Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Funafuti
Etniske grupper: Tuvalianere 86,8 %, Tuvalianere/i-Kiribati 5,6 %, Tuvalianere/andre 6,7 %, andre 0,9 % (2012)
Sprog: Tuvalu (officiel), engelsk (officiel), samoansk, Kiribati
Religion: Protestanter 92,4%, Baha'i 2%, Jehovas Vidner 1,3%, Mormoner 1%, andre 3,1%, ingen 0,2% (2012)
Befolkningstal: 11 396 (2023)
Styreform: Konstitutionelt monarki
Areal: 30 km2
Valuta: Australsk dollar, tuvalu dollar
Bruttonationalindkomst per indbygger: 5 421 PPP$
Nationaldag: 1. oktober

Geografi

Tuvalu er en ø-nation bestående af ni små koraløer i det sydlige Stillehav. Fra nordvest til sydøst strækker øerne sig over et område på omkring 60 miles. Øerne er lave og dækket af græs, palmer og bregner, med strande langs kysten. Det højeste punkt er kun 4-5 meter over havets overflade. Landet har dårlig jord, der ikke er egnet til landbrug, og det meste af ferskvandet kommer fra opsamlet regnvand. Klimaet er tropisk, med meget nedbør, hyppige storme og lidt variation mellem årstider.

De største miljømæssige udfordringer i Tuvalu er knyttet til landets lave beliggenhed. Landet er i fare for at forsvinde helt, hvis den globale havstigning fortsætter. I de senere år er store dele af landet skyllet ud i havet som følge af tropiske storme, ekstremt højvande og skovrydning. Ved flere lejligheder har ekstremt højvande fået bølger til at skylle ind over hele landet. Landets afhængighed af opsamling af regnvand til brug som ferskvand har også gjort østaten meget sårbar over for tørke. Tuvalu deltager aktivt i forskellige miljøorganisationer for at øge bevidstheden om truslerne mod det og for at tiltrække hjælp og støtte fra større lande i regionen.

Historie

Arkæologiske fund tyder på, at der kan have været menneskelig aktivitet på øerne i mere end 3.000 år, men Tuvalus ældre historie er lidt kendt. Inden øerne blev kendt for omverdenen, var der allerede omfattende kontakt mellem naboøerne Samoa og Tonga, og de mindre Tuvalu-øer. Europæerne opdagede først øerne i det 16. århundrede, men det var først i det 19. århundrede, at øerne regelmæssigt blev besøgt og knyttet til europæiske kolonimagter.

Europæiske handlende bragte nye, dødelige sygdomme til øerne, herunder mæslinger. Øernes indbyggere var sårbare over for nye sygdomme, og indbyggertallet faldt fra ca. 20.000 i 1850 til ca. 3.000 i 1875. I begyndelsen af ​​det 20. århundrede blev øerne en del af den britiske koloni Gilbert- og Ellice-øerne. Kolonien bestod af de mikronesiske Gilbert-øer (nutidens Kiribati) og de polynesiske Ellice-øer (nutidens Tuvalu). De kulturelle, sproglige og etniske forskelle gjorde kolonien lidt forenet. Efter flere års etniske konflikter blev Ellice-øerne skilt fra kolonien i 1974, og i 1978 fik øerne deres selvstændighed under navnet Tuvalu.

Samfund og politik

Tuvalu er et parlamentarisk demokrati i Commonwealth of Nations. Statsoverhovedet er den britiske monark, som er repræsenteret i landet gennem en lokal generalguvernør. Den udøvende magt ligger hos premierministeren og regeringen. Statsministeren er valgt af og fra parlamentet, og der er ingen politiske partier. Tuvalu har haft et stabilt og velfungerende demokrati siden uafhængigheden. Det vigtigste politiske spørgsmål er at bekæmpe de globale klimaændringer, som truer med at udslette hele landet. Australien varetager landets sikkerhed, da Tuvalu ikke har sit eget forsvar.

Mange tuvalianere uden for den største atol lever i traditionelle samfund, hvor familie og slægtskab er de vigtigste netværk. Skolen er gratis og obligatorisk for alle børn. Sundhedssystemet er dårligt udviklet, men i alvorlige tilfælde kan tuvalianere modtage statsfinansieret behandling på hospitaler i Fiji. På grund af landets få naturressourcer og lille landareal har de seneste års kraftige befolkningstilvækst givet store samfundsmæssige udfordringer. Siden 1980 er indbyggertallet mere end fordoblet, hvilket blandt andet går ud over fødevaresikkerhed og adgang til rent drikkevand.

Økonomi og handel

Tuvalu er et af verdens mindst udviklede lande, men er kendt for at have en ryddig økonomi med et balanceret statsbudget. Den eneste eksportvare er tørret kokosnød, og befolkningen lever mest af fiskeri og simpelt landbrug. Over 25 procent af befolkningen lever under den nationale fattigdomsgrænse. Fattigdom er særligt udbredt på de øer og atoller længst væk fra hovedstaden på Funafuti-atollen.

Landets isolerede beliggenhed gør, at turismen er meget lille. En væsentlig del af bruttonationalproduktet (BNP) kommer fra penge sendt hjem fra emigranter. Myndighederne får nogle indtægter fra salg af mønter, frimærker og fiskekvoter, men landet er afhængig af international bistand fra Taiwan, Japan, New Zealand og Australien. Landet får også indtægter fra udlejning af det nationale internetdomæne (.tv) til udenlandske virksomheder.

Statistik

Her finder du værdierne for Tuvalu på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet

Befolkning

Indbyggere

11 396

mennesker i Tuvalu

Statistik Befolkning

Børn per kvinde

Gennemsnitslig antal børn per kvinde

10 10 10 1

3,1

børn per kvinde i Tuvalu

Statistik Fertilitet

Børnedødelighed

Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

21

børn der dør per 1000 levendefødte i Tuvalu

Se statistik over børnedødelighed i alle lande

Fattigdom

BNP per indbygger

Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

2

5 421

BNP per indbygger i PPP-dollar i Tuvalu

Statistik BNP

Menneskelig udvikling

13

116 / 169

HDI-index for menneskelig udvikling i Tuvalu

Tuvalu er nummer 116 af 169 land på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Statistik HDI-index

Sult

Andel af befolkningen som er underernæret

Se statistikk over underernærte i alle land

Klima

Økologiske fodaftryk

Hvis alle mennesker på jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Tuvalu ville vi have behov for jordkloder.

Statistik Økologiske fodaftryk

CO2-udslip

Antal ton CO2-udslip per person

6

0,60

ton CO2-udslip per person i Tuvalu

Statistik CO2-udslip

Ligestilling

Skævfordeling mellem kønnene

Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet

Statistik Ligestilling

Sundhed

Drikkevand

Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

9 0 0 0 0 0 0 0 0 0

0,9

har adgang til rent vand i Tuvalu

Statistik Drikkevand

Vaccinationer

Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

10 10 10 10 10 10 10 10 10 3

9,3

af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Tuvalu

Statistik Vaccine mod mæslinger

Uddannelse

Skolegang

Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

11

er forventet antal år i skolen i Tuvalu

Statistik Skolegang

Læse- og skrivefærdigheder

Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive

Statistik Læse- og skrivefærdigheder

Kort over Tuvalu