Skov dækker 30 procent af jordens overflade. Skoven giver mad og ly, bekæmper klimaændringer, tager sig af den biologiske mangfoldighed, og er hjem til mange indfødte grupper. Over 80 procent af alle dyr, planter og insekter som lever på land, bor i skoven. 1,6 milliarder mennesker har skoven som sit levebrød.
Skovrydning og ørkendannelse er store udfordringer, når det gælder om at skabe en bæredygtig udvikling. De mennesker, der er afhængige af skovene, er også mere udsatte for fattigdom.
2,6 milliarder mennesker får deres indkomst direkte fra landbruget, men over 50 procent af alle arealer, der anvendes til dyrkning, er udsat for forringelse af jorden.
Klik på et ikon for at læse mere om delmålet
-
Delmål 15.1)
Inden 2020 skal der sikres bevarelse, genoprettelse og bæredygtig brug af økosystemer på land og i ferskvand og deres tjenesteydelser, specielt skove, vådområder, bjerge og tørområder i henhold til forpligtigelser under internationale aftaler.
-
Delmål 15.2)
Inden 2020 skal bæredygtig forvaltning af alle typer af skove fremmes, skovrydning skal stoppes, forringede skove skal genskabes og skovrejsning og skovtilplantning skal væsentligt øges set.
-
Delmål 15.3)
Inden 2030 skal ørkendannelse bekæmpes, forringet land og jord genoprettes, herunder land påvirket af ørkendannelse, tørke og oversvømmelse, og det skal forsøges at opnå en jordforringelsesneutral verden.
-
Delmål 15.4)
Inden 2030 skal der sikres beskyttelse af bjergøkosystemer, herunder deres biodiversitet, for at kunne øge deres evne til at bidrage til bæredygtig udvikling.
-
Delmål 15.5)
Der skal tages omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelse af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter.
-
Delmål 15.6)
Der skal fremmes retfærdig og ligelig fordeling af fordelene ved udnyttelse af genetiske ressourcer og fremmes en rimelig adgang til sådanne ressourcer, som aftalt internationalt.
-
Delmål 15.7)
Der skal tages omgående handling for at stoppe krybskytteri og ulovlig handel med beskyttede dyr- og plantearter og adressere både efterspørgsel og udbud af ulovlige produkter af vilde dyr.
-
Delmål 15.8)
Inden 2020 skal der introduceres foranstaltninger for at forhindre indførelsen og væsentligt begrænses indvirkningen af invasive arter på land- og i vandøkosystemer, og der skal kontrolles eller udryddes de prioriterede arter.
-
Delmål 15.9)
Inden 2020 skal der integreres økosystem- og biodiversitetsværdier i national og lokal planlægning, i udviklingsprocesser, og i fattigdomsbekæmpelsesstrategier og redegørelser.
-
Delmål 15.a)
De finansielle ressourcer fra alle kilder til at beskytte og bruge biodiversitet og økosystemer bæredygtigt skal mobiliseres og øges betydeligt.
-
Delmål 15.b
Der skal mobiliseres betydelige ressourcer fra alle kilder og alle niveauer til at finansiere bæredygtig skovforvaltning og til at give tilstrækkelige incitamenter for udviklingslande til at fremme denne form for forvaltning, herunder beskyttelse og genplantning af fældede skovområder.
-
Delmål 15.b)
Mobilisere betydelige ressurser fra alle kilder og på alle nivåer for å finansiere en bærekraftig skogforvaltning, og sørge for virkemidler som er egnet til å fremme slik forvaltning i utviklingslandene, blant annet virkemidler for bevaring og nyplanting av skog
-
Delmål 15.c)
Øke den globale støtten til tiltak for å bekjempe krypskyting og ulovlig handel med vernede arter, blant annet ved å styrke lokalsamfunnenes evne til å benytte de muligheter som finnes for å opprettholde et bærekraftig livsgrunnlag
-
Delmål 15.c
Den globale støtte til kampen mod krybskytteri og ulovlig handel med beskyttet arter, bl.a. gennem styrkelse af lokale samfunds muligheder for at forfølge en bæredygtig levevis skal øges.
Selvom en række lande har iværksat tiltag for at sikre en mere retfærdig udnyttelse af deres naturressourcer, er disse tiltag ikke store nok. Alvoren af den situation, planeten befinder sig i, kræver øjeblikkelig handling for at standse tabet af biodiversitet og beskytte vitale økosystemer.
Hvordan ser det ud i verden?
I dag forårsager menneskelig aktivitet et hurtigere fald i biodiversiteten end på noget andet tidspunkt i menneskehedens historie. Skove bliver fældet, biodiversiteten går tabt, og økosystemerne ødelægges i en alarmerende hastighed.
Hvert år fælder vi 10 millioner acres, det vil sige 1,14 fodboldbaner hvert minut. Tendensen med skovrydning er dog vendt. I 1990'erne ryddede vi 16 millioner acres hvert år. Colombia, Brasilien og Indonesien, som alle er lande med meget regnskov, rydder ifølge NRK langt mindre end tidligere. I Colombia faldt skovrydningen med 29 procent sidste år, og i Brasilien med 33,6 procent i løbet af de første måneder under en ny præsident. I Indonesien er skovrydningen blevet reduceret med 90 procent siden 2015.
Kilde: Status for verdens skove 2020
Øget handel med og tilstedeværelse af vilde dyr har øget risikoen for spredning af vira og andre smitsomme sygdomme, såsom covid-19 er et eksempel. Corona-pandemien er en påmindelse om, at menneskers sundhed også afhænger af en sund og rig natur.
En trussel, som der træffes foranstaltninger imod, er spredningen af fremmede arter. Det er, når dyr eller planter transporteres til nye områder, hvor de ikke hører til, og så udgør en trussel mod det lokale økosystem der.
Bæredygtighedsmål 15 siger også, at landene skal bevare og genoprette naturen i overensstemmelse med deres forpligtelser i internationale aftaler. En af disse aftaler er konventionen om biologisk mangfoldighed.
I december 2022 blev Naturkonventionen vedtaget, en international aftale, der handler om at redde og bevare natur og biodiversitet i verden. Aftalen har fire mål og 23 delmål, som alle lande på COP15 (UN Conference on Biological Diversity) har forpligtet sig til at nå inden 2030. Pr. 21. juli 2023 har 196 lande tilsluttet sig aftalen. USA er det eneste land i FN, der ikke er medlem.
Kilde: UN Sustainable Development Goals-rapport (2023)
Hvad kan du gøre?
Vær en bevidst turist
Tjek, hvordan rejsearrangører opererer, før du vælger, og sørg for, at de tager hensyn til naturen og miljøet og ikke skader dyrenes og naturens levesteder. Vær også selv en ansvarlig turist og opfør dig som en gæst.
Respekter de naturområder, du besøger, og de dyr, der lever der.
Tag dit affald med dig hjem.
Pas på ikke at beskadige de områder, du besøger på nogen måde.
Undgå rejsearrangører, der tjener på at udnytte vilde dyr.
Undgå at købe elfenben og produkter fremstillet af truede arter eller tropisk tømmer.
Spis bæredygtigt og etisk
Ifølge Sundhedsdirektoratets kostråd 2023 skal det hjælpe naturen, klimaet og dig selv til at spise flere grøntsager, frugt, fuldkorn og bælgfrugter og mindre kød. Vælg mad fra producenter, der er certificeret bæredygtige, og frugt og grønt i sæsonen. Spis mindre animalske produkter som kød, æg og mælk, da det har en højere påvirkning af miljøet og klimaet end proteiner fra planter som bønner og linser.
Respekter naturen
Medbring en affaldspose i rygsækken, og tag dit eget affald med og det affald, du måtte støde på, når du er i naturen. Vær opmærksom på de dyr, der bor der, og lad dem være i fred. Hvis du for eksempel støder på fugle i ynglesæsonen, skal du ikke gå for tæt på reden og deres unger.
Pas på insekterne
Bier og humlebiarter er under pres. De har brug for landingspladser med vilde blomster, hvor de kan få næring. Hvis du har en have, kan du beholde den naturlige vegetation, der var der, eller plante en blomstereng. Har du altan eller terrasse, kan du pifte den op med blomster, som insekterne foretrækker.
Vælg bæredygtig mode
Produktion af tøj fører til CO2-udledning. Køb brugt, køb mindre og invester i klassiske, tidløse kvalitetsprodukter, som du vil elske, og som kan bruges år efter år.
Vær en bæredygtig forbruger
Alle ting, der produceres, kræver energi og naturressourcer. Alt, hvad vi ejer, har et miljøaftryk. Køb bæredygtigt, køb brugt eller lån af naboer, venner og familie, hvis det er noget du sjældent har brug for. Spørg dig selv, når du handler i butikken: Har jeg virkelig brug for dette?