Burundi

Geografi

Burundi ligger på det afrikanske højplateau og er en del af Rift Valley. Store dele af landet ligger mellem 1500-2000 meter over havets overflade. Mod syd grænser landet op til Afrikas længste og dybeste sø, Tanganyikasøen.

Burundi kæmper med både jorderosion og skovrydning. Der er hele tiden pres på den lille mængde skov, der er tilbage i landet, og tropisk regnskov findes kun i det vestlige lavland. Landet har et tropisk klima, men i de højtliggende dele af landet er temperaturerne lavere. Landet danner vandskellet mellem Nilens og Congos flodsystemer.

Burundi er et af Afrikas tættest befolkede lande. Mange af landets grønne planter er forsvundet, og Burundi kæmper med overgræsning og overdyrkning af jorden. Dette skyldes, at der er for lidt dyrkbart jord fordelt på antallet af mennesker. I dag er det meste af landskabet menneskeskabt savanne.

Historie

I Burundi tilhører 85% af befolkningen den etniske gruppe, hutuerne, mens 14% er tutsier. Hutuerne bosatte sig i Burundi i år 800, mens tutsierne kom i 1100-1200-tallet. Etnicitet blev ikke særligt fremhævet, før tyskerne og belgierne koloniserede landet i slutningen af 1800-tallet. Kolonimagterne favoriserede tutsierne og styrkede deres egen position ved at stille de forskellige etniske grupper mod hinanden.

Efter landet blev selvstændigt i 1962, kontrollerede tutsierne hæren og overtog magten. Hutuerne gjorde oprør, men alle forsøg blev slået hårdt ned. I det værste oprør i 1972 blev op mod 200.000 hutuere dræbt og flere hundredtusinder drevet på flugt. Andre kupforsøg, massakrer og uroligheder fulgte. Det var først i 1993, at der blev afholdt et frit valg, og hutuen Melchior Ndadaye blev valgt til præsident. Han blev dog myrdet kort tid efter, hvilket udløste en lavine af vold mod civile tutsier. Tutsierne gjorde gengæld ved at dræbe hundredtusinder af hutuer, og derefter fulgte en borgerkrig, som varede fra 1994 til 2005. Omkring 700.000 hutuer flygtede til Tanzania på grund af borgerkrigen. Efter borgerkrigen har Burundi bevæget sig i retning af politisk stabilitet, og i maj 2008 forhandlede regeringen og den sidste aktive oprørsgruppe, FNL, en våbenhvile på plads. Myndighederne og FN har arbejdet med at afvæbne tusinder af soldater og tidligere oprørere samt at oprette en national hær.

I 2005 blev en ny grundlov vedtaget, da den tidligere grundlov fra 1962 havde favoriseret tutsierne. Pierre Nkurunziza (hutu) blev valgt til præsident samme år, som grundloven trådte i kraft. Der blev udtrykt uro, da Nkurunziza stillede op til en tredje valgperiode og vandt i 2015. Valget blev fordømt af FN, EU og Den Afrikanske Union.

Samfund og politik

Den nye grundlov fra 2005 fastslog, at præsidenten og de to vicepræsidenter skulle have forskellige etniske oprindelser. I regeringen og nationalforsamlingen skulle 60% være hutuere og 40% være tutsiere. Tre pladser i nationalforsamlingen skulle forbeholdes repræsentanter fra landets twa-befolkning, som udgør 1% af Burundis befolkning. 30% af regeringen skulle bestå af kvinder. Ifølge den nye lov måtte ingen etnisk gruppe udgøre mere end 50% af hæren.

I 2017 fremsatte regeringen et forslag om at ændre grundloven, hvilket indebar forlængelse af præsidentperioden fra fem til syv år, men kun med mulighed for at blive genvalgt en gang. I 2018 blev forslaget vedtaget gennem en folkeafstemning. Human Rights Watch kritiserede efterfølgende regeringen for at have afholdt en folkeafstemning, som var præget af pres, chikane, frygt og dermed mangel på et frit valg.

Nkurunzizas tredje periode var præget af grove brud på menneskerettighederne og politisk kaos. Ifølge Freedom House har det stadig mere autoritære hutu-dominerende regeringsparti National Council of Defense of Democracy-Forces for the Defense of Democarcy (CNDD-FDD) og Nkurunziza ødelagt de demokratiske fremskridt, som var forekommet efter 2005. Efter Nkurunzizas død i juni 2020 overtog Evariste Ndayishimiye magten efter at have vundet valget samme år. En rapport udgivet af FN i 2020 beretter, at menneskerettighedssituationen i Burundi ikke er blevet meget bedre under den nuværende præsident.

Udover at være et af de mest korrupte lande i verden, er Burundi også hårdt ramt af en række sygdomme herunder malaria, tuberkulose og AIDS-epidemien. FN anslår, at omkring 120.000 børn er forældreløse som følge af AIDS-sygdommen.

På trods af positive skridt fra den burundiske regerings side, er mange bekymret for landets udfordringer, når det gælder respekten for menneskerettigheter, og også svagheden institutionsværket og manglende på tilsyn af efterretningstjenester. I juli i 2023 forlod den burundiske delegation deres landhøring (Universal Periodic Review, eller UPR) i  FN's menneskerettighetsråd, tilsyneladende i protest mod tilstedeværelsen af en menneskerettighedsforkæmper. Dette mener mange fulgte et mønster af at nægte at samarbejde med FN's menneskerettighedssorganer- og mekanismer, inklusiv et fortsat afslag på at samarbejde med FN's specialrapportør om menneskerettighedssituationen i Burundi. I oktober 2023 udtrykte FN's specialrapportør bekymring over det «dalende samfundsrum og et øget pres på politiske partier, civilsamfundsorganisationer og medier» før nationalforsamlings- og kommunevalget planlagt i 2025.

Burundi straffer forhold mellem to voksne af samme køn med optil to års fængsel i henhold til artikel 567 i straffeloven. Grundlovens artikel 29 forbyder eksplicit ægteskab mellem to af samme køn. 

Burundi blev medlem af FN 18. september 1962, og landet er også medlem af FN's særorganisationer.

Økonomi og handel

Burundi kæmper med ekstrem fattigdom, som skyldes borgerkrigen i 1990'erne og at landet generelt har oplevet stor politisk og social uro. Landet er meget afhængig af økonomisk bistand fra udlandet og kæmper med stigende inflation. 

Landbruget tegner sig for omkring halvdelen af landets BNP, men meget af jorden er udpint. Kaffe udgør 75% af den samlede eksport til udlandet, hvilket gør, at landets økonomi er stærk afhængig af kaffepriserne på verdensmarkedet. Til trods for disse problemer har væksten i landets økonomi, fra begyndelsen af 2000'erne til valget i 2015, været relativ positiv. 2015 var et vendepunkt, da en række internationale donorer tilbageholdt hele eller dele af deres økonomiske støtte på grund af rapporter om brud på menneskerettighederne og korruption. Verdensbanken valgte at bibeholde de vigtigste projekter i landet med den begrundelse, at befolkningen har brug for støtten. 

Burundi kæmper med, at landskabet er vanskeligt at rejse i, at infrastrukturen er underudviklet, og at varerne skal transporteres over lange afstande. Der er langt fra landbrugsområderne til havnene langs Tanganyikasøen. De sidste par år har landet været ramt af tørke og oversvømmelse, hvilket har ødelagt både afgrøder og infrastruktur.