Flag
Nøgletal og fakta
| Hovedstad: | Manama |
| Befolkning: | Bahrainere 46%, asiater 45.5%, andre arabere 4.7%, afrikanere 1.6%, europæere 1%, andre 1.2% (2010) |
| Sprog: | Arabisk (officielt), engelsk, farsi, urdu |
| Religion: | Muslimer (Shia og Sunni) 70 %, kristne 15 %, hinduer 10%, andre 5% (2018) |
| Indbyggertal: | 1 485 509 (2023) |
| Styreform: | Konstitutionelt monarki |
| Areal: | 760 Km2 |
| Valuta: | Bahrainsk dinar |
| Bruttonationalindkomst per indbygger: | 61 228 PPP$ |
| Nationaldag: | 16. december |
Geografi
Bahrain er et lille land med over 30 øer, hvoraf kun seks er beboede. Øen Bahrain er den største, og den største del af befolkningen bor her. Fra Bahrain er der en bro til Saudi-Arabien, samt til tre af de andre øer.
Over 90 procent af Bahrains areal er sandørken, og kun 2,9 procent af landet er dyrkbar jord. På trods af, at landet har meget ørken, er Bahrain grønnere end mange andre lande i regionen. Flere af plantearterne har tilpasset sig ørkenen og det salte miljø. Klimaet er varmt og tørt og luftfugtigheden er høj i sommermånederne. Temperaturen kan nå op til 50 grader.
Ørkendannelse er et af de mest centrale miljøproblemer ud over forurening af havet som følge af olieudslip. De engang store ferskvandsreserver er snart tomme, og størstedelen af vandet afsaltes fra havet.
Historie
Det område, der i dag udgør Bahrain, har været befolket i mere end 4.500 år. Al-Khalifa-familien overtog magten i 1782. Besættelsen fandt sted med støtte fra al-Sabah-familien og Al-Saud-familien i det nuværende Saudi-Arabien. Disse tre Sheik-dynastier er stadig ved magten i deres respektive lande. Flere stormagter gjorde krav på Bahrain efter al-Khalifa-familiens overtagelse. Øgruppen søgte beskyttelse fra Storbritannien og blev et britisk protektorat, indtil landet blev uafhængigt i 1971.
Både før og efter uafhængigheden var der flere optøjer mod regimet. Landets emir blev tvunget til at indføre en forfatning af oppositionsgrupper, der sikrede en delvist valgt forsamling, men allerede i 1975 opløste han parlamentet. Utilfredsheden fortsatte, og gennem 90'erne var der en stigning i arbejdsløsheden, hvilket førte til en række optøjer og stor uro. Da den næste generation tog magten i 1999, lovede han øget demokrati og modernisering. Der blev gennemført en række reformer, herunder indførelsen af en ny forfatning. Det første valg i 30 år blev afholdt, og kvinder fik lov til at stille op til Parlamentet.
Ligesom i de andre lande i området ramte det arabiske forår Bahrain i 2011. Det demokratiske oprør blev hårdt undertrykt. Myndighederne mente, at protesterne blev støttet af Iran og var et angreb på sunnimuslimer. Efterfølgende fulgte massearrestationer af regimekritikere. Over 1.600 mennesker blev arresteret, og der var rapporter om tortur og grov vold i fængslerne.
Siden det arabiske forår har der været tilløb til flere voldelige oprør, og flere militante grupper i landet, blandt dem Saraya al-Ashtar, står på den amerikanske terrorliste.
Læs mere om Bahrain og det arabiske forår her.
Samfund og politik
Bahrain er et konstitutionelt monarki, der styres af Al-Khalifa-familiens dynasti. Landets emir, der nu har titlen konge, Hamad ibn Isa Al-Khalifa, og hans familie har betydelige politiske og militære stillinger. Nationalforsamlingen, som blev genoprettet i 2002, består af 40 valgte medlemmer i Repræsentanternes Hus samt et råd på 40 medlemmer, der er udpeget af kongen. Politisk opposition og politiske foreninger blev tilladt i 2002, men partier er stadig forbudt.
Det sociale velfærdssystem er veludviklet, og levestandarden er ret høj. Den langvarige konflikt mellem shiamuslimerne og sunnimuslimerne skaber fortsat uro i landet. Den shiitiske del af befolkningen bliver, på trods af, at de udgør flertallet, undertrykt og chikaneret. Rapporter fra forskellige menneskerettighedsaktivister viser, at regeringen regelmæssigt krænker ytrings-og pressefriheden og holder journalister i skak. Situationen for landets kvinder er bedre end i nabolandene. De har ret til at eje og arve ejendom, til at have eget pas og kan rejse uledsaget af en mandlig slægtning. De kan også vælge, hvilken slags tøj de ønsker at iklæde sig. Arbejdslivet er dog langt fra lige, og kvinder modtager lavere løn end deres mandlige kollegaer.
Bahrain har i flere år haft en territorial uenighed med nabolandet Qatar, og siden 2017 har øgruppen deltaget i flere sanktioner mod Qatar sammen med andre arabiske lande. Deres udenrigspolitik er præget af et ønske om vestligt samarbejde, og landet har både amerikanske og britiske flådebase.
Bahrain blev medlem af FN 21. september 1979, og landet er også medlem af de fleste af FN's specialiserede agenturer.
Økonomi og handel
Bahrain er en rig stat takket være store olie- og gasressourcer, der siden 1932 har været grundlaget for landets økonomi. Før olieopdagelserne var landets økonomi baseret på handel. I 2018 blev det kendt, at øriget havde gjort nye, store opdagelser af olie og gas, og Bahrain forsøger at udvide sin økonomi til blandt andet produktionsindustrien og servicesektoren.
Bahrain blev i 1980'erne et af de mest betydningsfulde bankcentre i Den Persiske Golf. Denne holdning er siden blevet udfordret af andre lande og er blev brudt som følge af oprøret i 2011. Men i de senere år er meget forbedret, hvilket især skyldes den voksende turisme i landet. Formel 1-løb, der er blevet afholdt i Bahrain siden 2004, har også bidraget til at styrke landets position som et internationalt centrum. Ud over Golfstaternes samarbejdsråd (GCC) er USA, Kina, Brasilien og EU vigtige handelspartnere.
På trods af den store rigdom i landet er der mange fattige mennesker, især dem, der tilhører den shiitiske gruppe. Høj arbejdsløshed er også et problem.