Generalforsamlingen
FN's Generalforsamling er et af FN’s seks hovedorganer. Hvert efterår mødes repræsentanter fra alle medlemslandene i Generalforsamlingen og diskuterer verdens største udfordringer. Det er også her de vedtager FN’s politik, retning og arbejdsmetoder.
Generalforsamlingen er det eneste organ i FN hvor absolut alle medlemslandene er repræsenteret. Alle lande har én stemme hver, uanset hvor stort landet er, og hver stemme tæller lige meget. Generalforsamlingens vedtag er ikke juridisk bindende for medlemslandene, men de er alligevel vigtige. De repræsenterer verdenssamfundets stemme, og dermed den offentlige, internationale holdning. Disse vedtag, også kaldet resolutioner, kan fx bruges til at et betydeligt pres på de forskellige parter i eventuelle konflikter. Selvom Generalforsamlingen ikke kan pålægge medlemslandene noget, opleves det at principper og moralske normer vedtaget af Generalforsamlingen, kan blive til konventioner og andre forpligtende aftaler mellem landene i FN over tid. På den måde kan disse resolutioner altså få varig betydning i international ret.
Et simpelt flertal er som regel nok til at vedtage nye resolutioner i Generalforsamlingen, men ved særligt vigtige spørgsmål kræver det et flertal på mindst 2/3 af stemmerne. Dette gælder fx resolutioner om fred og sikkerhed, godkendelse af årsbudgettet for organisationen, godkendelse af nye FN-medlemmer og valg af ikke-permanente repræsentanter i FN’s Sikkerhedsråd. Ændringer i FN-pagten kræver også flertal på mindst 2/3 samt støtte fra de faste medlemmer af Sikkerhedsrådet. For at kunne bibeholde sin stemmeret i Generalforsamlingen, skal landene betale medlemskontingent til FN tidsnok.