Tjekkiet

Geografi

Tjekkiet er en indlandsstat uden kystlinje. Naturen er præget af åbent slettelandskab omgivet af høje, stejle bjerge. I nordvest ligger landets højeste bjerg, Sněžka (1602 moh.). Den vestlige del af landet består af et kuperet plateau med mange store floddale. Landets store floder løber ud i tre forskellige have (Østersøen, Nordsøen og Sortehavet). Omkring 1/3 af landet er dækket af skov. Klimaet er kontinentalt med lange, kolde og forholdsvis tørre vintre og varme somre.

De største miljøudfordringer i Tjekkiet er knyttet til luft og vandforurening. Påvirkning fra miljøgifte og sur nedbør har medført udbredt skovdød. I nogle områder, specielt i øst, er luftforureningen så alvorlig, at den udgør en reel sundhedsfare for indbyggerne. Siden Tjekkiet kom med i EU i 2004 er luftforureningen blevet en smule mindre, men der er lang vej til sundhedsfaren er helt borte. Landet er også tit udsat for oversvømmelser ved og omkring de store floder - samt hedebølger om sommeren.

Historie

Tjekkiets historie er præget af dets centrale beliggenhed. I mere end 1.000 år har området været underlagt forskellige kongedømmer. Den første uafhængige statsorganisation i det nuværende Tjekkiet var det bøhmiske kongerige i det 9. århundrede. Riget blev hurtigt underlagt og indlemmet i det tysk-romerske rige, senere også det habsburgske rige og derefter det østrig-ungarske rige.

Efter Første Verdenskrig og opløsningen af dobbeltmonarkiet i Østrig-Ungarn dannede tjekkerne og slovakkerne ét land. Tjekkoslovakiet blev skabt på territorium, der blev afstået fra Østrig og Ungarn. Landet blev besat af Tyskland under Anden Verdenskrig.

Efter Anden Verdenskrig blev Tjekkoslovakiet kommunistisk og havde tætte politiske bånd til Sovjetunionen. I 1968 blev kravet om at ændre den sovjetbaserede kommunisme til "socialisme med et menneskeligt ansigt" brutalt undertrykt. Det førte til anti-sovjetiske demonstrationer, som Sovjetunionen mødte med brutalitet og invasion af landet. Da Sovjetunionen faldt fra hinanden i 1989, fik Tjekkoslovakiet demokrati gennem en fredelig revolution kaldet "fløjlsrevolutionen". I 1993 blev Tjekkiet og Slovakiet to uafhængige lande gennem en fredelig adskillelse.

Samfund og politik

Tjekkiet er en parlamentarisk republik, hvor præsidenten er statsoverhoved. Præsidenten vælges ved direkte valg og har kun lidt magt. Den udøvende magt ligger hos regeringen, som ledes af en premierminister. Premierministeren og regeringen har base i den lovgivende forsamlings underhus. Disse vælges ved parlamentsvalg hvert fjerde år. Den politiske situation i Tjekkiet har været stabil og demokratisk siden begyndelsen af 1990'erne. Landet blev medlem af NATO i 1999 og EU i 2004.

I slutningen af 2021 skete der et magtskifte fra venstrefløjspartier til en koalition af centrum-højre-partier.

Siden overgangen til demokrati og markedsøkonomi er levestandarden i Tjekkiet blevet forbedret. I dag er levestandarden på niveau med andre vesteuropæiske lande. Det sociale forsikringssystem fungerer godt og omfatter arbejdsløshedsforsikring, sundhedsforsikring, forældreorlov og pension.

Kvinder er ligestillede med mænd, men er underrepræsenterede i både politik og på arbejdsmarkedet. I 2006 blev Tjekkiet det første østeuropæiske land, der tillod partnerskaber mellem personer af samme køn.

Økonomi og handel

Tjekkiet har længe været et succesrigt industriland. Selv under kommunisttiden havde landet en stærk økonomi og industri sammenlignet med andre kommunistiske lande. Det gjorde overgangen til kapitalisme mindre problematisk for Tjekkiet end for dets andre kommunistiske naboer. Omkring 80 procent af landets bruttonationalprodukt kommer fra eksport. Særligt vigtige eksportindustrier er bilindustrien, maskinbygning, den kemiske industri og elektronik.

Da økonomien er bygget på eksport, er landet sårbart over for udsving i verdensmarkedspriserne. Det var tydeligt under både den globale finanskrise i 2008-2009 og den efterfølgende eurokrise i 2012, hvor eksporten faldt, og landets økonomi gik i stå. Siden 2014 har økonomien haft en stabil vækst. De vigtigste eksportmarkeder er Tyskland, Slovakiet og Polen. Landet har et stort handelsoverskud (det eksporterer mere, end det importerer), hovedsageligt på grund af den stærke bilindustri.

Mere end halvdelen af befolkningen er beskæftiget i servicesektoren, mens lidt under halvdelen er beskæftiget i industrien. Kun omkring 2 procent er beskæftiget i landbruget, og denne branche har kun ringe betydning for landets bruttonationalprodukt. Landet har lav arbejdsløshed og en støt stigende levestandard.

I de senere år har landet dog oplevet øget inflation, høje energipriser og et stort budgetunderskud.