WHO og Corona
Verdens sundhedsorganisation (WHO) er FN’s vigtigste organ, når det drejer sig om bekæmpelse af Corona-pandemien. WHO udstikker retningslinjer og information til myndigheder og befolkningen. Ud over viden og information bidrager WHO også med beskyttelsesmateriale og testudstyr til en række lande, og WHO finansierer forskning om Corona.
WHO er også del af lederskabet for COVAX, et globalt samarbejde for udvikling af vacciner mod Corona. COVAX-samarbejdet skal også sikre, at en Coronavaccine bliver tilgængelig for alle, der har behov og til en rimelig pris.
Organisationen har opbygget viden om, hvordan epidemier spreder sig, og hvordan man reducerer omfanget af dem gennem erfaringer med tidligere epidemier som SARS, svineinfluenza og MERS.
WHO’s seneste tal over pandemien.
WHO’s opgaver
WHO arbejder for, at alle folk skal have den bedste sundhedstilstand, der er mulig at opnå. Organisationen har defineret sundhed som en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social velvære og ikke bare fravær af sygdom eller lidelser.
WHO publicerer en række undersøgelser, statistikker, analyser og publikationer. Organisationen arbejder både ude i felten og direkte op mod myndigheder med alt fra vaccinationsprogrammer og udryddelse af sygdomme til politisk påvirkning over for tobaks- og sukkerindustrien.
WHO mobiliserer også fagfolk og forskningsmiljøer over hele verden og er et internationalt forum for sundhedspolitiske og sundhedsfaglige spørgsmål.
FN’s Verdensmål
Siden FN’s Verdensmål blev vedtaget i 2015 har WHO’s hovedopgaver været knyttet til Verdensmål 3 Sundhed og trivsel.
«Det er en menneskeret at have adgang til rimelige sundhedstjenester», fastslår WHO, og flere af delmålene for Verdensmål 3 handler om at sikre verdens befolkning denne adgang. Alligevel medfører udgifter til sundhedstjenester til, at millioner af mennesker hvert år havner under fattigdomsgrænsen. WHO støtter ikke medlemslandene økonomisk, men hjælper med at organisere arbejdet for at forbedre international sundhed og giver råd om, hvordan sundhedssystemer bør opbygges og administreres.
Milepæle
Indtil videre er WHO’s største succes udryddelsen af kopper som følge af vaccination. Efter 1977 er ingen blevet diagnosticeret med denne sygdom. I dag er de vigtige satsningsområder udryddelse af polio, kampen mod rygning og mod malaria. WHO har været vigtig i kampen mod Ebola og under Coronapandemien.
Organisationens historie og opbygning
WHO startede sit virke den 7. april 1948 efter at været blevet oprettet ved FN’s første internationale sundhedskonference i 1946. Tedros Adhanom Ghebreyesus har været generaldirektør siden 2017.
WHO har i dag 194 medlemslande. Disse lande sender delegationer til World Health Assembly, som er WHO’s højeste beslutningsorgan. Forsamlingen holder møde hvert år i maj for at planlægge budgetter for organisationen og de forskellige programmer, den står bag.
Hovedkvarteret ligger i Genève i Schweitz, men der er mange regionale kontorer. Det Europæiske Kontor ligger i København. Omkring 7000 sundhedseksperter arbejder for organisationen - fordelt på mere end 150 regionale kontorer over hele verden.
World Health Assembly udnævner også en præsident og en vicepræsident, og en bestyrelse, som består af medicinsk kvalificerede repræsentanter fra 34 medlemslande. Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, sidder i øjeblikket i WHO’s globale bestyrelse.
Budget og økonomi
WHO’s budget er på omkring 47 milliarder kroner. Omkring halvdelen kommer fra frivillige bidrag. Donationer fra forskellige fonde udgør en stor del af WHO’s globale budget. I 2019 bidrog Bill & Melinda Gates Foundation med over 5 milliarder kroner.
USA er det land, der total set betaler mest til WHO, men i foråret 2020 meddelte daværende præsident, Donald Trump, at USA vil trække sig fra WHO. Årsagen var utilfredshed med, hvordan WHO håndterede Coronapandemien og USA’s dårlige forhold til Kina, da virussen spredte sig over landegrænserne. USA’s udmelding vil få store konsekvenser i eget land og globalt, både økonomisk og for det globale sundhedsarbejde.