Fremmede invasive arter

Vi har flyttet arter rundt i verden i århundreder – og meget af dette har været ret positivt. Men når «importerede» arter får lov at hærge frit, på grund af eksempelvis menneskelige handlinger eller klimaændringer og skaber ubalance i lokale økosystemer, går det ud over det oprindelige biodiversitet. 

Ifølge FN's Naturpanel har mere end 37 000 etablerede fremmede arter, inklusiv mere end 3 500 invasive arter, blevet registreret over hele verden med negative konsekvenser for både naturen og mennesker.

Naturpanelet advarer også om, at disse arter spreder sig hurtigere end nogensinde. 

— Fremmede skadelige arter spreder sig mere end nogensinde tidligere. Vi ser en stigning både i antallet af forskellige arter, som etablerer sig, og i antallet arter som trues af udryddelse på grund af fremmede arter.

Invaderende arter er én af hovedårsagerne til naturkrisen

Naturkrisen handler i stor grad om, at dyr- og plantearters leveområder blive ødelagt.

Ifølge FN's Naturpanel er det 5 hovedårsager til naturkrisen:

1. Arealændringer gør, at dyr og planters leveområder forsvinder.
2. Rovdrift: Vi overhøster på en ikke-bæredygtig måde. 
3. Klimaændringer bidrager til tab af biodiversitet og omvendt. 
4. Forurening ødelægger naturen.
5. Fremmede arter skader lokale økosystemer.

Denne artikel ser nærmere på, hvordan fremmede invasive arter forårsager naturkrisen – og på mulige løsninger på problemet.

• Læs mere om biodiversitet her

Hvad er fremmede invasive arter? 

Når mennesker flytter planter, dyr eller mikroorganismer til steder, hvor de ikke naturligt hører hjemme, kalder vi dem fremmede arter. Hvis de begynder at sprede sig og fortrænge lokale arter, er de invasive. Det er som om nogen joiner en fest uden at være inviteret – og overtager hele rummet. Arter behøver ikke rejse langt, eller komme fra andre lande, for at være fremmede eller invasive. Nogle arter er bevidst indført uden for sit oprindelige udbredelsesområde af mennesker, mens andre er blevet indført ved et uheld. Det, de har til fælles, er, at de kan være meget ødelæggende for naturen.

Hvordan ødelægger fremmede arter naturen?

Fremmede arter påvirker naturen på forskellig vis. De kan føre til tilgroning af åbne landskaber, at et nyt buskads dannes i skoven eller at næringen i vand eller på land bliver ændret.

Invasive arter er den vigtigste årsag til, at arter bliver udryddet og habitater ødelægges. Når fremmede arter udkonkurrerer lokale arter eller medfører sygdomme, som de lokale arter ikke tåler, kan leveområder blive ødelagt. Dette fører til mindre biodiversitet - altså færre forskellige arter som lever sammen. Det svækker naturens evne til at tåle forandringer og give os fordele, som vi er afhængige af så som rent vand, mad, bstøvning og stabilt klima.

Ifølge FN's Naturpanel er over 37 000 fremmede arter blevet introduceret globalt som følge af menneskelig aktivitet. Omkring 3 500 af disse er anset som skadelige og har allerede haft negative konsekvenser for både naturen og mennesker – og dette tal er hastigt stigende.

Kilder: FN's Naturpanel 2023, Assessment Report on Invasive Alien Species and their Control.

Fremmede invasive arter på land

Invasive arter på land er fremmede planter, dyr og andre organismer, der har udviklet sig til at leve i for eksempel skoven eller på prærien. Invasive landlevende planter kan være træer, busker, vinranker, græs eller urter. 

Invasive dyr, som lever på land, kan være insekter, pattedyr, krybdyr, edderkopper, fugle og orme. Andre invasive organismer på land inkluderer sygdomsfremkaldende organismer som skimmelsvamp, svamp, bakterier og virus.

Her er nogle flere eksempler:

• Den amerikanske kæmpe bjørneklo (eller Heracleum mantegazzianum) er en urt, der har spredt sig hurtigt i Norden. Den kvæler andre planter, er giftig og kan give alvorlige hudskader på mennesker.

Kilde: Artsdatabanken, Fremmedartslista 2023

• I flere dele af Østafrika er vandhyacint vokset kraftigt i søer og har blokeret for sollys, hvilket medfører, at fisk og planter dør.

Kilde: FN's Naturpanel 2023, Assessment Report on Invasive Alien Species and their Control

Fremmede arter findes også i vand

Uanset hvor du bor, er vandet også hjemsted for invasive marine arter. Havet vrimler med planter og dyr, som er villige og i stand til at bevæge sig uden for sit oprindelige habitat. Ofte behøver de bare et «lift». Og her kommer mennesker ind i billedet. Nogle invasive arter sætter sig på skibsskrog eller i ballasttanke, mens andre bliver introduceret gennem akvariehandel. Uanset hvordan de flytter sig, kan invasive arter ændre økosystemer, fødevarenetværk og økonomier.

Her er nogle eksempler:

• Japansk drivtang (eller Sargassum muticum) er en alge, som oprindelig hører til i Japan. Arten er kommet ind i europæiske farvande, som en følge af import af stillehavsøsters. Den er opført på Fremmedartslisten og er vurderet til at have ret høj risiko for nordisk natur.

Kilde: Store norske leksikon, japansk drivtang

• Strandkrabbe (eller Carcinus maenas, Linnaeus, 1758) er en europæisk krabbe, og den er den mest almindelige krabbe i nordiske farvande. Den er blevet fragtet med skibe i ballastvand og sælges som fiskefoder i store dele af verden. Den er nu etableret bestande på begge kyster af Nordamerika, i det sydlige Sydamerika, Australien, Sydafrika og Japan. Krabben er et rovdyr for mange former for liv på land, inklusiv mark og bløddyr. I nogle områder har krabbens glubske appetit påvirket den kommercielle skaldyrserhverv.

Kilde: Smithsonian Ocean 2011, 5 Invasive Species You Should Know

Hvorfor snakkes der ikke mere om dette?

Truslen fra invasive arter er undervurderet og dårlig forstået, ifølge FN's Naturpanel. Alt for lidt opmærksomhed har været rettet mod, hvor stor skade de kan gøre – før det er for sent. Når de først har fået fodfæste, er det vanskeligt og dyrt at blive dem kvit. Selv om man altid har haft en naturlig spredning af arter, har man set en historisk stigning de seneste år. Dette er også på grund af klimaændringer, som kan føre til, at fremmede arter spreder sig hurtigere, eller indtager nye områder og med det kan blive invasive, selvom de tidligere ikke var det.

Ud over at være en stor trussel mod biodiversitet og mennesker, er fremmede arter også skadelig for økosystemer, bæredygtig udvikling og økonomi. De rammer i uforholdsmæssig stor grad lokalsamfund i fattige landlige områder, mennesker som er afhængige af naturressourcer og sunde økosystemer for at tjene til livets ophold. Invasive arter kan påvirke afgrøderne og produktionen lige så meget som invasive skadedyr og sygdomme. De kan også skade menneskers sundhed, hvis de bor i områder med skadelige invasive arter.

Ifølge FN's Naturpanel:

• Skaderne fra fremmede invasive arter koster verden over 423 milliarder dollars årligt – og beløbet er hastigt stigende. Dette inkluderer tab af afgrøder, skader på infrastruktur, udryddelse af arter og omkostninger ved bekæmpelse.
• Disse omkostninger er fire gange højere nu end de var i 1970 og er fordoblet hver tiende år siden da. Dette viser, hvor hurtigt problemet vokser.

• 85% af de skadelige arter påvirker biodiversitet og økosystemer, mens 38% påvirker menneskers sundhed – for eksempel ved at sprede sygdomme.

Løsninger

Ifølge Miljødirektoratet er der flere ting, man kan og bør gøre for at bekæmpe fremmede arter. For at lykkes i kampen er det afgørende med grundig miljøovervågning og tips fra folk. Når man opdager en ny fremmed art, som kan gøre skade på naturen, må en målrettet indsats sættes ind så tidligt som muligt. 

Tiltag som har fungeret:

• Bekæmpelse: I Danmark har der været stor succes med bekæmpelse af bjørneklo gennem kommunernes indsatsplaner. Dette har medført, at planten nu har meget svære levevilkår. 
• Forebyggelse: Strengere regler for import og transport af levende organismer reducerer risikoen for spredning. At tage fat på global opvarmning og klimaændringer er også et vigtigt forebyggende greb.
• Overvågning: For at vide hvad som «rører sig» må man have et overblik. Artsdatabanken, for eksempel, overvåger hvilke arter som er i færd med at sprede sig i Norden, og de har ansvaret for at vurdere, hvilke negative effekter sådanne arter kan have på naturen.

Hvad gør FN?

FN's arbejde mod fremmede invasive arter sker på flere niveauer – fra videnskab og overvågning til internationale aftaler og støtte til enkeltlande:

1. Videnskab og forskning

FN støtter og publicerer rapporter gennem FN's Naturpanel, som samler verdensledende eksperter for at give beslutningstagere det bedste vidensgrundlag. Naturpanelets rapport fra 2023 om invasive arter er den mest omfattende af sin slag nogensinde. 

• Læs rapporten her: FN's naturpanel 2023, Assessment Report on Invasive Alien Species and their Control

2. Globale mål og aftaler

Under FN's Konvention om Biodiversitet (CBD) fra 1992 har 196 lande forpligtet sig til at reducere spredning og indførsel af fremmede arter.

• Lær mere om FN-konventionen her: Konvention om Biodiversitet

Dette blev tydeliggjort i Naturaftalen (2022), som slår fast i mål 6, at:

— Landene skal identificere og håndtere fremmede invasive arter og reducere introduktionen med mindst 50% inden 2030.

• Lær mere om FN's Naturaftale her: FN's Naturaftale

Verdensmål 15, Livet på land, fokuserer også på at begrænse spredningen af skadelige eller invasive fremmede arter.

I delmål 15.8 har landene forpligtet sig til inden 2030, indføre tiltag for at undgå indføring og spredning af fremmede arter for at reducere fremmede arters påvirkning på land- og vandbaserede økosystemer i betydelig grad, og desuden kontrollere eller udrydde prioriterede fremmede arter.

• Lær mere om FN's Verdensmål 15 her: Livet på land

3. Støtte til lande - især i det globale syd

FN og partnere hjælper lande rundt om i verden med at kortlægge, overvåge og kontrollere spredning af fremmede arter – specielt i østater og i tropiske lande, hvor naturen er ekstra sårbar.

Det sker ofte gennem FN-organisationer som UNEP (FN's Miljøprogram) og UNDP (FN's udviklingsprogram), som samarbejder med nationale myndigheder.

4. Bevidstgørelse og undervisning

FN har flere kampagner og ressourcer rettet mod unge, inklusiv undervisningsmateriale om biodiversitet og fremmede arter. Dette bidrager til, at flere forstår truslen og engagerer sig i løsninger.

Hvad kan du gøre?

Selv om fremmede invasive arter kan virke som et stort og kompliceret problem, findes det mange enkle ting, du kan gøre for at hjælpe. Her er 6 ting du – og alle andre – kan følge for at beskytte naturen, der du bor mod arter, som ikke hører hjemme.

1. Ikke plante fremmede arter i haven eller sommerhuset
Spørg efter planter, som er trygge for naturen, når du handler. Mange fremmede arter – som syrener - kan sprede sig ukontrolleret og tage over for vilde planter. 

2. Kast ikke haveaffald i naturen
Mange planter sprede sig, når rødder, frø eller stiklinger havner i grøftekanten. Kast haveaffald i kompostbunken eller på genbrugsstationen - aldrig i skoven!

3. Slip ikke fisk, planter eller dyr ud i vand eller natur
Guldfisk i havedammen? Eksotisk skildpadde du ikke længere vil have? Slip dem ikke fri i naturen – det kan ødelægge hele økosystemer. Aflever dem eller søg råd. 

4. Rengør udstyr efter ture og rejser
Frø og smådyr kan fæstne sig i tøj, sko, telt og cykler. Rens, børst eller skyl udstyret før og efter tur – specielt hvis du har været i udlandet eller rejst mellem landsdele.

5. Tag ikke planter, frø eller dyr med hjem fra ferie
Det kan virke uskyldig at tage en blomst eller en pose frø hjem fra udlandet – men det kan føre til store problemer for naturen herhjemme.

6. Meld det - hvis du ser noget mistænkeligt 
Ser du en plante eller et dyr, som du tror ikke hører hjemme i dansk natur? Meld det til kommunen eller naturstyrelsen. 

Lær mere

Temaside om biodiversitet

FN's Naturaftale

FN's Miljøprogram (UNEP)

FN's Verdensmål