FN anslår, at tre fjerdedele af verdens landområder er blevet ændret som følge af menneskelig aktivitet, og at én million arter risikerer at blive udryddet i løbet af dette århundrede som resultat af ændringerne. 

På samme måde som at FN har et klimapanel, der i flere år har slået alarm gennem sine rapporter og indsamling af forskning, har FN et panel for biodiversitet og økosystemer. I deres hovedrapport fra 2019 slår panelet alarm om store og hurtige tab af verdens biodiversitet.

De seneste år har FN og medlemslandene arbejdet hårdt for at få en ny naturaftale vedtaget. Grundet coronapandemien blev den nye aftale først vedtaget 19. december 2022, under naturtopmødet COP15, der blev afholdt i Montreal.

Denne nye naturaftale er ambitiøs og vil bevare økosystemer og naturen. Den forpligter lande til at nå 4 mål – samt 23 delmål – inden 2030.

Dette inkluderer udarbejdelsen af en plan for at beskytte 30% af verdens landområder og farvande og oprette en fond, der skal støtte mindre rige lande, som i særlig grad kæmper med biodiversitetskrisen.

Hvad er biodiversitet?

Biodiversitet er alle de variationer af liv, som findes i naturen. Begrebet omfatter dyr og planter i alle geografiske områder og i forskellige økosystemer.

Et økosystem kan sammenlignes med et samfund, som består af forskellige arter. Disse arter kan være svampe, planter, dyr eller mikroorganismer. Alle arter har en bestemt funktion, og bidrager på hver deres måde til, at balancen opretholdes, og økosystemet kan fungere. Hvis en art uddør eller bliver for udbredt, kan det føre til, at hele økosystemet kollapser.

Vi er afhængige af biodiversitet

Mennesker er afhængige af en bæredygtig biodiversitet med en bæredygtig artsmangfoldighed for at kunne overleve på jorden. Vores grundlæggende behov som luft, vand og mad er resultat af biodiversiteten i jordens biosfære.

Bæredygtige og robuste økosystemer med en rig biodiversitet bidrager med gratis «økosystemtjenester», som for eksempel, når træer og planter producerer luft, eller når bier og insekter bestøver planter. I de fleste tilfælde ville det være umuligt for mennesker at varetage de samme opgaver, som naturen gør for os.

Biodiversiteten forsvinder

Ændringer i klima, naturkatastrofer, sygdomme og andre uforudsete hændelser har betydet, at alle økosystemer har forandret sig over tid. Nogle arter er uddøde, mens andre arter er opstået. Dette er sket i løbet af millioner af år, og har ført til, at der findes utallige forskellige økosystemer, og en enormt varieret biodiversitet i verden. Sammen udgør alle økosystemerne jordens eget økosystem, biosfæren.
Når ændringerne i biodiversitet skyldes naturlige processer, sker de ofte over lang tid. Så får økosystemerne tid til at reagere, tilpasse sig og genoprette balancen. Undtaget herfra er naturkatastrofer som oversvømmelse, tsunamier, jordskælv og vulkanudbrud. I dag er situationen en helt anden, på grund af menneskers påvirkning i form af udnyttelse af naturresurser, jord og udslip af drivhusgasser bliver arter udryddet mellem ti og hundrede tusind gange hurtigere i dag end tidligere i historien.

FN’s panel for biodiversitet og økosystemer, IPBES, dokumenterer tabet

IPBES (The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services) blev oprettet i 2012 af FN’s miljøprogram (UNEP) for at samle alt tilgængelig forskning om biodiversitet, og hvilke miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser en reduktion i biodiversiteten kan have.

Panelet blev oprettet efter samme model som FN’s klimapanel, IPCC, og har cirka 130 medlemslande. Omkring 1000 forskere deltager i arbejdet med at samle forskning til rapporterne. Rapporterne skal give politikerne et bedre grundlag og forståelse for at kunne træffe beslutninger.

IPBES udgav en hovedrapport i 2019, hvor de fastslår, at der er fem hovedårsager til, at biodiversiteten er truet. Alle hovedårsager er menneskeskabte.

1. Arealændringer - Vi forandrer og ødelægger jorden og havet

  • På grund af landbrug, skovbrug og minedrift på land, og overfiskeri i havet er cirka 50 procent af jordens naturlige økosystemer blevet ødelagt i løbet af de sidste 50 år.
  • 75 procent af alle landområder er enten blevet omlagt til marker, dækket af beton, lavet til dæmninger eller påvirket på andre måder.
  • Næsten 70 procent af alle havområder er blevet påvirket af opdrætsanlæg, skibstrafik, undervandsminer eller andre projekter.
  • 75 procent af alle jordens floder og søer bliver anvendt til husdyrbrug eller afgrøder.
  • Over 80 procent af vådområder er forsvundet siden år 1700.
  • Kun 3 procent af verdens havområder er fri for menneskelig påvirkning.

2. Rovdrift - Vi udnytter dyr og planter

  • Menneskers udnyttelse af dyre- og plantearter er steget i takt med, at verdens befolkning er blevet fordoblet siden 1970. Madproduktionen er også steget i takt med befolkningsvæksten.
  • 25 procent af verdens isfrie land bliver anvendt som græsningsområder.
  • Dyrkede afgrøder optager mere end ti procent af jordens landområder.
  • Over 30 procent af fiskeressourcerne i havet bliver fisket på en måde, der ikke er bæredygtig.
Kilde: IPBES Global assessment report 2019

3. Klimaforandringerne påvirker biodiversitet

  • Menneskeskabte udslip af drivhusgasser er blevet fordoblet siden 1980, hvilket har medført en global temperaturstigning på mindst 0,7 ℃. Temperaturstigningen påvirker allerede alle dele af naturen og forventes at påvirke naturen endnu mere i fremtiden. I nogle regioner vil klimaforandringerne blive den vigtigste årsag til, at arter udryddes.

4. Forurening

  • 400 millioner ton industriaffald dumpes i floder, søer og hav hvert år.
  • Mere end 80% af alt spildevand bliver ikke renset.
  • Gødning, der løber ud i havet, har skabt over 400 døde zoner (områder, hvor der ikke kan vokse noget). Til sammen er dette et område på størrelse med Storbritannien.
  • Plastforurening er blevet 10-doblet siden 1980.
Kilde: UN SDG report 2020

5. Spredning af fremmede, skadelige og aggressive arter til nye områder

  • Fremmede arter kan udkonkurrere oprindelige arter eller bære sygdomme med sig. Over hele verden bliver nye arter bragt ind i økosystemer, og dette fører til store ødelæggelser.

Hvad kan vi gøre for at bevare biodiversitet?

For at bevare biodiversitet er det vigtigt at anerkende, at naturen har en værdi i sig selv. Ofte bliver biodiversitet opfattet som en del af temaerne under klimaforandringer og miljø. Det bliver for snævert. Nole gange er der en konflikt mellem hensynet til miljø, klima og biodiversitet. For eksempel kan plantning af træer ødelægge det eksisterende økosystem, selv om træerne er gode for miljøet, og vindmøller kan skabe udslips fri energi, men skade fugle- og dyrelivet i de områder, hvor de opsættes.

For at forhindre tab af biodiversitet er en række samfundsændringer nødvendige. Først og fremmest er det nødvendigt med et helhedsfokus på bæredygtig udvikling som tager hensyn til alle FN’s verdensmål. Bæredygtig udvikling handler om at tage vare på menneskers behov, uden at ødelægge fremtidige generationers muligheder til for at dække deres behov.

IPBES' anbefalinger
I rapporten fra IPBES fra 2019 kommer de med anbefalinger til at bevare biodiversitet på planeten. Ifølge rapporten må værdier og målsætninger ændres. Dette betyder, at systemet trænger til en kraftig kursændring – verden har brug for:

Politiske ændringer og tiltag

  • Varer og tjenester, som er skadelige for biodiversitet, kan beskattes, og indtægterne kan anvendes til at investere i bæredygtige varer og tjenester.
  • Mere viden og åbenhed om produkter og tjenester vil gøre det lettere at vælge bæredygtigt. 
  • Nationale love og internationale aftaler kan gøre det ulovligt at ødelægge sårbare habitater og økosystemer.
  • Afgørelser om produktion og handel kan være strengere.
  • Man kan oprette flere nationalparker og naturreservater, hvor skadelige indgreb er forbudte.
  • Oplysningskampagner kan få folk til at forstå, hvor vigtigt det er at beskytte biodiversitet.

Vi må ændre måden, som vi lever med naturen, ændre forbrug og produktion

  • Vi har meget at lære af urfolks traditionelle levevis.
  • Vi må få helheds planlægning omkring produktion, dyrkning og høstning af mad, både i havet og på land.
  • Vi må reducere madspild.

Vi må planlægge byerne og lokalsamfundene bedre

  • Vi må tage hensyn til biodiversitet både i og rundt om byerne, når vi planlægger og udvikler nye områder.
  • At producere lokalt vil spare regionen og naturen rundt om byerne for udnyttelse og udarmning.
  • Bedre håndtering af affald og kloakker vil mindske byernes påvirkning på økosystemerne.
  • Renere floder, vand og hav vil medføre mere bæredygtig biodiversitet i byregionerne og øge trivslen for dem, som bor der.

Vi må tænke globalt

  • Alle må forstå, at bevaring af biodiversitet er et globalt ansvar, og at ødelæggelse har globale konsekvenser.
  • Vi må have globale aftaler indenfor handel og transport
  • Bevaring af verdenshavene og forvaltningen af resurserne i havet må være globale.
  • Det er helt nødvendigt med samarbejde på tværs af regioner, grænser og geografiske områder for at forhindre en videre reduktion.


International aftale om biodiversitet

Det vigtigste globale samarbejde for at bekæmpe tab af biodiversitet er FN’s konvention for biodiversitet. Konventionen blev underskrevet af 150 statsledere i Rio de Janeiro i 1992 og omfatter beskyttelse og bæredygtig anvendelse af alt biodiversitet.
Parterne i konventionen om biodiversitet mødes en gang om året. I 2010 blev parterne enige om 20 konkrete mål (Aichi-målene) for at redde biodiversiteten inden 2020. I 2015 blev disse måle forstærkede, som en del af FN’s verdensmål. Da 2020 kom, måtte vi desværre konstatere, at ingen af de 20 mål fra Aichi var nået.

FN og IPBES har lavet en ny, forpligtende aftale for alle parterne i konventionen om biodiversitet, som hedder Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework (GBF). Denne aftale var slutdokumentet fra FN's 15. klimatopmøde, COP15, hvor 188 statsledere mødtes for at forhandle. Aftalen er inspireret af Paris-aftalen for at bekæmpe klimaforandringerne, og indeholder en række forpligtende tiltag.



Læs mere
FN’s naturaftale
Aichi-målene
FN’s miljøprogram (UN Environment)
FN’s naturpanel, (IPBES), første rapport
FN’s Verdensmål
Temaside om bæredygtig udvikling