Introduktion
Kurdistan er navnet på et stort landområde i Mellemøsten, hvor der bor mange kurdere. Området omfatter dele af Tyrkiet, Irak, Syrien og Iran. Kurderne har længe haft et konfliktfyldt forhold til myndighederne i disse lande, og flere kurdiske grupper kæmper om selvstyre. De sidste år har kurderne spillet en vigtig rolle i krigene i Syrien og Irak.
Den kurdiske befolkning
Den samlede kurdiske befolkning er i dag anslået til omkring 30 millioner mennesker. De fleste anser sig selv som et folk med fælles sprog og kultur.
Kurdistan inddeles ofte i fire områder. Den kurdiske del af Tyrkiet kaldes ofte tyrkisk Kurdistan eller Nordkurdistan. På samme måde kaldes de andre tre områder for irakisk Kurdistan (syd), syrisk Kurdistan (vest), og iransk Kurdistan (øst). Kurderne selv bruger ofte egne navn på disse fire dele af Kurdistan: Bakur (nord), Bashur (syd), Rojava (vest), og Rojhelat (øst).
Næsten halvdelen af den kurdiske befolkning bor i den tyrkiske del (Bakur), der også er den største del af det område, som udgør Kurdistan. Derudover bor der ca. 1,5 millioner kurdere i Vesteuropa, hvoraf halvdelen bor i Tyskland.
Konflikten mellem den kurdiske befolkning og de fire statslige myndigheder, som kontrollerer de kurdiske områder, handler om sikkerhed, rettigheder og kontrol over landområderne. Mange kurdere har været involveret i kampe om selvstændighed siden 1. Verdenskrig.
Baggrund
I slutningen af 1800-tallet var Mellemøsten kontrolleret af Det Osmanske Rige. Islam og den muslimske identitet havde bidraget til at holde Det Osmanske Rige sammen under en fælles ledelse. Der boede mange forskellige etniske grupper i Det Osmanske Rige, og fremkomsten af nationalistiske ideer gjorde, at andre gruppeidentiteter blev dominerende. Nationalismen, dvs. troen på at hver folkegruppe (nation) skulle have sin egen stat, bidrog til imperiets fald.
En af de etniske grupper, som krævede uafhængighed, var kurderne, men etableringen af et selvstændigt Kurdistan skulle vise sig at blive problematisk.
De europæiske stormagter, som tog kontrollen i Mellemøsten efter, at Det Osmanske Riges sammenbrud efter 1. Verdenskrig, blev enige om at dele Mellemøsten op i flere lande. Delingsaftalen i 1920 fastslog at områderne, hvor kurderne var i flertal, skulle udgøre en selvstændig kurdisk stat. Grækenland, Frankrig og Armenien skulle samtidig dele store områder af det nuværende Tyrkiet mellem sig.
Europæernes planer kom i konflikt med tyrkiske nationalister, som etablerede et selvstændigt Tyrkiet i 1923. Hvor store dele af det kurdiske område blev underlagt Tyrkiet. Resten af det kurdiske område udgjorde en lille del af Iran og det fransk-kontrollerede Syrien, og en stor del af den britisk-konstruerede stat, Irak.
Den kurdiske befolkning boede derefter i fire forskellige stater. Dette lagde grundlag for fremtidige konflikter mellem den kurdiske befolkning og deres oprørsgrupper på den ene siden, og de fire statslige myndigheder på den anden side.
Stormagterne USA, Storbritannien, Frankrig og Rusland har store interesser i Mellemøsten. Deres forhold til kurderne har traditionelt set været balanceret med deres forhold til de forskellige statslige regimer i regionen.
Kurderne i Tyrkiet
Da de tyrkiske nationalister etablerede det nye Tyrkiet, gjorde kurderne i den østlige del af landet oprør. I de efterfølgende år blev kurdernes kamp for et selvstændigt Kurdistan mødt med hård undertrykkelse. Blandt andet har kurdisk sprog og praktiseringen af kulturen været forbudt i Tyrkiet.
Det kurdiske arbejderparti (PKK) har længe ført guerillakrig mod den tyrkiske stat. PKK blev oprettet i 1978 og kæmper for kurdisk frigørelse fra tyrkisk undertrykkelse. Frem til 1990-tallet var målet for PKK at etablere en selvstændig kurdisk stat. Senere er det erklærede mål blevet øget selvstyre inden for den tyrkiske stat.
Tyrkiets allierede, som EU og USA, har inkluderet PKK på deres lister over terrororganisationer. FN og magtfulde lande som Kina samt Rusland har ikke angivet PKK som en terrororganisation. Tyrkiet præsenterer kampen mod kurderne som en kamp mod terrorisme på niveau med kampen mod Islamisk Stat (IS).
Kurderne i Syrien
Kurderne er den største minoritet i Syrien og bor for det meste i grænseområderne i nord og nordøst. De syriske kurdere har aktivt deltaget i borgerkrigen i Syrien, som begyndte i 2012. På grund af borgerkrigen i landet har de syriske kurdere, anført af YPG-militsen, taget kontrol over større landområder i det nordlige Syrien. Der er hovedsageligt tre regioner, som tilsammen udgør den såkaldte Federation of Northern Syria, også kaldet Rojava. Områderne består også af andre etniske grupper: arabere, assyrere og turkmenere.
Både det syriske og tyrkiske regime har længe anset kurderne i Syrien som en trussel mod deres interesser, da kurderne ønsker mere selvstændighed. Samtidig har de siden 2014 haft en fælles fjende i bekæmpelsen af terrororganisationen IS.
Tyrkiet angriber kurderne i Syrien
I årene efter Det Arabiske Forår i 2011, som udløste borgerkrigen i Syrien og oprettelsen af Islamisk Stat (IS) i Syrien og Irak, har kurderne været dybt involveret i krigen i begge lande. Tyrkiet var længe passiv i kampen mod IS blandt andet, fordi de har fælles fjender. Tyrkiet anser både Assad-regimet og kurdiske militante grupper som en trussel.
I sommeren 2015 blev Tyrkiet en aktiv deltager i den internationale koalition mod IS, som blev ledet af USA. Tyrkiet havde ikke desto mindre en skjult agenda med sin støtte, hvilket kom til udtryk ved, at de tyrkiske bombetogter først og fremmest blev rettet mod kurdiske mål, både i Tyrkiet, Irak og Syrien.
Den tyrkiske krigsførelse mod kurderne er fortsat, selv efter at kampen mod IS på mange måder var slut. I november 2022 indledte Tyrkiet nye angreb mod væbnede kurdiske grupper i det nordlige Syrien og Irak.
Kurderne i Irak
I perioden 1980-1988 var der krig mellem Irak og Iran. Under krigen prøvede begge stater at alliere sig med de kurdere, som boede i modpartens land, mens de angreb deres egen kurdiske befolkning, da de blev associeret med fjenden. Resultatet var, at kurdernes situation på begge sider af grænsen blev forværret.
Det irakiske regime, ledet af Saddam Hussein, brugte blandt andet kemiske våben mod kurderne, hvilket betegnes som folkemord. Det præcise antal dræbte er usikkert, men de kurdiske selvstyremyndigheder i Irak anslår, at omkring 182. 000 kurdiske civile blev dræbt.
Kurdisk selvstyre i Irak
Efter Iraks nederlag i Golfkrigen i 1991, opfordrede USA kurderne til at gøre oprør mod Saddam Husseins regime. Der blev etableret såkaldte sikre zoner for kurderne ved, at irakiske myndigheder blev nægtet at flyve i luftrummet over det nordlige Irak.
Flyveforbudszonen i det nordlige Irak førte til, at kurderne kunne etablere deres egen kurdiske nationalforsamling i 1992. Forsamlingen bestod af repræsentanter fra Det Kurdiske Demokratiske Parti (KDP) og Kurdistans Patriotiske Union (PUK). De to kurdiske grupper var længe i væbnet kamp mod hinanden, men i 1998 indgik de en våbenhvile og senere også en samarbejdsaftale.
Irak-krigen i 2003
I 2003 blev Irak invaderet af USA, Storbritannien og andre allierede. Målet var blandt andet at vælte Saddam Husseins regime. Mange irakiske kurdere støttede invasionen og ændringerne skabte nye muligheder for kurdisk selvstyre.
Kurdisk selvstyre blev indskrevet i den nye irakiske grundlov i 2005. Jalal Talabani blev udnævnt som Iraks præsident samme år og blev dermed det første kurdiske statsoverhoved i verden.
Siden 2014 har kurderne stået over for en ny fjende i Irak og Syrien, nemlig terrororganisationen Islamisk Stat (IS). Kurdiske grupper har været blandt de største militære modstandere af IS i felten - både i Syrien og Irak, og de har fået støtte af USA.
I 2017 blev der afholdt en folkeafstemning om kurdisk uafhængighed blandt kurdere i Irak, hvilket myndighederne i Irak og flere nabolande, især Tyrkiet, var stærkt kritiske overfor. Kurderne har selvstyre i det nordlige Irak, men har ikke deres egen selvstændige og uafhængige stat.
Kurderne i Iran
I Iran er der også en stor minoritet af kurdere. De bor primært i grænseområderne mod Irak og Tyrkiet - nordvest i Iran. Kurderne udgør omkring 10% af den iranske befolkning og har i perioder levet under angreb fra den iranske stat.
Kurdistans demokratiske parti i Iran (PDKI) er det ældste kurdiske parti i Iran. Partiet har i flere årtier kæmpet for kurdisk autonomi, og har siden revolutionen i 1979 været i konflikt med de islamiske magthavere i Iran.
Mange af medlemmerne af PDKI lever i eksil i irakisk Kurdistan. Iran har ved mange lejligheder angrebet disse kurdiske områder i nabolandet. Det skete så sent som i efteråret 2022. baggrunden var, at det iranske regime beskyldte eksilgrupperne for at stå bag de store, regimekritiske demonstrationer i Iran. Demonstrationerne brød ud, efter at kurderen Mahsa Amini døde i det iranske sædelighedspolitis varetægt den 16. september.
FN’s rolle i konflikten
FN har valgt at holde sig ude af konflikterne knyttet til en selvstændig kurdisk stat. FN har imidlertid engageret sig i forhold til kurdernes rettigheder i Tyrkiet og arbejder på at forbedre landets behandling af etniske minoriteter. FN har også arbejdet på at sikre kurdernes sikkerhed i det nordlige Irak, blandt andet gennem forslag om en flyveforbudszone.
Kilder
Norsk udenrigspolitisk institut (NUPI), Uppsala Conflict database, Institut for fredsforskning (PRIO), Aschehoug og Gyldendals store leksikon, Store norske leksikon, BBC, Amnesty International Norge, IRIN News.
Relaterede lande og konflikter
Læs vores landsprofiler for de lande, der er involverede i Kurdistan-konflikten:
Læs vores konfliktprofiler, som relaterer sig til Kurdistan-konflikten:
