Tyrkiet

Geografi

Tyrkiet ligger, hvor Europa møder Asien, og ved det vigtige Bosporusstræde, som er indsejlingen til Sortehavet. I nord ligger kysten mod Sortehavet, i vest mod Det Ægæiske Hav, og i syd kysten mod Middelhavet. I øst danner stejle bjergkæder naturlige grænser til nabolandene Irak og Iran. Bjergområder dominerer også det meste af det indre, hvor gennemsnitshøjden er 1.000 meter over havets overflade. I de vestlige dele af landet består landskabet af lavtliggende sletter, der er ideelle til landbrug.

Tyrkiet ligger mellem flere tektoniske plader. Dette har ført til hyppige jordskælv, ofte med katastrofale konsekvenser. Det sidste større jordskælv fandt sted i februar 2023 og efterlod mange døde og sårede. Klimaet er meget varieret med et tempereret middelhavsklima i sydvest og et koldt indlandsklima i de bjergrige områder i nordøst.

Tyrkiet har store miljøproblemer. Jorderosion har beskadiget mere end halvdelen af ​​agerjorden i landet, og luftforureningen i byerne er steget dramatisk de seneste år. Dårlig regeringsledelse har også ført til, at mange virksomheder frit frigiver giftige kemikalier i floderne.

Historie

Dagens Tyrkiet er den sidste rest af Det Osmanske Rige, som i årene 1300-1550 var et af verdens mægtigste imperier. Imperiet blev grundlagt, efter mongolerne havde fordrevet de fleste muslimer i dagens Iran og Irak ind i Tyrkiet, hvor de samlede sig under Osman I. På sit højeste omfattede Det Osmanske Rige hele Nordafrika, størstedelen af Sydøsteuropa og store områder i Asien. I 1800-tallet gik imperiet ind i en lang nedgangsfase og mistede stadig flere områder. Efter at have deltaget på den tabende side i 1. Verdenskrig (1914-1918) kollapsede riget.

I 1923 blev resterne omgjort til Den Tyrkiske Republik - grundlagt af Mustafa Kemal, som kaldtes Atatürk: «tyrkernes far». Alle spor af en religiøs stat blev fjernet, og en ny grundlov blev nedfældet. Atatürk døde i 1938, men partiet, han grundlagde, blev siddende på magten til 1950. Da kom Det Demokratiske Parti (DP) til magten. De følgende tre årtier blev præget af politisk uro, og militæret greb ind og afsatte regeringerne i 1960, 1971 og 1980 af forskellige årsager. Fra 1984-1999 var det fuld krig mellem det tyrkiske militær og kurdernes guerillahær PKK. PKK ønsker at løsrive sig fra Tyrkiet og danne en selvstændig, kurdisk stat.

• Læs mere om Kurdistan konflikten her

Samfund og politik

Tyrkiet var længe en parlamentarisk republik med en folkevalgt præsident som statsoverhoved, og en statsminister valgt af parlamentet. Under præsident Erdogan (som blev valgt i 2014) er landet imidlertid gået i en mere autoritær retning.

I 2016 gennemførte dele af militæret et mislykkede statskup på grund af den stigende utilfredshed med præsidentens styre. Kupforsøget blev hurtigt slået ned, og Erdogan arresterede dem, som han opfattede som fjender - inklusiv journalister og politiske modstandere. Ved en omstridt folkeafstemning i 2017 blev statsministerposten fjernet, og præsidentens magt blev styrket på bekostning af parlamentet. Militæret har en historie med at gribe ind i politik, men styres nu direkte af præsidenten. Retsvæsenet bliver også kontrolleret af præsidenten i stadig større grad.

Tyrkiet er blandt andet medlem af FN, NATO, Verdens handelsorganisation og Europarådet. Tyrkiet har været forhandlinger om EU-medlemskab, men har mødt modstand både nationalt og i flere EU-lande.

Tyrkiet er socialt et splittet land med enorme forskelle i i uddannelse og indtægtsniveau mellem bybefolkningen i vest og de mindre landsbyer i øst. Den kurdiske minoritet i øst udgør næsten 20% af befolkningen og har været diskrimineret i mange årtier. I sammenhæng med Tyrkiets deltagelse i krigen i Syrien er kampen mod PKK og kurderne eskalereret. Over to millioner syrere er flygtet til Tyrkiet. Som følge af flygtningestrømmen til Europa har EU og Tyrkiet indgået en aftale, hvor Tyrkiet blandt andet skal begrænse antallet, som flygter videre ind i Europa. Til gengæld får Tyrkiet penge og lovning på, at samtalerne om mulighed for optagelse i EU genoptages.

Tyrkiets forhold til nabolandet Grækenland har længe været præget af konflikten på Cypern.

Økonomi og handel

En grundlæggende del af ideologien til Atatürk, det moderne Tyrkiets grundlægger, var, at staten skulle kontrollere størstedelen af økonomien. Op gennem 1980’erne begyndte en delvis privatisering af de statsejede selskaber, men staten er fortsat en vigtig økonomisk aktør i landet. Privatiseringen blev ikke fulgt op med et ordentligt regelsæt, hvilket har medført omfattende korruption i landet, og enkelte anslag tyder på, at den sorte økonomi kan udgøre så meget som 50% af landets bruttonationalprodukt (BNP).

Tyrkiet har oplevet en stabil økonomisk vækst siden 1990'erne, med undtagelse af afmatningen, der fulgte efter den internationale finanskrise i 2009. Økonomien er drevet af industri og i stigende grad servicesektorer, selvom landbruget stadig tegner sig for omkring 25% af arbejdsstyrken. Tyrkiet er stadig en af verdens største landbrugsproducenter. Produktionen af biler og elektronik er steget og oversteg eksporten af tekstil- og beklædningsprodukter. Turismen er veludviklet, især ved Middelhavet. Tyrkiets vigtigste handelspartnere er Tyskland, USA, Italien og Rusland.