Noget af det mest skræmmende, vi kan se i naturen, er bølgende mørke skyer af sand og støv, som opsluger alt på deres vej. Dette er et fænomen, som forvandler dag til nat og skaber kaos overalt fra det nordlige Kina til Afrika syd for Sahara.

Sand- og støvstorme og Verdensmålene

Sand- og støvstorme udgør en stor udfordring for opnå de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner i Verdensmålene. På grund af deres betydelige indvirkning på miljø, sundhed, landbrug og levebrød, er de blevet en alvorlig global bekymring de sidste årtier. 

Sand- og støvstorme er et essentielt element i jordens naturlige biokemiske cyklus, men er også delvis forårsaget af menneskeskabte påvirkninger, som klimaændringer, ikke-bæredygtig arealforvaltning og vandforbrug. I sig selv bidrager sand- og støvstorme også til klimaændringer og luftforurening. 

Indvirkningen af sand- og støvstorme mærkes i alle regioner i hele verden, både i industrilande og det globale syd, og de udgør store udfordringer for at nå 11 af de 17 verdensmål, specielt: