| Vedtaget: | 19.12.2022 |
| Læs mere på engelsk: | Convention on Biological Diversity |
En ny international aftale om at redde og bevare naturen er på trapperne. FN arbejder nu ihærdigt gennem miljøorganisationen UN Environment og FN’s naturpanel (IPBES) på at få en ny rammeaftale for naturen på plads.
Topmødet COP15 skulle efter planen holdes i to dele for alle medlemmer af FN’s konvention om biologisk mangfoldighed – med forventning om at verdens lande skulle blive enige om forpligtende mål i en ny aftale. Mødet er indtil nu blevet udsat fire gange på grund af koronapandemien, og del to er hidtil ikke blevet gennemført.
Den seneste udsættelse betyder, at COP15 nu vil finde sted næsten to år senere end oprindelig planlagt – i tredje kvartal af 2022.
Konference om biodiversitet
Til topmødet, som er lagt til Kunming i Kina, ventes der hundredevis af eksperter på biodiversitet, sammen med ministre og repræsentanter for de forskellige medlemslandene. Diskussioner skal handle om jordklodens stadigt voksende tab af natur, arter og økosystemer.
Målet er en «Parisaftale» for naturen, med sigte på at standse og reversere tab af biodiversitet i verden.
Kunming-konferencen er et medlemsmøde for alle medlemmerne af konventionen om biologisk mangfoldighed, og det femtende i rækken, COP 15. Mødet er blevet udsat fire gange på grund af koronapandemien, og er nu blevet delt i to, med et digitalt møde i oktober 2021 og et fysisk møde som skulle have fundet sted i april 2022. Det fysiske møde er nu blevet udsat til tredje kvartal af 2022.
En arbejdsgruppe nedsat af FN’s naturpanel er kommet med et udkast til aftalen på 20 punkter.
Udkastet kommer med forslag om, at landene forpligter sig til at beskytte mindst 30% af planeten, kontrollere forflytninger eller invasion af fremmede arter og at reducere forurening fra plast og gødning med 50% inden 2030.
Hvad skal aftalen handle om?
FN’s naturpanel (IPBES) blev oprettet i 2012. Det er et organ, som samler al tilgængelig forskning globalt om naturmangfoldighed, og forskning i, hvilke miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser en reduktion i mangfoldighed kan få.
I 2019 kom panelet med sin første globale rapport. Denne rapport fastslog at ødelæggelse af natur, og tab af dyr- og plantearter går hurtigere end nogensinde. De slog fast, at de fem største trusler mod biodiversitet alle er påført af os mennesker, og dette kan en aftale være med til at reparere og rette op på.
De fem største trusler mod biodiversitet er:
- Ændringer i anvendelsen af jord og land. Mennesker har ibrugtaget og forandret 75% af jordklodens overflade, på land og hav.
- Menneskelig rovdrift på dyre- og plantearter. Vi har udnyttet naturen over evne med skovdrift, landbrug, jagt og fiskeri, som fører til tab af arter
- Klimaændringer ødelægger. Klimaændringerne fører til tab af økosystemer, og ekstremt vejr og ændringer som ødelægger dyr og planters habitat.
- Forurening ødelægger. Kemikalier og affaldshenkastning fører til «døde zoner» og ødelagt natur, særlig i havet.
- Spredningen af invasive/fremmede arter fører til en stor del af udryddelsen af dyre- og plantearter.
Tidligere arbejde
FN’s konvention om biologisk mangfoldighed var en af tre vigtige konventioner, som blev vedtaget under miljø- og udviklingskonferencen i Rio de Janeiro i 1992.
I lighed med de andre dokumenter fra Rio-konferencen er Konventionen om biologisk mangfoldighed meget generel, og stiller få detaljerede krav til medlemslandene. Årsagen til dette er, at hovedformålet med konventionen er at danne et fælles udgangspunkt for senere at vedtage mere forpligtende aftaler.
I forlængelse af aftalen blev verdens lande i 2010 enige om en tiårsplan med tyve mål for at «standse tabet af biologisk mangfoldighed for at sikre, at økosystemerne i 2020 er robuste og leverer livsvigtige økosystemtjenester til folk, og derved bevarer klodens livsvariation og bidrager til menneskelig udvikling og velfærd og til bekæmpelse af fattigdom.»
Disse mål bliver også kaldt AICHI-målene. Ingen af disse måle blev nået inden fristen i 2020.
FN’s verdensmål blev vedtaget i 2015, og verdensmål nummer 15 om livet på land, optrådte i flere af AICHI-målene. Disse har nu allerede overskredet fristen.
De nedslående AICHI-mål, sammen med naturpanelets rapport har ført til et stærkere ønske om at få nye mål og nye resultater, samtidig med, at tiden løber fra os. Rapporten fra 2019 fremhæver, at vi ikke kun må ændre vores direkte påvirkning som forurening på fremmede arter og brug af arealer, men hele vores syn på naturen.
Beskyttede områder
[kort]
Kortet viser områder, som er beskyttede inden for forskellige kategorier både på land og i havet (f. eks nationalpark, beskyttet landområde og fuglereservat) og hvor formålet er at tage vare på natur og biologisk mangfoldighed. Flere områder vil blive synlige, når du zoomer ind på kortet. Klik på et område for at se navn og mere information (på engelsk)
The World Database on Protected Areas (WDPA) er den mest omfattende database over beskyttede områder, og er et samarbejde mellem Verdens Naturfond og FN’s miljøprogram’s center for overvågning.
Det er en forventning, at den nye naturaftale styrker landenes forpligtelse til at værne om og bevare områder.
Læs mere:
FN’s miljøprogram (UN Environment)