International dag for ren luft og blå himmel

I dag indånder så mange som ni ud af ti mennesker forurenet luft. Dette medfører omkring 7 millioner for tidlige dødsfald hvert år, hvoraf 600 000 af disse er børn.

Dette tal kan potentielt fordobles inden 2050.

Den internationale dag for ren luft og blå himmel retter verdens opmærksomhed på, hvor vigtigt luftkvaliteten er for livet på jorden - og at vi må intensivere arbejdet for at forbedre luftkvaliteten.

Luft og vores sundhed

Når vi indånder forurenet luft, risikerer vi sygdom

Små, usynlige forureningspartikler, som vi indånder, trænger dybt ind i vores lunger, blodstrømme og vores kroppe. 

Disse partikler står bag omtrent en tredjedel af dødsfaldene fra hjernebødninger, kroniske luftvejssygdomme og lungekræft og en fjerdedel af dødsfaldene fra hjerteanfald.

Jordnær ozon – udledt af forskellige forureningskilder, som reagerer med hinanden under påvirkning af sollys og varme – er også en årsag til astma og kroniske luftvejssygdomme.

Luft og miljøet

Al luftforureninger har en indvirkning på klimaet. 

Kortlevende klimaforurening er gasser og partikler, som har stærk påvirkning på klimaet, men som lever relativt kort tid i atmosfæren før de nedbrydes. Eksempler på disse er metan, hydrofluorkarboner, og sort karbon/sot.

Disse er blandt den type forurening, som er mest knyttet til både negative sundhedseffekter og kortsigtet opvarmning af planeten. De virker også skadelige på afgrøder og truer dermed fødevaresikkerhed.

Ved at reducere denne forurening kan man opnå en næsten umiddelbar sundheds- og klimagevinst, for de mennesker, som bor de steder, hvor niveauerne reduceres. Ved at reducere forurening over tid kan vi reducere hastigheden i den globale opvarmning.

Ren luft og Verdensmålene

Sund luftkvalitet er vigtigt for at nå Verdensmålene.

Luftforurening er en trussel mod en bæredygtig udvikling, eftersom det har sociale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser.

Med dårlig luftkvalitet følger dårligere sundhed (Verdensmål 3) og mindre fødevaresikkerhed (Verdensmål 2), som nævnt ovenfor.

Dårlig luftkvalitet går også ud over biodiversitet (Verdensmål 15) og plantevækst. Reduseret plantevækst som følge af forurening, gør, at planterne har mindre potentiale til at absorbere carbondioksid og dermed mindre evne til at regulere klimaændringerne (Verdensmål 13).

Endvidere medfører det større ulighed (Verdensmål 10) og mindre fattigdomsbekæmpelse (Verdensmål 1). Lav og mellemindkomstlande har dårligere luftkvalitet end højindtægtslande. Hele 87% af dødsfaldene fra udendørs luftforurening sker i lav- og mellemindkomstlande.

Kvinder, børn og ældre i udviklingslande er specielt udsatte. Det er fordi, de er udsat for højere indendørs luftforurening, eftersom husstandene er afhængige ad brændsel og parafin til opvarmning, madlavning og belysning.

For at sikre bedre luftforhold i disse lande, har vi behov for ren energi til alle (Verdensmål 7).

Delmål 11.6 handler om forbedre luftkvaliteten i byer og lokalsamfund.

Historie

FN's Generalforsamling vedtog gennem resolution A/RES/74/212 den 19. december 2019., at den 7. september hvert år skal markeres som International dag for ren luft og blå himmel. 

På denne dag understreger FN budskabet om, at forbedring af luftkvalitet kan bidrage til at bremse klimaændringerne, og at tiltag for at redusere klimaændringerne kan forbedre luftkvaliteten.

Lær mere:

Tema: Klimaændringer