Jamaica

Geografi

Jamaica er den tredjestørste ø i Det Caribiske Hav. Landskabet er præget af bjerge og bakket terræn. I øst rejser de højeste bjergtoppe sig over 2000 m.a.s.l. Langs kysten ligger en smal, frodig kystslette. De mange floder, der strømmer ned fra bjergene, skaber flere store vandfald. Vest- og sydkysten er beskyttet af koralrev, som har skabt hvide sandstrande.

Klimaet langs kysten er tropisk varmt og fugtigt hele året rundt. I bjergene er klimaet mere tempereret med klare forskelle mellem årstiderne. Om efteråret kan stærke vinde fra sydøst skabe store, ødelæggende storme. Det meste af nedbøren kommer fra oktober til november.

Jamaica er jævnligt udsat for jordskælv og store tropiske storme. Fra juni til november er det almindeligt, at øen bliver ramt direkte eller påvirket af orkanområdet. I 1988 blev øen hårdt ramt af orkanen Gilbert. Orkanen forårsagede store ødelæggelser og krævede 45 menneskeliv. De største menneskeskabte miljømæssige udfordringer er forurening af øens ferskvands- og havområder. Dårlig håndtering af affald, affald fra industri og minedrift samt olieudslip har ført til sundhedsskadelig forurening flere steder på øen.

Historie

Jamaica var beboet omkring 1000 f.Kr. af et Arawak-talende folk. De oprindelige folk boede i landsbyer styret af høvdinge. Efter at spanierne kom til øen i 1494, blev den oprindelige befolkning fuldstændig udryddet. For at skaffe arbejdskraft blev flere tusinde vestafrikanske slaver bragt til øen. Da Storbritannien tog kontrol over øen i 1655, flygtede de fleste af slaverne ind i bjergene for at leve som frie bønder. Briterne og maroonerne (som de undslupne slaver blev kaldt) havde flere væbnede konflikter indtil 1739, hvor maronerne fik begrænset uafhængighed. Briterne transporterede flere og flere slaver til øen. Selvom europæiske efterkommere kun udgjorde 1 procent af befolkningen, beholdt de kontrollen over øen indtil 1938. Igennem 1940'erne og 1950'erne øgede den farvede befolkning sin deltagelse i politik, men øen forblev både økonomiska og politisk domineret af fremmede (hovedsageligt britiske) og amerikanske) virksomheder og interesser. I 1962 opnåede Jamaica uafhængighed fra Storbritannien.

Siden selvstændigheden har landet været præget af social uro, udbredt kriminalitet, politiske konflikter og en ustabil økonomi. Efter 1970'erne var økonomien svag, og kriminaliteten steg hurtigt. Den ustabile situation resulterede i voldelige optøjer i 1980, hvor over 500 mennesker mistede livet. I foråret 1999 var der et stort tumult i forbindelse med en høj afgiftsforhøjelse på benzin. Regeringen nedsatte skatten igen efter 3 dages plyndring og brandstiftelse.

Samfund og politik

Jamaica er et parlamentarisk demokrati. Landet har den britiske monark som statsoverhoved, på grund af dets medlemskab af det britiske Commonwealth of Nations. Den udøvende magt ligger hos premierministeren, og udpeges af Nationalforsamlingens folkevalgte efter parlamentarismen. Landet ses som et stabilt demokrati, og pressefriheden er placeret på niveau med de vesteuropæiske lande.

Jamaica investerede tidligt i at etablere et velfærdssystem for alle dets borgere. Allerede i 1938 blev der indført en mindsteløn, og i 1966 indførte man et system for folkepension og forsikring. På trods af dette har landet store sociale problemer. Kriminalitet er et udbredt socialt problem, og især hovedstaden Kingston er stærkt ramt af narko- og bandekriminalitet.

Kvindeundertrykkelse, seksuel chikane og misbrug er et stort socialt problem. Kvinder er underrepræsenteret i politik, og i arbejdslivet tjener kvinder i gennemsnit meget mindre end mænd. Seksuelle minoriteter har få rettigheder, og homoseksualitet kan straffes med op til ti års fængsel.

Jamaica er kendt for Rastafari-bevægelsen, der opstod som en mobiliserende reaktion mod undertrykkelsen af ​​den farvede befolkning. Rastafari-bevægelsens mest kendte kommunikationsform er reggaemusik.

Økonomi og handel

Siden 1960'erne har Jamaicas økonomi udviklet sig fra at være fuldstændig afhængig af landbrug til at være mere baseret på mineindustrien, turisme og penge, som jamaicanere, der bor i udlandet, sender hjem. Landbruget spiller stadig en vigtig rolle i landets økonomi, primært sukker og bananer.

Siden 1960'erne er Jamaica blevet en verdensførende leverandør af aluminium, der eksporterer bauxit og aluminiumoxid. Økonomien er meget sårbar over for ændringer i prisen på eksportvarer på verdensmarkedet. Jamaica har også en stor uformel "sort" økonomi (ulovligt salg og handel, der ikke beskattes). Nogle skøn viser, at så meget som 40 procent af landets bruttonationalprodukt er "sort".

Siden 1990'erne har den økonomiske vækst i Jamaica været langsom. Stor social uro, manglende regeringskontrol og store naturkatastrofer er de vigtigste årsager til svag økonomisk vækst. Store dele af befolkningen lever i fattigdom, og arbejdsløsheden, især blandt de unge, er meget høj. Det ses som en af ​​hovedårsagerne til, at landet har problemer med bandekriminalitet og stoffer.