Tonga

Geografi

Tonga består af mere end 160 øer, men kun 36 af øerne har permanente bosættelser. I vest er landet præget af høje og stejle vulkanøer, mens der i øst er lavere koraløer. Den største ø, Tongatapu, er en lavtliggende koralø, hvor tropisk regnskov dækker de områder, der ikke bruges til landbrug. Langs kysterne er der hvide sandstrande og koralrev. Klimaet er tropisk varmt og fugtigt hele året rundt. Det meste af nedbøren falder mellem januar og marts, mens perioden maj til september er den tørreste.

Tonga er meget udsat for vulkanudbrud og store tropiske storme. Senest i 2022 var der et enormt vulkanudbrud, efterfulgt af flere flodbølger (tsunamier), som førte til store skader på blandt andet vandforsyning, elektricitet og kommunikationsledninger i landet. Eksplosionen fra vulkanen vurderes til at være den kraftigste, vi mennesker nogensinde har oplevet, og lydbølgen kredsede tre gange rundt om jorden.

De største miljømæssige udfordringer er relateret til skovrydning og fældning af regnskoven. Skovrydning bidrager til øget jorderosion, og til at jorden skylles ud i havet. Derfor er havstigningen også en miljømæssig udfordring. Den udvaskede jord, sammen med affald fra landbrug og industri, truer og forurener havene, grundvandet, kysterne og koralrevene.

Historie

Det antages, at Tonga blev befolket omkring 1000 fvt. I 900-tallet startede en periode med tongansk ekspansionisme. Frem til 1600-tallet kontrollerede det tonganske dynasti «t’ui Tonga» de fleste af øerne i regionen og drev omfattende handel, kulturudveksling og krigsførelse. På sit højdepunkt omfattede riget et havområde på over 3 millioner kvadratkilometer, som strakte sig over de vestlige og centrale dele af Polynesien samt dele af Melanesien og Mikronesien (til sammenligning er Skandinavien under 1 million kvadratkilometer stort). Efter 1600-tallet blev riget splittet af politiske konflikter og borgerkrig.

I 1616 kom et hollandsk skib til øerne, som det første europæiske fartøj. Efter 1700-tallet blev øerne regelmæssigt besøgt af europæiske søfarere, og da kaptajn James Cook besøgte øriget i 1773, blev han så godt modtaget, at han døbte øerne «Friendly Islands» (venskabsøerne). I 1905 blev Tonga et britisk protektorat efter have indgået en aftale om venskab. I 1970 blev aftalen ophævet, og landet blev et selvstændigt kongerige. Landet forblev et enevældigt kongedømme frem til 2005, hvor demokratiske reformer blev gennemført.

Samfund og politik

Tonga er et konstitutionelt monarki. Kongen er statsoverhoved og militærets øverstkommanderende. Den tonganske monark har relativ meget magt og kan nedlægge veto mod lovforslag og opløse parlamentet. Den udøvende magt ligger hos en regering ledet af en statsminister. Den lovgivende magt ligger hos parlamentet. Regeringen er ansvarlig over for parlamentet.

Det tonganske samfundet er præget af familie og klantilhørighed. Det er forventet, at indbyggerne går til storfamilien for støtte og sociale goder. Sundhedssystemet er godt udbygget og afgiftsfrit. Tonga er et af de lande i verden med størst andel overvægtige. Højt forbrug af importeret mad med meget fedt er en af grundene til problemet.

Samfundet er stærkt præget af gamle religiøse (kristne) traditioner, love og regler. Dette er medvirkende til, at kvinder har en lav stilling i samfundet. Kvinder kan ikke arve jord og er underrepræsenteret på arbejdsmarkedet og i politik. Diskriminering på baggrund af seksualitet er hyppig og homoseksualitet kan medføre op til 10 års fængselsstraf.

Økonomi og handel

Siden 1990'erne har Tonga kæmpet med høj inflation, høj arbejdsløshed og varierende produktion i landbruget. Landet har dårlige udsigter til økonomisk vækst, da øerne er relativt isolerede fra omverdenen og har få naturressourcer. Økonomien er fuldstændig afhængig af international bistand fra New Zealand, Australien, EU og Kina. Penge sendt hjem af tonganere i udlandet er en anden vigtig indtægtskilde for landet. Da Tonga importerer en masse fødevarer, olie og forbrugsvarer, er dens import mere end fem gange dens eksport.

Over 20 procent af Tongas befolkning lever under den nationale fattigdomsgrænse. Størstedelen af ​​indbyggerne lever af landbrug og fiskeri, primært til eget forbrug. De vigtigste landbrugsprodukter er kokosnødder, græskar, vanilje, tomater, kaffe og bananer. Al jord ejes af kongen, og forvaltes af landets adelige familier.

Servicesektoren (inkl. turisme) er den største industri og står for omkring 60 procent af bruttonationalproduktet. Staten lægger mange kræfter i at videreudvikle turismen ved at bygge infrastruktur og lave arrangementer for udenlandske virksomheder. Industrien producerer hovedsageligt landbrugsprodukter, håndværksprodukter og møbler.