29 jun.
Dagen skal fejre mangfoldigheden i troperne, og samtidig bringe opmærksomhed til de udfordringer tropiske land står overfor.
Læs mere om dagen på FN's egen hjemmesideTropene er et geografisk område, der ligger som et bælte langs begge sider af ækvator.
Ikke alle dele af troperne har tropisk klima. Det findes både ørkener og sneklædte fjeldtoppe indenfor den geografiske zone, men størstedelen af området er rigtignok præget af høje temperaturer og begrænset sæsonvariation. I områderne nærmest ækvator er der som regel fugtigt og meget nedbør, og så bliver klimaet tørrere i yderdelene af bæltet.
Den internationale tropedag markeres for at fejre den ekstraordinære mangfoldighed i troperne, og samtidig bringe opmærksomhed til udfordringene, tropiske lande står overfor.
UN International Day of the Tropics:
Udfordringer
Den tropiske region står overfor flere udfordringer. Blandt disse finder vi klimaforandringer, afskovning, urbanisering og demografiske forandringer.
Flertallet af verdens mest sårbare samfund befinder sig i troperne, og disse er meget udsatte når klimaet forandre sig.
Klimaforandringerne fører til, at temperaturen stiger, havet stiger og bliver surere, og vejeret bliver mere ekstremt.
Her kan du læse mere om klimaforandringerne
Når vi generelt taler om temperaturstigninger, ser man ofte til troperne for at få en overordnet ide, om hvilke følger stigningen vil have. Men siden troperne allerede er den varmeste region på jorden, er det vanskeligere at forudse konsekvenserne af temperaturstigningen.
Det vi ved om klimaforandringer i troperne, er at stigende temperaturer og skiftende nedbørsmønstre vil have stor indvirkning på en region, som har holdt sig klimatisk stabil de sidste tre millioner årene.
For mennesker vil klimaforandringerne føre til dårligere adgang til vand og mad, flere sundhedsmæssige problemer, større økonomisk ulighed, flere konflikter og flygtninge, ødelagt natur og tab af biodiversitet.
I troperne lever omkring 80 procent af verdens arter, og er dermed den region på jorden med den største biodiversitet.
Arter i troperne er mere sårbare for ændringer i klimaet, fordi de har en tendens til at leve på små geografiske områder, og dermed lever under helt specifikke miljøforhold. Klimaforandringerne kan altså føre til, at områderne bliver ubeboelige for flere forskellige arter.
Afskovning er blandt de største grunde til tab af biodiversitet i troperne. Afskovning fører også til jorderosion og reduceret vandkvalitet.
Tropisk regnskov har gået fra at dække 14% af jordens overflade til bare 6%. Skovfældning og ikke-bæredygtigt landbrug er de vigtigste årsager til afskovning.
Her kan du læse mere om biodiversitet
En anden grund til øgede afskovning er urbanisering og udbygning af infrastruktur.
Lidt over tre milliarder mennesker bor i et tropisk land. Befolkningsvæksten i troperne stiger omkring en tredjedel hurtigere end i resten af verden, og det er anslået, at inden 2050 vil mere end halvdelen af verdens befolkning og to tredjedele af verdens børn bo i troperne.
Hele 65% af verdens fattigste er bosat i troperne. Der er også flere mennesker, som oplever underernæring og flere mennesker, som bor i slumforhold i byerne, end i resten af verden.
Her kan du læse mere om temaet befolkning og urbanisering
Jo flere mennesker, jo større beslag på ressourcerne. Når vi tømmer naturen for dens ressourcer fører det blandt andet til tab af biodiversitet.
Tab af biodiversitet kan have store konsekvenser for menneskers sundhed. Det påvirker ernæring i den forstand, at vi mister adgangen til vigtige madvarer, mister ressourcer, som er nødvendige for at lave medicin, og det kan føre til flere smitsomme sygdomme. Det er derfor vigtig, at vi arbejder for at opretholde biodiversiteten i verden.
Den tropiske regionen står for over 70 % af verdens børne- og spædbørnsdødelighed. Sygdomme som malaria, HIV/AIDS, tuberkulose og denguefeber truer også folkesundheden.
Troperne og verdensmålene
FN's verdensmål er verdens fælles arbejdsplan for at udrydde fattigdom, bekæmpe ulighed og stoppe klimaforandringerne inden 2030.
Troperne er både en vigtig brik i arbejdet for at opnå verdensmålene og et område, der er afhængig af, at målene går i opfyldelse.
Troperne er meget sårbare for øgede klimaforandringer. Derfor er verdensmål 13, som handler om at standse klimaforandringerne, vigtig for regionens fremtiden.
Mangrove er en typpe træer og busker, som vokser langs strande og floder i troperne. Denne type skov absorberer karbon og kan bidrage til klimatilpasning. Karbonet, som er lagret, bliver frigjort og slipper ud i atmosfæren, hvis skoven fældes.
Mangroveskoven er også vigtig for at opnå fødevaresikkerhed og reducere fattigdom, som henholdsvis verdensmål 2 og verdensmål 1 handler om. Skovene er ideelle habitater for en række fisk- og skaldyrsarter, og bestanden kan sikre både mad og indtægt for fattige.
Biodiversiteten er større i troperne, men samtidig er tabet af biodiversitet også større i troperne end i resten af verden.
Derfor er verdensmål 15, som handler om bæredygtigt brug af økosystemer og at standse tab af biodiversitet, meget vigtig for regionen.
Historie
Den 29. juni 2014 blev rapporten State of the Tropics lancert for første gang. Rapporten analyserede en række miljømæssige, sociale og økonomiske indikatorer for at vurdere tilstanden på livet i troperne. Rapporterne giver indsigt i de vigtigste problemer i regionen, og giver grundlag for beslutningstagning og handling.
Siden den første rapport blev udgivet, er omfattende nye versioner af rapporten blevet publiceret hvert femte år, mens kortere fokusrapporter lanceres hvert år.
For at markere årsdagen for lanceringen af den første rapport, vedtog FN's generalforsamling resolution A/RES/70/267 i 2016. Resolutionen erklærede, at den internationale tropedag skal markeres hvert år på denne dato.