Fejring af det engelske sprog i FN

FN's engelske sprogdag fejres 23. april – datoen markerer både fødselsdagen og dødsdatoen til William Shakespeare. 

Udover at være den mest kendte engelsksprogede dramatiker, havde Shakespeare en betydelig indvirkning på nutidens engelske sprog. Shakespeares kreativitet med sprog bidrog til hundredevis af nye ord og udtryk; gossip (sladder), fashionable (moderigtig) og lonely (ensom) blev alle først brugt af Shakespeare. Han opfandt også udtryk som break the ice, faint-hearted og love is blind

Engelsk er et af sprogene inden for international kommunikation. Folk fra forskellige lande og kulturer er i stigende grad i stand til at kommunikere med hinanden på engelsk - selv om det ikke er deres modersmål. Dette gør engelsk til et vigtigt værktøj for globalt samarbejde og diplomati. 

I FN er engelsk et af de to arbejdssprog sammen med fransk.

Sprogdage i FN 

Engelsk sprogdag er et resultat af et initiativ fra 2010, hvor FN's afdeling for global kommunikation etablerede sprogdage for hvert af FN's seks officielle sprog.

Formålet med FN's sprogdage er at fejre flersproglighed og kulturelt mangfoldighed og at fremme lige brug af alle de seks officielle sprog i hele organisationen.

Under initiativet fejrer FN's afdelinger og programmer rundt om i verden seks separate dage, hver dedikeret til et af organisationens seks officielle sprog. Målet med dagene er at øge bevidstheden og respekten for historien og kulturen for hvert af de seks arbejdssprog i FN-systemet. Sprogdagene skal også underholde så vel som informere.

Flersproglighed og FN

Flersproglighed er en vigtig faktor for harmonisk kommunikation mellem folk - og er af speciel betydning for FN. Ved at fremme tolerance sikrer flersproglighed effektiv og øget deltagelse af alle i organisationens arbejde, bedre resultater og mere involvering.

Balancen mellem de seks officielle sprog i FN har været en vigtig prioritering for FN's Generalsekretær. Fra 1946 til i dag er der gennemført en række aktiviteter for at fremme brugen af de officielle sprog og for at sikre at FN's mål og handlinger bliver forstået af et bredest muligt publikum. 

I resolutionen A/RES/54/64 bad FN's Generalforsamling om en udnævnelse af en senior sekretariatstjenestemand, der skal fungere som en koordinator for spørgsmål knyttet til flersproglighed.

FN's seks sprogdage: