4 jan.
Punktskrift er et vigtigt værktøj for at inkludere blinde bedre i samfundet og for at sikre deres menneskerettigheder.
World Braille DayVerdens punktskriftdag markeres for at sætte fokus på vigtigheden i blindeskrift som et værkstøj til kommunikation - specielt for at sikre menneskerettigheder for blinde og svagtseende.
Hvad er punktskrift?
Punktskrift, tidligere kaldet blindeskrift, bliver brugt af blinde og svagtseende til at læse bøger, aviser og andet og bidrager til mere lighed mellem de med godt syn og de med synsnedsættelser.
På engelsk bruges begrebet Braille om punktskrift, efter Louis Braille som opfandt skriftformen.
Systemet består af seks punkter, som udgør en rute (celle). Kombinationen af de seks punkter i cellen, giver forskellige bogstaver.
På elektroniske læselister er cellen udvidet til otte punkter, blandt andet for at kunne kende forskel på små og store bogstaver samt specialtegn. En læseliste kan kobles til PC, Ipad, mobiltelefon og lignende, således at blinde og svagtseende kan navigere, læse og skrive på digitale enheder.
For seende er det ganske enkelt at lære at læse punktskrift med øjnene, men at lære at læse det med fingrene kræver meget træning.
(Kilde: Norges Blindeforbund)
Person der læser punktskrift.
Hvad gør FN?
Punktskrift og menneskerettigheder
Blinde, svagtseende og mennesker med andre funktionsnedsættelser skal ifølge menneskerettighedskonventionen have lige rettigheder som medborgere, og de skal inkluderes i samfundet som alle andre.
Men selv om menneskerettighederne gælder for alle mennesker, ved vi, at funktionshæmmede ekskluderes i større grad end befolkningen generelt.
Derfor vedtog FN en selvstændig konvention for mennesker med funktionsnedsættelser i 2006. Konventionen stiller krav, til hvordan medlemslandene skal gøre for at funktionshæmmede også får opfyldt deres menneskerettigheder. Konventionen indeholder ikke nogle nye, særskilte rettigheder.
Kortet herunder viser, hvilke lande, der har tilsluttet sig konventionen.
Verdens Sundhedsorganisation (WHO) har beregnet, at over 2,2 milliarder mennesker i verden er ramt af en eller anden form for synsnedsættelse. Synshæmmede har større sandsynlighed for at opleve ulighed, diskriminering og fattigdom. Mange får ikke muligheden for at deltage i samfundet på lige fodsom resten af befolkningen, fordi samfundet ikke er tilrettelagt på nødvendig vis.
I artikel 2 i konventionen beskrives punktskrift som et kommunikationsmiddel for blinde og svagtseende. I samme artikel fastslås det, at vi må sikre nødvendig tilrettelægning, som punktskrift, således at alle kan få gavn af menneskerettigheder og grundlæggende friheder på linje med alle andre.
For uddannelse, ytringsfrihed, meningsudveksling og adgang til information er punktskrift helt essentielt for blinde og svagtseende. Det er også vigtigt for social inkludering af synshæmmede. Dette nævnes eksplicit i artikel 21 og 24 i konventionen.
Punktskrift og FN's Verdensmål
Et af hovedprincipperne i Verdensmålene er, at ingen skal udelades (Leaving no one behind). Dette betyder, at samfundet må sikre, at synshæmmede får de samme muligheder som andre.
Punktskrift er som nævnt helt centralt for at blinde og synshæmmede har adgang til information, mulighed til at ytre sig og adgang til tilrettelagt, god uddannelse. Punktskrift står derfor centralt i Verdensmål nummer 10, som tilsigter at reducere ulighed.
Endvidere har FN's Verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse et delmål, som tilsigter at etablere og opgradere uddannelsestilbud, som varetager hensynet til personer med nedsat funktionsevne inden 2030.
Historie
Verdens punktskriftdag blev etableret af FN's Generalforsamling i december 2018. Datoen markerer også fødselsdagen for Louis Braille, som opfandt punktskriftalfabetet.
Verdensdagen blev første gang markeret den 4. januar 2019.