Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Baku
Befolkning: Aserbajdsjanske 91.6%, lezghin 2%, russere 1,3%, armenere 1,3%, talysh 1,3%, andre 2,4% (2009)
Sprog: Aserbajdsjansk (aseri) (officiel) 92.5%, russisk 1,4%, armensk 1,4%, andre 4,7% (2009)
Religion: Muslimer 96.9%, kristne 3%, andre; mindre end 0,2% (2010)
Indbyggertal: 10 412 651 (2023)
Styreform: Semi-præsidentiel republik
Areal: 86 600 km2
Valuta: Manat
Bruttonationalindkomst per indbygger: 17 828 PPP$ (2022)
Nationaldag: 28. maj

Geografi

Aserbajdsjan ligger i det sydlige Kaukasus. Kaukasus danner grænsen mellem Europa og Asien, og det er et definitionsspørgsmål, om landet ligger i Europa eller Asien. Aserbajdsjan har en 713 kilometer lang kystlinje langs verdens største sø, Det Kaspiske Hav. Landet består af sletter og høje bjerge. Klimaet er subtropisk i den sydlige og østlige del af landet. I syd falder der meget regn, mens resten af landet er mere tørt. I de vestlige og nordlige bjergområder ligner klimaet det, man finder i Alperne.

Det Kaspiske Hav er stærkt forurenet af udledninger og lækager fra olieindustrien. Sovjettidens brug af pesticider og kunstgødning kombineret med olieudvindingens miljøødelæggelser har ødelagt en stor del af landets dyrkbare jord. Kystområderne er sårbare over for oversvømmelser, og andre landområder rammes af og til af tørke. De aserbajdsjanske myndigheder har igangsat flere miljøprojekter, og i dag er omfanget af den forurenede industri stærkt reduceret.

Historie

Aserbajdsjans centrale placering mellem Europa, Asien og Mellemøsten har betydet, at området har været underlagt en række forskellige imperier i løbet af sin historie. Araberne erobrede landet i 642, hvorefter Persien, Rusland, osmannerne og de lokale shaher kæmpede om kontrollen. Med Turkmanchay-traktaten i 1828 delte Persien og Rusland området mellem sig. Det nuværende Aserbajdsjan blev indlemmet i det russiske imperium. Da det russiske imperium kollapsede under Første Verdenskrig, erklærede landet sin uafhængighed. Uafhængigheden varede dog ikke længe. Den Demokratiske Republik Aserbajdsjan blev erobret af Den Røde Hær i 1920, og samme år blev den en del af Sovjetunionen. Efter Sovjetunionens fald blev Aserbajdsjan igen en uafhængig stat.

Siden 1990'erne har Aserbajdsjan været i konflikt med Armenien om Karabakh-regionen. I Karabakh er størstedelen af befolkningen armensk, men landområdet er underlagt Aserbajdsjan. Parterne indgik en våbenhvile i 1994, men i efteråret 2020 blussede konflikten op igen med voldsomme sammenstød. Parterne har siden underskrevet en ny våbenhvile.

Læs mere om konflikten i vores konfliktprofil om Karabakh.

Samfund og politik

På papiret er Aserbajdsjan et semi-præsidentielt demokrati, men i praksis har landet været styret diktatorisk af Aliyev-familien siden 1993. Præsidenten er statsoverhoved og øverstkommanderende for hæren. Han udnævner også landets dommere. Der er ingen grænse for, hvor mange gange præsidenten kan genvælges.

Korruption og valgsvindel er udbredt. Ingen af de valg, der har fundet sted i moderne tid, er internationalt anerkendt som frie og retfærdige. Den politiske opposition bliver undertrykt, ytringsfriheden er stærkt begrænset, og kritikere af regimet kan blive arresteret og fængslet. Retssystemet er også præget af korruption, og mishandling af fanger er almindeligt. Der er rapporteret om grov diskrimination af armeniere og andre minoriteter, der bor i Aserbajdsjan. Menneskerettighedssituationen beskrives også som bekymrende.

Aserbajdsjan blev medlem af FN den 2. marts 1992 og har længe været medlem af en række af FN's særorganisationer.

Økonomi og handel

Historisk set har handel spillet en vigtig rolle i Aserbajdsjans økonomi. Efter uafhængigheden oplevede landet en hurtig økonomisk vækst. Udviklingen af offshore-sektoren i Det Kaspiske Hav har været en vigtig økonomisk drivkraft for landet. Aserbajdsjans vigtigste naturressourcer er gas, jernmalm og olie. Krigen mod Armenien svækkede landets økonomi og internationale handel. Men i årene efter våbenhvilen begyndte økonomien langsomt at vokse.

Korruptionen gennemsyrer samfundet og er et stort problem i landet. En anden udfordring for landet er, at den økonomiske vækst er helt afhængig af olie- og gassektoren. Det gør landet sårbart over for udsving i de internationale oliepriser. Det kraftige fald i oliepriserne i 2015 påvirkede landets økonomi. Det er usikkert, hvor længe oliereserverne vil række. Regeringen har derfor oprettet en oliefond for at gemme indtægterne til fremtidige generationer.