligste energikilder er såkaldte "fossile brændstoffer", såsom kul, gas eller olie. I fossile brændstoffer findes stoffet karbon. Dette stof frigøres og slippes ud i atmosfæren som CO2, når det forbrændes. Naturen har altid haft et kredsløb, hvor CO2 bliver sluppet ud og opfanget af for eksempel hav, tundra og skov. Det naturlige karbonkredsløb er i balance. Problemet opstår, når menneskers udslip af drivhusgasser kommer oveni de naturlige udslip. Da der bliver sluppet mere ud, end naturen formår at opfange, forstærkes drivhuseffekten.

Hvordan kan vi stoppe klimaforandringerne?

Forskere er enige om, at klimaforandringerne vil blive umulige at kontrollere, hvis temperaturen i år 2100 er mere end 2 grader varmere, end den var i 1850.

Den eneste måde at standse klimaforandringerne på er at reducere udslippet af drivhusgasser. Endvidere må vi finde gode måder at fjerne CO2 fra atmosfæren på. Dette kaldes carbonfangst eller carbonlagring. 

I den sidste rapport fra FN's klimapanel siger forskerne, at hvis vi ikke igangsætter umiddelbare, hurtige og kraftige nedskæringer i udslippet, vil en begrænsning af opvarmningen til 1,5 eller til og med 2 grader, være uden for rækkevidde. Med det nuværende niveau af udslip forventes det, at temperaturen inden 2040, muligvis allerede i perioden mellem 2030-2035, vil stige med 1,5 grader. For at standse den globale opvarmning må vi sørge for at fjerne ligeså meget CO2 fra atmosfæren, som vi slipper ud. 

Læs mere om karbonbudgettet på CICERO - center for klimaforskning

Eksempler på, hvad vi kan gøre for at formindske udslippet af drivhusgasser 

For at opfylde Parisaftalen må vi sørge for at reducere udslippet af drivhusgasser i alle sektorer. Udslippene skal have toppet inden 2025, og derefter reduceres kraftigt. FN's klimapanel har foreslået konkrete tiltag for at formindske udledning af drivhusgasser:

1. Energisektoren skal blive bæredygtig
Udslippene fra energiproduktionen udgør den største andel af verdens udledning af drivhusgas, og i 2019 stod energisektoren for 34 procent af verdens samlede udledning. FN's klimapanel mener, at vi skal reducere udslippene fra energisektoren og udnytte energien mere effektivt. Derfor er det vigtigt at investere i vand-, vind-, og solenergiværker, og skære ned på brugen af fossile brændstoffer. Brug af kul, olie og gas skal reduceres kraftigt på det globale plan.

2. Byerne skal bygges på en klimavenlig måde
Over halvdelen af verdens befolkning bor i byer, og andelen kommer til at stige til 64-69% inden 2050. Hele 70 procent af de globale udslip sker i byer og urbane områder. Når byerne skal udbygges, skal det tilrettelægges, så man skader klimaet mindst muligt. Bygninger og infrastruktur skal derfor ikke være afhængige af fossile energikilder, og der må satses på kollektiv transport.

3. Transport og industri skal blive grønnere
Transportsektoren stod for 15 procent af udledningen af drivhusgas i 2019. Udslippene fra transport med skib, fly samt lastbiler og tog kan reduceres ved hjælp af teknologi og bæredygtigt biobrændstof, hydrogen eller syntetisk brændstof, hvis disse produceres med lavt klimaaftryk. Industrisektoren stod for 24 procent af de globale udslip i 2019. Hvis man medregner udslippet fra elektricitet og varme vokser tallet til 47 procent. For at reducere CO2-udslippet i industrien må man udnytte ressourcerne og materialerne mere effektivt, genbruge materialer, bruge vedvarende energi, og ikke producere mere end det, vi har behov for.

4. Klimavenligt landbrug og arealanvendelse 

I 2019 kom ca. 22 procent af udslippet fra landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse. Omkring halvdelen af disse udslip skyldes skovrydning. Bæredygtige skov- og landbrug er vigtige, og samtidig må vi værne om og gendanne natur som for eksempel moser for at reducere udslippet af drivhusgasser.

5. Menneskers forbrug og livsstil skal være bæredygtig
Almindelige mennesker kan også bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser. Vi kan f.eks.:

• Rejse mere med kollektiv transport og mindre med bil og fly 
• Vælge produkter af god kvalitet og som er produceret på en bæredygtig måde
• Reducere vores forbrug ved at lade være med at købe ting, som vi ikke mangler
• Begrænse madspild
• Spise mindre kød

Politikerne har også et ansvar for at gøre det enklere og nemmere for folk at foretage bæredygtige
valg.

Hvordan påvirker klimaforandringerne mennesker?

Jo varmere det bliver, jo større bliver effekten af klimaforandringerne. Fattige mennesker bliver hårdest ramt, fordi de er dårligst rustede til at håndtere forandringerne. I følge FN's klimapanel vil klimaforandringerne føre til:

• reduceret adgang til mad og vand
• dårligere fysisk og mental sundhed
• økonomisk ulighed
• konflikter, humanitære katastrofer og stigning i antallet af flygtninge
• tab af biodiversitet og udryddelse af arter
• skader på natur, infrastruktur og bygninger

Ifølge FN har vi meget kort tid til at sikre en bæredygtig fremtid for alle. Klimaforandringerne er en trussel mod alle menneskers velfærd og mod naturen, som vi er afhængig af for at overleve.

Klimaflygtninge

I 2021 måtte ca. 25 millioner mennesker forlade deres hjem på grund af klimarelaterede problemer (kilde:
IDMC)

Konsekvenserne af klimaforandringerne fører til, at mange mennesker må flygte. Naturkatastrofer, mangel på vand og mad, flodbølger og tørke er blandt nogle af grundene til, at folk forlader deres hjem. Når folk flygter fra krig og konflikt, kan de håbe på at vende hjem, den dag konflikten er ovre. Det kan klimaflygtninge ikke. Hvis klimaforandringerne har ødelagt livsgrundlaget i landsbyen, har de ikke mulighed for at vende tilbage. Samtidig er det oftest kun folk, der flygter fra krig og konflikt, som regnes som "flygtninge" i folkeretten. Derfor bruger FN ikke begrebet "klimaflygtning". I fremtiden må det internationale samfund finde en måde at hjælpe og håndtere alle de mennesker, som bliver tvunget på flugt på grund af klimaforandringer.

Hvad gør FN for at stoppe klimaforandringerne?

FN koordinerer forskning, udgør en arena for klimaforhandlinger og har forskellige organisationer og programmer, som arbejder med at håndtere de klimaforandringer, vi allerede ser.

FN's klimapanel 
FN's klimapanel (Intergovernmental Panel on Climate Change - IPCC) vurderer alt tilgængelig forskning om klimaforandringerne og hvilke miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser disse ændringer kan have. Klimapanelet blev oprettet af FN's miljøprogram (UN Environment) og Verdens Meteorologiorganisation (WMO) i 1987.
Klimapanelet består af eksperter og forskere fra hele verden, og udgiver en rapport hvert femte år, som danner grundlag for den internationale klimapolitik.

Klimapanelet koordinerer anerkendt forskning

Hovedopgaven for FN's klimapanel er at gennemgå og vurdere den mest aktuelle forskning, som er publiceret om klimaforandringerne. Det er med andre ord ikke klimapanelet selv, som står for selve forskningen. Det samler og strukturerer det, som forskere over hele verden er kommet frem til.

Alle stater har mulighed for at påvirke FN's klimapanel 

Alle lande, som er medlem af enten FN eller World Meteorological Organisation, WMO, kan deltage i FN's klimapanel. I dag er der 195 lande i klimapanelet. Disse lande deltager i fællesmøder, hvor afgørelserne om klimapanelets arbejde tages, og hvor rapporterne godkendes. Det er medlemslandene, som vælger klimapanelets kontor, som står for den daglige drift.

Klimapanelets seneste rapport
FN's klimapanel udgiver en ny rapport med 5-6 års mellemrum. Panelets sjette rapport består af tre delrapporter og den endelige synteserapport, som er en sammenslutning af de tre delrapporter. 

• I august 2021 udkom den første delrapport, som omhandler klimaforandringer og den videnskabelige forskning.
• I februar 2022 kom den anden delrapport, som omhandler effekter af klimaforandringer og sårbarhed overfor og tilpasninger til klimaforandringerne
• I marts 2022 kom den tredje delrapport om tiltag og virkemidler for at reducere udslip af drivhusgasser
• I 2023 udkom synteserapporten, som redegjorde for de samlede resultater

Sådan udarbejdes rapporterne til FN's klimapanel:
1. Klimapanelets ledelse og centrale forskere foreslår et hovedtema og underemner for en ny rapport. Dette godkendes af klimapanelets internationale råd, som består af repræsentanter fra medlemslandene. Klimapanelets kontor udvælger hovedforfatterne på baggrund af nomineringer fra medlemslandene.

2. Hvert kapitel har to koordinerende hovedforfattere. De har ansvaret for at indsamle information og skrive selve rapporten.

3. Alle, som har fået deres forskning publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, kan indsende bidrag til rapportens førsteudkast. Bidragene skal igennem en faglig vurdering for at kunne blive en del af udkastet til rapporten.

4. Hovedforfatterne sammensætter et førsteudkast baseret på de indsendte bidrag.

5. Førsteudkastet lægges ud til kommentarer. I praksis kan alle, som registrerer sig, og som kan dokumenterer at de har en vis faglig viden på klimaområdet, kommentere udkastet.

6. Det kommer tusindvis af kommentarer til hvert eneste underkapitel. Både forskere, lægfolk og klimaskeptikere er blandt kommentarerne.

7. Ud fra kommentarerne udarbejdes et andet udkast, som gennemgår en ny runde med kommentarer, svar og revision.

8. Til slut skal rapporten godkendes af forfatterne og klimapanelets råd af medlemslande.

FN og klimaforhandlinger

FN har udgjort en arena for internationale klimaforhandlinger siden 1990'erne. På de årlige klimatopmøder mødes alle verdens lande for at blive enige om, hvordan klimaproblemet skal løses, og hvem, der skal gøre hvad. Desuden arrangerer FN møder i forskellige undergrupper og udvalg i løbet af hele året. Klimatopmødet er egentlig et årsmøde for alle de lande, som har tilsluttet sig FN's klimakonvention, og derfor kaldes de Conference of the Parties, COP. Det vigtigste, der er sket på et klimatopmøde de sidste år, er, at verdens lande er blevet enige om Parisaftalen. Det er en folkeretslig bindende aftale, hvor alle lande forpligter sig til at gøre alt, hvad de kan for at standse klimaforandringerne. 

Klima i FN’s Verdensmål

FN’s Verdensmål er verdens fælles arbejdsplan for at udrydde fattigdom, bekæmpe ulighed og stoppe klimaforandringerne inden 2030. Flere af de 17 mål handler om at bekæmpe klimaproblemet. Dette gælder for eksempel mål 13: Klimaindsats, mål 14: Livet i havet og mål 15: Livet på land

FN’s miljøprogram (UN Environment)

UN Environment er FN’s organisation for bevaring af klima og miljø. UN Environment leder det internationale arbejde for at standse klimaforandringerne og er central i opfølgningen af Parisaftalen.

Verdens meteorologiorganisation (WMO)

En af WMO’s vigtigste opgaver er at indsamle information fra forskellige lande og regioner, således at de får bedst mulig kendskab til atmosfærens tilstand. Derudover koordinerer WMO data knyttet til vejrvarsling, så folk fx kan blive varslet om storme og ekstreme vejrforhold i god tid, inden de opstår.

Klimaretfærdighed: Hvem har ansvar for klimaproblemet?

Løsningen på klimaproblemet handler egentlig om retfærdig fordeling. Hvem har ansvaret for situationen, vi står over for i dag? Hvem har lov til at udlede mest drivhusgas? Og hvem skal betale regningen for de klimaforandringer, som allerede er her?

I FN’s klimakonvention står der, at alle lande har et fælles, men differentieret ansvar for klimaproblemet, og at hvert land har forskellig kapacitet til at håndtere det. Den rige del af verden har indtil nu stået for omkring 2/3 af udslippet af drivhusgas i atmosfæren. Dermed har de rige lande allerede brugt en stor del af verdens samlede mængde af Karbon. Udslippet, som de rige lande (såsom Danmark) har haft, har bidraget til økonomisk vækst og velstand for os. Lande, som ikke har haft den samme økonomiske udvikling, har udledt meget mindre. Samtidig rammer klimaforandringerne hårdest i de fattige lande.

Rige og fattige lande 

I FN's klimakonvention bliver verdens lande inddelt i to gruppper: industrialiserede lande (det globale nord) og udviklingslande (det globale syd). Når man taler om rige og fattige lande i klimamæssige sammenhænge bruger man ofte denne opdeling af lande, på trods af, at verden har ændret sig meget siden klimakonventionen blev oprettet i 1992. I dag er flere af de lande, som kategoriseres som udviklingslande rigere end industrialiserede lande. 

Skal fortidens udledninger og forurening spille en rolle?

I klimaforhandlingerne mener udviklingslandene, at de rige lande har ansvaret for den aktuelle klimakrise, og at de dermed må stå for de største reducering i udslip. De mener, at de fattige lande har krav på størstedelen af det resterende karbonbudget. Mange rige lande ønsker ikke, at fortidens udledninger og forurening skal spille en stor rolle, når verden skal fordele retten til at forurene. De mener, at vi må se på situationen her og nu, og at inddeling i "rige" og "fattige" lande er passé og ikke giver menig, når en fælles indsats er nødvendig. Det påpeges for eksempel ofte, at store udviklingslande som Kina, Indien og Brasilien står for en større og større andel af verdens forurening.
Kina, Indien og Brasilien mener til gengæld, at det er nødvendigt for dem at foretage disse udslip for at løfte deres indbyggere ud af fattigdom (blandt andet ved at producere varer til de rige lande), og at dette er et gode, som de rige lande allerede har nydt godt af. Endvidere argumenterer mange for, at udslippene per indbygger er meget lavere i mange udviklingslande, end i de rige lande. En gennemsnitlig inder slipper for eksempel langt mindre CO2 ud end en gennemsnitlig dansker.

Se CO2-udslippet pr. indbygger her.

Hvem skal betale for klimaproblemet?

Et andet vigtigt spørgsmål i klimaforhandlingerne handler om penge. Udviklingslande, som rammes hårdt af klimaforandringerne, mener at de rigere lande har et ansvar for at betale regningen for:

1. at de skal kunne tilpasse sig klimaforandringerne
2. at de skal begrænse deres eget udslip
3. skader og tab som klimaforandring fører til i udviklingslandene

Løsningen på klimaproblemet skal være retfærdig

Klimakrisen vil bidrage til at fordele magt og ressourcer på bestemte måder, uanset hvordan vi løser det. Jo større del af karbonbudgettet vi i Danmark udleder i dag, jo mindre bliver der til de andre lande og til generationerne, der kommer efter os. Hvis et internationalt klimasamarbejde skal lykkes, må alle parter føle, at betingelserne er retfærdige. Aftalen, som landene blev enige om i Paris, var et af de bedste resultater, man kunne håbe på. Alle lande måtte give og tage noget. Hvorvidt aftalen vil opfattes som retfærdig, afhænger af, hvordan de forskellige lande følger op på den i årene fremover.

Aktualitet: Hvad skete der på klimatopmødet i Dubai? 

COP28, det 28. årlige forhandlingsmøde mellem lande, som har underskrevet FN’s klimakonvention, blev fra november til december 2023. Mødet havde ambitiøse mål om at reducere de globale udslip af klimagasser og sætte tempo under den grønne omstilling i verden.

Efter, at intense forhandlinger forlængede COP28, godkendte klimaforhandlerne en køreplan for at bevæge sig væk fra fossilt brændsel. Det er første gang, at en sådan aftale blev opnået på en FN-klimakonference, men aftalen gik ikke så lang, at den direkte opfordrede til en total udfasning af olie, kuld og gas, til trods for langvarige opfordringer.

Allerede på mødets første dag blev verdens lande enige, om hvordan en fond, som skal kompensere sårbare land for tab og skader forsaget af klimaforandringer, skal iværksættes. Dette kan på mange måder ses som en stor succes.

Du kan læse mere om, hvad der skete på COP28 her.

Det 29. klimatopmøde (COP29) afholdes fra 11. til 24. november 2024 i Baku, Aserbajdsjan.