| Vedtaget: | 05.06.1992 |
| Trådte i kraft: | 29.12.1993 |
| Læs mere på engelsk: | Convention on Biological Diversity |
Konventionen har tre hovedmål:
- At bevare klodens biodiversitet
- At fremme bæredygtig brug af ressourser
- At fordele fordelene ved genetiske ressourser retfærdigt.
Konventionen blev vedtaget på Rio-konferencen
Konventionen om biologisk mangfoldighed var en af de tre vigtigste konventioner som blev vedtaget under miljø- og udviklingskonferencen i Rio de Janeiro i 1992. De to andre Klimakonventionen og FN's Konvention mod ørkenspredning. Under Rio-konferencen blev landene også enige om
- Agenda 21, en omfattende handlingsplan for at opnå bæredygtig udvikling i verden
- Rio-erklæringen om miljø og udvikling
- Skovprincipperne, en erklæring om principper for bæredygtig forvaltning af verdens skove
Konventionen skal skabe grobund og stimulere til videre arbejde med bæredygtig udnyttelse af verdens ressourser. Dette indebærer mere end bare at stoppe forureningen - man må også tænke langsigtet og bruge ressourcerne på en måde så de ikke bliver ødelagt for fremtidige generationer.
Færdiggørelse
I lighed med de andre dokumenter fra Rio-konferencen er Konventionen om biologisk mangfoldighed meget generel, og stiller få detaljerede krav til medlemslandene. Årsagen til dette er at hovedformålet med konventionen er at alle danner et fælles udgangspunkt for senere at vedtage mere forpligtede aftaler.
Hvem har ansvaret for at reglerne til konventionen bliver fulgt?
Næsten alle lande i verden har tilsluttet til konventionen om biologisk mangfoldighed. Landene som har tilsluttet sig konventionen forpligtiger sig til at arbejde med at gennemføre målene i egne love og regler.
Der er oprettet en komité som skal give videnskabelig og teknologisk rådgivning til medlemslandene. Et sekretariat i Canada overvåger gennemføringen af aftalerne og planlægger møder mellem parterne, som afholdes ca. hvertandet år. Sekretariatet drives af UN Enviroment.