Flag
Nøgletal og fakta
Hovedstad: | Stockholm |
Etniske grupper: | Svenskere 80,3% (med finsk-svenske og samiske minoriteter) Mest dominerende etnicitet blandt indvandrere: Syrere 1,9%, finner 1,4%, irakere 1,4%, andre 15% |
Sprog: | Svensk (officielt) samt en række officielle minoritetssprog heriblandt finsk, samisk, romani, jiddisch og tornedalsfinsk/meänkieli |
Religion: | Protestanter 57,6%, andre (inkluderet katolikkere, ortodokse, batister, muslimer, jøder og buddihster) 8,9%, andre 33,5% (2019) |
Befolkningstal: | 10 612 086 (2023) |
Styreform: | Konstitutionelt monarki |
Areal: | 447 430 km2 |
Valuta: | Svensk krona |
Bruttonationalindkomst per indbygger: | 64 578 PPP$ |
Nationaldag: | 6. juni |
Geografi
Det svenske landskab har højtliggende og nogle bjergrige områder i nord. Nåletræer dominerer landet, undtagen længst mod syg, hvor løvtræerne tager over. Den midterste del af landet har frugtbare arealer ud mod kysten, og her ligger landets fabrikker og industri. I syd, som er det tættest befolkede område, dyrkes der landbrug. Agerjorden udgør kun omkring syv procent af det faktiske jordareal. Sverige har en lang kyst, der strækker sig fra øst til sydvest, og de store øer Öland og Gotland hører til Sverige.
Klimaet varierer i de forskellige dele af landet. i Nord er vintrene kolde og snedækkede, mens somrene kan være varme. I den sydlige del af Sverige er klimaet mildere året rundt. Golfstrømmen i Atlanterhavet sikrer et varmere klima i Sverige end andre steder så langt nordpå på kloden.
Historie
Sverige var centralt i Vikingetiden, der varede fra slutningen af 700-tallet til midten af 1000-tallet. Vikingerne fra Skandinavien plyndrede og hærgede Europa. Et samlet kongerige med en fælles konge har eksisteret i det sydlige Sverige siden 1100-tallet. Fra 1397 var landet en del af Kalmarunionen, og havde fælles konge med Danmark og Norge. Sverige blev selvstændigt i 1523.
I de følgende århundreder erobrede Sverige Østersøen og blev en stormagt. I takt med erobringerne fik Sverige flere og flere fjender. Den største af dem var Rusland, og i 1709 mistede Sverige sin centrale position i Østersøområdet til Rusland. Fra 1814 til 1905 var Norge og Sverige i en union. Sverige fik Norge som belønning for at tage parti mod Napoleon under Napoleonskrigene, og som et plaster på såret for at have mistet Finland til russerne.
Sverige forblev neutralt under begge verdenskrige. Siden Sverige havde holdt sig uden for Anden Verdenskrig, havde de et stort forspring i forhold til de andre europæiske lande efter krigens afslutning. Svensk industri var uskadt, og økonomien voksede hurtigt, da freden kom. Under partier Socialdemokratiet, der regerede fra 1945-76, opbyggede landet en omfattende velfærdsstat. I 1995 blev Sverige medlem af EU.
Økologiske fodaftryk
3,7
jordkloder i Sverige
Hvis alle mennesker på jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Sverige ville vi have behov for 3,7 jordkloder.
Statistik Økologiske fodaftrykSamfund og politik
Sverige er et konstitutionelt monarki. Kongen har kun en ceremoniel rolle. Den reelle politiske magt ligger hos parlamentet, kaldet Riksdagen. De laver landets love og vedtager budgetter, mens premierministeren og hendes regering er den udøvende magt. Da Sverige har et parlamentarisk system, har regeringen brug for støtte fra flertallet i parlamentet til at føre politik.
Socialdemokratiet var dominerende i politik i store dele af det 20. århundrede. De seneste år har fem partier været centrale i politik. De fem partier er opdelt i to blokke, en socialistisk og en borgerligt domineret. Regeringsmagten veksler mellem blokkene. En anden udvikling har været fremkomsten af Sverigedemokraterna, et immigrationskritisk parti på den yderste højrefløj. I 2014 blev partiet det tredjestørste i Riksdagen. Dette skabte ustabilitet i politik, fordi ingen partier ville samarbejde med dem. Partiet har i dag fået endnu større opbakning, og vil formentlig få en del magt som allieret med den nye regering efter valget i 2022.
I september 2022 blev der afholdt nyvalg til Riksdagen, hvor Socialdemokratiet blev det største parti. Efter et stramt og spændende valg fik højrefløjen endelig flertal med ét mandat. Det betyder, at det konservative moderate parti vil danne en ny regering. De har brug for Sverigedemokraternas støtte for at få flertal i Riksdagen. Et af de vigtigste emner i denne valgkamp var Sveriges stigende bandekriminalitet. Det gav højrefløjen en fordel, da bandekriminaliteten er steget betragteligt i venstrefløjens regeringsperiode.
I udenrigspolitikken har Sverige traditionelt ført en neutralitetspolitik uden alliancer. Landet er stadig officielt neutralt, men kom med i EU efter den kolde krigs afslutning, og står stærkt sammen med vestmagterne. Det internationale arbejde inden for FN har altid været vigtigt for Sverige, og de er blandt de største økonomiske bidragydere til FN.
Selvom Sveriges udenrigspolitik lægger vægt på neutralitet uden militære alliancer, fik krigen i Ukraine dem til at genoverveje deres holdning. I maj 2022 indsendte de en ansøgning om medlemskab af NATO sammen med Finland. Aftalen om medlemskab skal ratificeres af alle allierede lande, og Sverige og Finland skal underskrive Atlantpagten – der fungerer som NATOs ”lovgivning”.
Menneskelig udvikling
5 / 169
HDI-index for menneskelig udvikling i Sverige
Sverige er nummer 5 af 169 land på Human Development Index over menneskelig udvikling.
Statistik HDI-indexØkonomi og handel
Sverige har en åben økonomi og er afhængig af at kunne sælge sine varer på det internationale marked. Træ, mineraler og vandkraft har gjort Sverige til Skandinaviens førende industriland. Derudover eksporterer de elektronik og telekommunikationsudstyr. Servicesektoren er den største del af økonomien.
Sverige blev hårdt ramt af finanskrisen i 2008, men redningspakker og statsinvesteringer betød, at der var høj vækst i økonomien allerede i 2010. Den økonomiske vækst har siden været svag, men den er stadig stærkere end i andre vestlige lande. Derudover har landet haft stigende arbejdsløshed blandt unge.
EU er den vigtigste handelspartner; især de øvrige nordiske lande og Tyskland. Handelen med Asien og USA er også vokset de seneste år, men udgør stadig en lille del af den samlede udenrigshandel.
Statistik
Her finder du værdierne for Sverige på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
mennesker i Sverige
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,7
børn per kvinde i Sverige
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
3
børn der dør per 1000 levendefødte i Sverige
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
64 578
BNP per indbygger i PPP-dollar i Sverige
Menneskelig udvikling
5 / 169
HDI-index for menneskelig udvikling i Sverige
Sverige er nummer 5 af 169 land på Human Development Index over menneskelig udvikling.
Statistik HDI-indexSult
Andel af befolkningen som er underernæret
Mangler data
Klima
Økologiske fodaftryk
3,7
jordkloder i Sverige
Hvis alle mennesker på jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Sverige ville vi have behov for 3,7 jordkloder.
Statistik Økologiske fodaftrykCO2-udslip
Antal ton CO2-udslip per person
3,24
ton CO2-udslip per person i Sverige
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
0,023
GII-index i Sverige
Sundhed
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
10,0
har adgang til rent vand i Sverige
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
9,7
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Sverige
Uddannelse
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
14
er forventet antal år i skolen i Sverige
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
Mangler data