Venezuela

Geografi

Venezuela er en republik i det nordlige Sydamerika. Venezuela er ofte opdelt i fire områder: det frugtbare lavland omkring Maracaibo-søen i nordvest, Andesbjergene og Andeshøjlandet i vest, græsarealerne inde i landet og Guyana-højlandet i sydøst. En stor del af landets olie produceres i den lavvandede Maracaibo-sø. Selvom søen ofte kaldes kontinentets største sø, er den faktisk en brakvandsbugt i havet. Det prærielignende areal i øst bruges til græsning og udgør en tredjedel af landets areal. Guyana-højlandet i den sydøstlige del dækker halvdelen af ​​landet og består af savanne og regnskov. I nord har landet en lang kystlinje til Det Caribiske Hav.

Venezuela har tæt på 300 øer o​​​​​​​g over tusind floder. Landet har også verdens højeste vandfald, Salto del Ángel, som er over 979 meter højt. Det meste af Venezuela har et tropisk klima. Temperaturerne i landet varierer med de store højdeforskelle. Regntiden fra april til november omtales som vinter, mens den tørre periode fra december til april kaldes sommer. Regntiden er præget af oversvømmelser, og der kan også forekomme større jordskred. Venezuela bliver jævnligt ramt af små og store jordskælv.

Maracaibo-søen bliver mere og mere forurenet af olieudslip. På grund af den økonomiske krise i landet er rørene, der transporterer olien i havområderne, ikke blevet vedligeholdt, og utæthederne og ødelæggelserne bliver værre med tiden. Olien ødelægger både dyre- og planteliv, samt levebrødet for de mennesker, der er afhængige af dyrelivet i søerne. Industriel forurening, især la​​​​​​​ngs den caribiske kyst, er også et voksende problem. Derudover truer uansvarlig minedrift økosystemerne i regnskoven.

Historie

Området, der er nutidens Venezuela, menes at have været beboet i tæt på 15.000 år. Venezuela var befolket af stammefolk, da spanierne ankom til området i 1498, men store dele af befolkningen døde ud som følge af modstand mod koloniherrerne og nye europæiske sygdomme. Spanien koloniserede området og regerede landet fra 1567 til 1821, hvor den revolutionære helt Simón Bolívar vandt en ti-årig uafhængighedskrig. Han forsøgte at samle et Greater Colombia, en føderation mellem Venezuela og nabolandene, men dette brød sammen i 1830, og Venezuela blev en uafhængig republik. De næste hundrede år var ustabile med konstant skiftende herskere.

Først i 1959 fik landet en ​​​​​​​demokratisk valgt regering. For at skabe stabilitet og demokrati valgte de to største partier at dele magten. I denne periode opnåede Venezuela den højeste levestandard i Latinamerika, indtil olieindtægterne faldt i 1980'erne. Samtidig voksede både befolkningen og udlandsgælden, og forskellene mellem rig og fattig blev større.

Landet oplevede en urolig per​​​​​​​iode med kupforsøg fra 1980'erne, indtil Hugo Chávez blev valgt til præsident i 1998. Han brugte oliepengene på et socialistisk socialt projekt, som han kaldte den bolivariske revolution: Folk blev løftet ud af fattigdom, og økonomisk ulighed blev alvorlig reduceret. Politik var ikke desto mindre stadig præget af uroligheder, som viste sig i et mislykket kupforsøg i 2002, en arbejderstrejke i 2003 og en splittet folkeafstemning om, hvorvidt Chávez skulle have lov til at beholde magten i 2004.

Hugo Chávez havde præsidentposten indtil sin død i 2013, hvor han udpegede sin efterfølger - præsident Nicolás Maduro som i dag stadig sidder på posten. Siden 2​​​​​​​014 har Venezuela været ramt af en økonomisk krise, der har ført til kriminalitet, sult og grove menneskerettighedskrænkelser.

Samfund og politik

Venezuela er en forbundsrepublik, hvor præsidenten er statsoverhoved, regeringschef og øverstkommanderende for militæret. Præsidenten vælges for seks år ad gangen og kan sidde i et ubegrænset antal valgperioder. Ved to lejligheder har det venezuelanske præsidentskab omskrevet forfatningen, så mere magt er koncentreret hos præsidenten og oppositionens magt er blevet frataget. I praksis ligger både den udøvende, lovgivende og dømmende magt under præsidentens parti.​​​​​​​

Politik er stærkt pola​​​​​​​riseret, og oppositionen i landet har boykottet adskillige valg og påstået, at valget er blevet manipuleret. Myndighederne slår hårdt ned på politisk uenighed, og flere oppositionspolitikere er blevet straffet i form af fængsel og eksil. Oppositionen i landet mener at Juan Guaidó er den retmæssige præsident. USA, de fleste latinamerikanske lande og nogle europæiske regeringer har også anerkendt Guaidó som landets retmæssige leder. Landets domstole støtter regeringen, og retssikkerheden for borgerne er ringe. Samtidig har Venezuela en af ​​verdens højeste mordrater, og korruption præger militæret.

Den økonomiske krise har forårsaget voldsomme protester, og mange mennesker er blevet dræbt i politiske demonstrationer. Nabolande som Colombia, Brasilien og Peru har kritiseret Maduro-regeringen for menneskerettighedskrænkelser og dens katastrofale håndtering af den økonomiske krise. Samtidig har USA indført flere sanktioner mod landet. I 2018 rapporterede FN, at siden 2015 er mere end 500 mennesker blevet dræbt af sikkerhedsstyrker, og over 3 millioner mennesker er flygtet på grund af vold, hyperinflation og fødevaremangel. I denne periode steg andelen af fatt​​​​​​​ige fra 30 til 90 pct. Venezuela er et af de lande i verden med mest kriminalitet, og mord og kidnapninger præger samfundet.

Økonomi og handel

Venezuela er i øjeblikket i dyb økonomisk krise. Landet har mere olie end noget andet land i verden, foruden store forekomster af kul, guld og andre naturressourcer. Alligevel lever mange i fattigdom. Før oliepriserne faldt, udgjorde olie 95 procent af eksportindtægterne, halvdelen af ​​regeringens indkomst og en fjerdedel af landets økonomiske produktion (BNP). Olien har i gode økonomiske tider givet staten penge til investeringer i velfærd og infrastruktur, men afhængigheden af ​​olie har også gjort Venezuela sårbart over for udsving i olieprisen – i stedet for at investere i fødevareproduktion har landet brugt oliepenge til at importere to tredjedele af den mad, Venezuela havde brug for.

Under Chávez blev økonomien stort set nationaliseret. Staten blev ejer af oliesektoren, landbrug, bank, minedrift, telekommunikation, elektricitet, transport og turisme. Efter et enormt fald i oliepriserne i 2014 blev Venezuelas økonomi kraftigt forværret af hyperinflation og mangel på varer som fødevarer, elektricitet og medicin. Den økonomiske krise og politiske uroligheder i landet har ført til, at millioner af mennesker er flygtet ud af landet. Venezuela lider også under høje niveauer af korruption. Venezuelas økonomi er ikke attraktiv for internationale investorer, og regeringens kontrol med valuta betyder at en uofficiel sort markedsøkon​​​​​​​omi har udviklet sig med amerikanske dollars, fordi den høje inflation betyder at venezuelanske penge hurtigt mister værdi. ​​​​​​​