Irland

Sidst opdateret: 25.04.2023

Irland er en republik ud for Europas nordvestkyst. Landet har knap fem millioner indbyggere. Vidste du, at Irland har fået tilnavnet "den grønne ø"? Landet er præget af lave sletter med enge, tørvemoser og søer. Her finder du alt, hvad du bør vide om Irland.

Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad:	Dublin
Etniske grupper:	Irsk 82.2%, Paveefolk 0.7%, andre af europæisk oprindelse 9.5%, asiater 2.1%, afrikansk oprindelse 1.4%, andre 1.1%, uspecificeret 2.6%
Sprog:	Engelsk (officiel), irsk/gælisk (officiel)
Religion:	Romersk-katolske 78,3%, Church of Ireland 2,7%, Andre kristne 1,6%, ortodokse 1,3%, muslimske 1,3%, andre 2,4%, Ingen 9,8%, Uspecificeret 2, 6%
Befolkningstal:	5 056 935 (2023)
Styreform:	Republik
Areal:	70 273 km2
Valuta:	Euro
Bruttonationalindkomst per indbygger:	126 905 PPP$
Nationaldag:	17. marts

Geografi

Republikken Irland udgør størstedelen af øen Irland. Øen består af et bredt lavlandsområde i midten, omgivet af flere bjergområder. Lavlandet består af moser, frodige sletter og enge. I den sydlige del af landet ligger MacGillycuddy's Reeks, som er landets højeste bjergmassiv.

Irland har et tempereret kystklima, som giver meget nedbør hele året rundt.

De største miljøproblemer er forurening af søer og vådområder inde i landet. Afstrømning fra landbrug og gødskning er blandt hovedårsagerne hertil. Sur regn i landet fører også til ødelæggelse af planter og jordens frugtbarhed. Det har konsekvenser som skovrydning.

Historie

Der har boet mennesker i Irland siden før 7000 f.Kr. De ældste byer i Irland blev dog grundlagt af norske og danske vikinger omkring år 800. Irland forblev under forskellige nordiske samfund indtil 1014, hvor den nordiske befolkning blev erobret af irerne. Omkring midten af 1100-tallet var Irland i varierende grad under britisk herredømme, indtil reformationen i 1500-tallet, hvor styret blev mere direkte. Reformationen skabte et skel mellem irerne og englænderne. England gik fra katolicisme til protestantisme, og katolikker i Irland blev undertrykt og frataget landområder.

Fra 1801 var landet formelt en del af Storbritannien, men helt frem til selvstændigheden var der et spændt forhold mellem de to øer, ofte i form af krig og konflikt. En hjemmestyrelov blev endelig vedtaget i 1914, med undtagelse af unionistdominerede Ulster. Denne lov blev sat i bero på grund af Første Verdenskrig, og under den såkaldte påskeopstand i 1916 forsøgte irske republikanere at løsrive sig fra Storbritannien gennem et mislykket kup.

I 1919 begyndte en tre-årig borgerkrig for løsrivelse, som i 1921 førte til, at 26 ud af 32 amter fik relativ selvstændighed. De fik lov til at oprette deres eget parlament, men var stadig formelt under britisk kontrol. De resterende seks nordligste amter, også kaldet Ulster, forblev en del af Storbritannien. Det var først i 1949, at Republikken Irland blev fuldstændig uafhængig.

Delingen af den irske ø mellem Republikken Irland og Ulster udløste en lang konflikt. På den ene side kæmpede separatister for, at Ulster skulle blive en del af Republikken Irland, på den anden side kæmpede loyalister for, at Ulster forbliver en del af Storbritannien, hvilket de er den dag i dag. Denne konflikt varede indtil 1994, hvor en våbenhvile blev indgået. Ulster er i dag bedre kendt som Nordirland.

Økologiske fodaftryk

3,1

jordkloder i Irland

Hvis alle mennesker på Jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Irland ville vi have behov for 3,1 jordkloder.

Statistik Økologiske fodaftryk

Samfund og politik

Republikken Irland er, som navnet antyder, en republik. Præsidenter er statsoverhoveder og vælges for syv år ad gangen gennem frie og demokratiske valg. Præsidenten kan kun genvælges én gang og har en mere formel rolle. Den reelle magt ligger hos premierministeren, som udnævnes af præsidenten.

Det irske samfund er stærkt påvirket af religion. Religion er også en af hovedårsagerne til, at situationen mellem Republikken Irland (katolsk) og den britisk-kontrollerede enklave Nordirland (protestantisk) er så anspændt. Den katolske kirke har historisk haft stor indflydelse i Irland, og har påvirket landet i en mere konservativ retning end resten af de britiske øer. Blandt andet har landet længe haft nogle af de strengeste abortlove i Europa, og LGBTI+-rettighederne har været svage. Den katolske kirkes indflydelse er dog blevet reduceret i de senere år. I 2015 fik par af samme køn lov til at gifte sig, og i 2018 blev det besluttet, at abortloven skulle ændres.

Irland er medlem af FN samt Verdensbanken, EU, Europarådet, OSCE og OECD.

Økonomi og handel

Irlands historie har været præget af lange perioder med stor fattigdom og emigration, men siden 1970'erne har den økonomiske udvikling primært været god. Irland har traditionelt været et landbrugsland, men i moderne tid er industri og serviceerhverv vokset. BNP pr. indbygger er blandt de højeste i verden.

Siden 1990'erne har myndighederne i landet gennemført flere økonomiske reformer. Reformerne fremmer udenlandske investeringer og reducerer inflationsniveauet, og flere udenlandske virksomheder har deres hovedkvarter i landet. Reformerne har bidraget til lavere arbejdsløshed i landet og haft en positiv udvikling i økonomien.

Statistikk

Statistikk for Irland på utvalgte områder. Alle tallene om befolkning, fattigdom, helse, utdanning, likestilling og arbeidsliv er fra ulike FN-organisasjoner. BNP og CO2-utslipp er fra Verdensbanken. Vi har flere data, inkludert FNs bærekraftsmål (sist rapporterte år) på en egen side Gå til statistikken for landet