Biodiversitet og naturkrisen

Hvad er biodiversitet?

Biodiversitet er alle de variationer af liv, som findes i naturen. Begrebet omfatter dyr og planter i alle geografiske områder og i forskellige økosystemer.

Et økosystem kan sammenlignes med et samfund, som består af forskellige arter. Disse arter kan være svampe, planter, dyr eller mikroorganismer. Alle arter har en bestemt funktion, og bidrager på hver deres måde til, at balancen opretholdes, og økosystemet kan fungere. Hvis en art uddør eller bliver for udbredt, kan det føre til, at hele økosystemet kollapser.

Vi ønsker os hårdføre og bæredygtige økosystemer. For at få dette er det nødvendigt med en rig biodiversitet. Begrebet biodiversitet betyder variation af mange livsformer. 

Vi er afhængige af biodiversitet

Mennesker er afhængige af en bæredygtig biodiversitet med en bæredygtig artsmangfoldighed for at kunne overleve på jorden. Vores grundlæggende behov som luft, vand og mad er resultat af biodiversiteten i jordens biosfære.

Bæredygtige og robuste økosystemer med en rig biodiversitet bidrager med gratis «økosystemtjenester», som for eksempel, når træer og planter producerer luft, eller når bier og insekter bestøver planter. I de fleste tilfælde ville det være umuligt for mennesker at varetage de samme opgaver, som naturen gør for os.

Over halvdelen af verdens bruttonaTIONALprodukt (BNP) er stærkt afhængig af naturen, ifølge FN. Mere end én milliard mennesker er afhængige af skoven for at kunne ernære sig. 

FN’s Panel for Biodiversitet og økosystemer, IPBES, dokumenterer tabet

IPBES (The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services) blev oprettet i 2012 af FN’s Miljøprogram (UNEP) for at samle alt tilgængelig forskning om biodiversitet, og hvilke miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser en reduktion i biodiversiteten kan have.

Panelet blev oprettet efter samme model som FN’s Klimapanel, IPCC, og har cirka 130 medlemslande. Omkring 1000 forskere deltager i arbejdet med at samle forskning til rapporterne. Rapporterne skal give politikerne et bedre grundlag og forståelse for at kunne træffe beslutninger.

IPBES udgav en hovedrapport i 2019, hvor de fastslår, at der er 5 hovedårsager til, at biodiversiteten er truet. Alle hovedårsager er menneskeskabte.

1. Arealændringer - Vi forandrer og ødelægger jorden og havet

• På grund af landbrug, skovbrug og minedrift på land, og overfiskeri i havet er cirka 50 procent af jordens naturlige økosystemer blevet ødelagt i løbet af de sidste 50 år.
• 75% af alle landområder er enten blevet omlagt til marker, dækket af beton, lavet til dæmninger eller påvirket på andre måder.
• Næsten 70% af alle havområder er blevet påvirket af opdrætsanlæg, skibstrafik, undervandsminer eller andre projekter.
• 75% af alle jordens floder og søer bliver anvendt til husdyrbrug eller afgrøder.
• Over 80% af vådområder er forsvundet siden år 1700.
• Kun 3% af verdens havområder er fri for menneskelig påvirkning.

2. Rovdrift - Vi udnytter dyr og planter

• Menneskers udnyttelse af dyre- og plantearter er steget i takt med, at verdens befolkning er blevet fordoblet siden 1970. Madproduktionen er også steget i takt med befolkningsvæksten.
• 25% af verdens isfrie land bliver anvendt som græsningsområder.
• Dyrkede afgrøder optager mere end 10% af jordens landområder.
• Over 30% af fiskeressourcerne i havet bliver fisket på en måde, der ikke er bæredygtig.

3. Klimaforandringerne påvirker biodiversitet

• Menneskeskabte udslip af drivhusgasser er blevet fordoblet siden 1980, hvilket har medført en global temperaturstigning på mindst 0,7 ℃. Temperaturstigningen påvirker allerede alle dele af naturen og forventes at påvirke naturen endnu mere i fremtiden. I nogle regioner vil klimaforandringerne blive den vigtigste årsag til, at arter udryddes.

4. Forurening

• 400 millioner ton industriaffald dumpes i floder, søer og hav hvert år.
• Mere end 80% af alt spildevand bliver ikke renset.
• Gødning, der løber ud i havet, har skabt over 400 døde zoner (områder, hvor der ikke kan vokse noget). Til sammen er dette et område på størrelse med Storbritannien.
• Plastforurening er blevet 10-doblet siden 1980.

5. Spredning af fremmede, skadelige og aggressive arter til nye områder

• Fremmede arter kan udkonkurrere oprindelige arter eller bære sygdomme med sig. Over hele verden bliver nye arter bragt ind i økosystemer, og dette fører til store ødelæggelser.

Hvad kan vi gøre for at bevare biodiversitet?

For at bevare biodiversitet er det vigtigt at anerkende, at naturen har en værdi i sig selv. Ofte bliver biodiversitet opfattet som en del af temaerne under klimaforandringer og miljø. Det bliver for snævert. Nogle gange er der en konflikt mellem hensynet til miljø, klima og biodiversitet. For eksempel kan plantning af træer ødelægge det eksisterende økosystem, selv om træerne er gode for miljøet, og vindmøller kan skabe vedvarende energi, men være til skade for fugle- og dyrelivet i de områder, hvor de opsættes.

For at forhindre tab af biodiversitet er en række samfundsændringer nødvendige. Først og fremmest er det nødvendigt med et helhedsfokus på bæredygtig udvikling som tager hensyn til alle FN’s Verdensmål. Bæredygtig udvikling handler om at tage vare på menneskers behov, uden at ødelægge fremtidige generationers muligheder til for at dække deres behov.

IPBES' anbefalinger
I rapporten fra IPBES fra 2019 kommer de med anbefalinger til at bevare biodiversitet på planeten. Ifølge rapporten må værdier og målsætninger ændres. Dette betyder, at systemet trænger til en kraftig kursændring – verden har brug for:

Politiske ændringer og tiltag

• Varer og tjenester, som er skadelige for biodiversitet, kan beskattes, og indtægterne kan anvendes til at investere i bæredygtige varer og tjenester.
• Mere viden og åbenhed om produkter og tjenester vil gøre det lettere at vælge bæredygtigt.
• Nationale love og internationale aftaler kan gøre det ulovligt at ødelægge sårbare habitater og økosystemer.
• Afgørelser om produktion og handel kan være strengere.
• Man kan oprette flere nationalparker og naturreservater, hvor skadelige indgreb er forbudte.
• Oplysningskampagner kan få folk til at forstå, hvor vigtigt det er at beskytte biodiversitet.

Vi må ændre måden, som vi lever med naturen, ændre forbrug og produktion

• Vi har meget at lære af urfolks traditionelle levevis.
• Vi må få helhedsplanlægning omkring produktion, dyrkning og høstning af mad, både i havet og på land.
• Vi må reducere madspild.

Vi må planlægge byerne og lokalsamfundene bedre

• Vi må tage hensyn til biodiversitet både i og rundt om byerne, når vi planlægger og udvikler nye områder.
• At producere lokalt vil spare regionen og naturen omkring byerne for udnyttelse og udarmning.
• Bedre håndtering af affald og kloakker vil mindske byernes påvirkning på økosystemerne.
• Renere floder, vand og hav vil medføre mere bæredygtig biodiversitet i byregionerne og øge trivslen for dem, som bor der.

Vi må tænke globalt

• Alle må forstå, at bevaring af biodiversitet er et globalt ansvar, og at ødelæggelse har globale konsekvenser.
• Vi må have globale aftaler indenfor handel og transport
• Bevaring af verdenshavene og forvaltningen af ressourcerne i havet må være globale.
• Det er helt nødvendigt med samarbejde på tværs af regioner, grænser og geografiske områder for at forhindre en videre reduktion.

Hvad er naturkrisen?

Se kort forklaring af naturkrisen (på norsk)

Naturkrisen er en stor global udfordring for menneskeheden. Verden oplever et dramatisk og stigende tab af biodiversitet forårsaget af menneskelige aktiviteter, ifølge rapporter fra FN's Naturpanel.

Naturkrisen indebærer blandt andet, at omkring en million arter er udryddelsestruede. Det er forventet, at krisen vil blive langt værre, hvis der ikke gennemføre store samfundsændringer.

Norsk grafik - Fem menneskeskabte faktorer driver naturkrisen: vi nedbryder natur, forurener, ændrer klimaet, spreder fremmede arter og bruger mere end naturen tåler. Resultatet er, at arter mister deres leveområderne. Figur: FN-sambandet

Naturkrisen handler i stor grad om at dyre- og plantearternes leveområder (habitater) bliver ødelagt. Denne såkaldte habitatødelæggelse har flere årsager – arealændringer, forurening, klimaændringer og fremmede arter – der alle er knyttet til menneskelig aktivitet.

Udover at dyrenes leveområder bliver ødelagt, driver vi mennesker også rovdrift på dyre- og plantelivet gennem det, som kan kaldes overhøstning – altså at vi for eksempel fisker for meget fisk i et område, så fiskebestanden bliver for lille og ikke kan komme sig igen. Da bliver det overfiskeri og det er ikke bæredygtigt. 

De mest sårbare arter bliver udryddelsestruet. De står nu i fare for helt at forsvinde. 

Naturkrisen er menneskeskabt

Alle økosystemer har ændret sig over tid på grund af klimaændringer, naturkatastrofer, sygdomme og andre uforudsete hændelser. Nogle arter er uddøde, mens andre arter er opstået. Dette er sket over millioner af år og har medført, at der findes utallige forskellig økosystemer og en enorm varieret biodiversitet i verden. Sammen udgør alle økosystemerne jordens eget økosystem, biosfæren.

Når ændringer i biodiversitet skyldes naturlige processer, sker de vanligvis over lang tid. Så får økosystemerne tid til at reagere, tilpasse sig og genoprette balancen. Undtagen naturkatastrofer som oversvømmelser, tsunamier, jordskælv og vulkanudbrud.

I dag er situationen en helt anden; på grund af menneskers påvirkning som udnyttelse af naturressourcer, areal og udslip af klimagasser, bliver arter udryddet mellem 10 og 100 gange hurtigere end tidligere i historien.

Årsager og løsninger

Hvad gør FN for at stoppe naturkrisen – og hvorfor er samarbejde vigtigt?

FN's Naturpanel slår fast, at der er fem direkte årsager til, at biodiversiteten er truet – alle fem skyldes menneskelig aktivitet:

1. Arealændringer gør at dyr og planters leveområder forsvinder.
2. Rovdrift: Vi overhøster på en ikke-bæredygtig måde.
3. Klimaændringer bidrager til tab af biodiversitet og omvendt.
4. Forurening ødelægger naturen.
5. Fremmede invaderende arter skader lokale økosystemer.

Naturpanelet peger også på tre underliggende årsager til naturkrisen. Disse handler om de samfundsforhold, som muliggør vores naturskadelige adfærd, hvor både magtstrukturer, særinteresser og vores syn på naturen er en del af problemet.

De tre underliggende årsager er:

• Frakobling fra og dominans over natur og mennesker
• Koncentration af magt og rigdom
• Prioritering af kortsigtede, individuelle og materielle gevinster.

Bæredygtig udvikling er vejen frem

For at ikke alle lande kun skal prioritere kortsigtede, materielle interesser hver for sig, er verden bllevet kæreplan for bæredygtig udvikling gennem FN's 17 Verdensmål. 

Bæredygtig udvikling handler om at tage vare på de menneskers behov, der lever i dag - uden at det ødelægger fremtidige generationers muligheder for at dække deres. FN's 17 Verdensmål er en fælles plan for dette.

For at lykkes med de samfundsændringer, som der er behov for for at løse naturkrisen, må tiltag også rettes mod de tre underliggende årsager. De tre underliggende årsager peger frem mod følgende tre samfundsændringer:

• At vi mennesker ser på os selv som en del av naturen og lever i balance med den;
• At vi sørger for mindre ulighed og mere demokrati og ligestilling;
• At vi har mere langsigtede politiske og økonomiske planer og afgørelser.

Læs mere

FN’s Naturaftale
Aichi-målene
FN’s Miljøprogram (UN Environment)
FN’s Naturpanel, (IPBES), første rapport
FN’s 17 Verdensmål
Temaside om bæredygtig udvikling