Seychellerne

Geografi

Seychellerne består af 115 øer opdelt i to øgrupper. Landets største ø, Mahé, ligger i den største øgruppe i nord. Mod syd ligger en gruppe på 83 koraløer, de fleste ubeboede. Hovedøerne er unikke ved, at de er sammensat af granit, og er toppene af et mikrokontinent (et lille kontinent adskilt fra et andet større kontinent). Mikrokontinentet Seychellerne er på, blev adskilt fra andre kontinenter, før der var pattedyr. Derfor har øerne mange unikke plante- og dyrearter, som kun findes der.

Hovedøerne består af bjerge og bakket terræn, omgivet af smalle lavtliggende kyststriber med sandstrande og koralrev. Landets højeste punkt er Morne Seychellois på 906 m.a.s.l. De resterende 83 øer er koraløer og atoller, som knap nok rager op over havoverfladen. Klimaet er tropisk og fugtigt hele året rundt. Den største nedbør falder fra november til marts.

Klimaforandringerne kan give store problemer for Seychellerne. De lavtliggende øer er truet af stigende hav, og kan derfor blive ubeboelige. Landets koralrev er også truet af globale stigende havtemperaturer. Landet har dog arbejdet hårdt for at beskytte øernes unikke natur.

Historie

Seychellerne var ubeboede da de blev opdaget af den portugisiske navigatør Vasco da Gama i 1502, men var sandsynligvis kendt langt tidligere blandt arabiske søfarere og handlende, der sejlede langs den østafrikanske kyst. Den første dokumenterede landgang var af britiske sømænd i 1609. Indtil øerne blev annekteret af Frankrig i 1756, blev de udforsket af flere ekspeditioner og sørøvere. Fransk bosættelse begyndte i 1768, og franskmændene havde folk med fra Afrika, som de holdt i slaveri og brugte til arbejdskraft på plantagerne. Briterne overtog kontrollen med øgruppen i 1794 og modtog formel suverænitet i 1814 gennem den såkaldte Paris-traktat.

Øgruppens strategiske beliggenhed i det Indiske Ocean gjorde den til et vigtigt telekommunikationscenter under begge verdenskrige. Efter anden verdenskrig fik kolonien gradvist mere selvstændighed. I 1948 blev en lovgivende nationalforsamling valgt ind. I 1964 dannedes de første politiske partier. Landet blev givet selvstyre i 1975 og fuld uafhængighed blev opnået efter et år. I 1977 gennemførte France Albert René og SPPF partiet kup, og i 1979 blev Seychellerne ved en forfatningsændring lavet til en etpartistat. Regimet overlevede flere kupforsøg, herunder forsøg på invasion af lejesoldater fra Sydafrika i 1981. Først i 1991 blev der gennemført demokratiske reformer, der tillod andre partier at stille op til valg.

Samfund og politik

Seychellerne er Afrikas mindste land både hvad angår indbyggertal og areal. Landet er en republik, hvor præsidenten har meget magt. Præsidenten, som også er premierminister og øverstkommanderende for militæret, vælges for fem år ad gangen. Præsidenten vælger selv regeringen, som hovedsageligt har en rådgivende rolle. Den lovgivende magt ligger hos Nationalforsamlingen, som vælges hvert femte år. Nationalforsamlingen består af 25 folkevalgte, og ni repræsentanter fra de største politiske partier.

Landet blev styret af det samme politiske parti fra 1977 til 2016. Selvom politik blev mere demokratisk og åben efter 1993, har systemet stadig store mangler. Landets domstole, politikere og valg kritiseres for korruption og bestikkelse. Derimod vandt oppositionsalliancen parlamentsvalget i 2016 for første gang. Magtskiftet gjorde det lettere for regeringen og oppositionen at arbejde sammen. Der blev også indledt et forlig med det tidligere autoritære regime under Albert René.

Ø-nationen har en af ​​de højeste levestandarder i Afrika. Næsten alle har adgang til rent drikkevand og lukkede kloaksystemer. Staten har en socialsikringskasse, der dækker borgernes pensioner, samt garanterer forsørgelse til handicappede, langtidssyge, forældreløse og nyfødte. Kvinder og mænd har lige rettigheder, og kvinder har en stærk position i samfundet. I 2016 blev homoseksualitet afkriminaliseret.

Seychellerne er medlem af FN og flere af FN's specialorganisationer samt Verdensbanken, Verdenshandelsorganisationen, Commonwealth, Den Afrikanske Union og Cotonou-aftalen.

Økonomi og handel

Seychellerne er et af Afrikas rigeste lande målt pr. indbygger. Siden uafhængigheden i 1976 er bruttonationalproduktet (BNP) per indbygger tidoblet. Arbejdsløsheden er lav, og der er lidt fattigdom. Økonomien er hovedsageligt baseret på turisme og fiskeri, men Seychellerne er også et finansielt centrum for tusindvis af internationale virksomheder, der tiltrækkes af øernes skattefritagelser.

Turisme og serviceerhverv udgør omkring en fjerdedel af BNP og beskæftiger over 70 procent af befolkningen. Turismen er dog strengt reguleret af myndighederne for at beskytte den sårbare og unikke natur. For at få mest muligt ud af turismen er fokus på luksushoteller og dyre resorts for at tiltrække velhavende turister. Økonomien er dog sårbar, da antallet af turister er påvirket af den globale økonomi, flypriser og naturkatastrofer. Det stod klart efter den globale finanskrise i 2008, hvor der kom færre turister til landet. Resultatet var en kraftig økonomisk afmatning og en betalingskrise i landet. Det blev klart igen, da turistindustrien blev hårdt ramt, efter at ø-nationen blev lukket i 2020, for at bremse spredningen af ​​corona-pandemien. For at kunne åbne grænserne så hurtigt som muligt, blev landet en af ​​de mest vaccinerede nationer i verden.

Der er lidt agerjord i landet. De har et stort handelsunderskud (de importerer mere end de eksporterer), da næsten al mad, brændstof og alle industriprodukter importeres. Tun på dåse er det vigtigste eksportprodukt og tegner sig for over 90 procent af eksportindtægterne.