San Marino

Geografi

San Marino ligger på en bjergskråning i Appenninerne totalt omgivet af Italien. Landet består hovedsageligt af et bjerg og de nærliggende områder. Landets højeste top er Monte Titano på 750 meter over havets overflade. Ausa- og Marano-floderne løber gennem de lavereliggende områder og munder ud i Adriaterhavet, mens San Marino-floden løber mod nord og løber sammen med Marecchia i Italien. Landet har en blanding af middelhavsklima og et mere kontinentalt, centraleuropæisk klima. Om vinteren kan der være frost og sne, mens somrene er varme og forholdsvis tørre.

San Marino har relativt få klimaudfordringer. Trafik og landbrug, især i de nærliggende italienske områder, fører til en vis luftforurening. Landets landbrugsarealer er også faldet som følge af urbaniseringen de seneste år.

Historie

San Marinos historie går tilbage til begyndelsen af ​​det fjerde århundrede, hvor Sankt Marinus (San Marino) førte en kristen menighed op i bjergene for at undslippe forfølgelse. Menigheden grundlagde et kloster, som senere blev en fæstning. En lille landsby udviklede sig i de omkringliggende områder. Den lille fæstning og landsby undslap besættelsesforsøg fra nabostater og forblev uafhængig på grund af sin isolerede beliggenhed i bjergene. San Marino fik sin første forfatning i 1599, og i 1631 anerkendte paven landets uafhængighed. Da de små italienske stater gik sammen om at danne et land i 1861, valgte San Marino at forblive uafhængig.

Siden 1862 har San Marino og Italien en aftale om evigt venskab og godt naboskab, som også garanterer, at Italien beskytter San Marino militært. Aftalen blev bekræftet i 1939 og revideret i 1971. Da fascisterne tog magten i Italien i 1922, fik San Marion også et fascistisk styre indtil 1943. Fra 1978 til 1989 blev republikken ledet af en koalitionsregering med de kommunistiske og socialistiske partier . Det gør San Marino til det eneste land i Vesteuropa, der har haft en regering ledet af et kommunistisk parti.

San Marino er ikke medlem af EU, men indgik i 1993 en toldaftale med alle EU-lande. Siden 2002 har landet også brugt euroen som sin officielle valuta. San Marino har dog sit eget medlemskab af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Europarådet, og blev et uafhængigt medlem af FN i 1992.

Samfund og politik

San Marino er en parlamentarisk demokratisk republik. Landet er verdens ældste republik og har bevaret meget af sit oprindelige latinske politiske system fra 301. Landet har to statsoverhoveder og regeringschefer kaldet kaptajn-regenter, som vælges af den lovgivende forsamling hvert halve år. Kaptajn-regenterne kan først genvælges efter tre år. Den lovgivende forsamling vælges ved folketingsvalg for fem år ad gangen. Forsamlingen vælger en regering og en statskongres blandt sine medlemmer. San Marino er tæt knyttet til det italienske politiske system. Landene har en toldunion, og det er Italien, der varetager landets internationale interesser. I praksis er retsvæsenet også en del af det italienske retssystem.

Regeringskoalitioner mellem højre og venstre har været almindelige, og politiske spørgsmål er ofte blevet løst ved konsensus og kompromis. San Marino har et velfungerende sundhedsvæsen og en højtuddannet befolkning. Levestandarden er på niveau med de mest velstående dele af Italien. De seneste år har politik alligevel været præget af spørgsmål om, hvordan man skal håndtere den økonomiske krise i landet. Kvinder og mænd er lige inden for landets love, og efter 1973 har kvinder ret til at blive valgt som kaptajn-regent. Ægteskab mellem San Marinos af samme køn er ikke tilladt, men fra 2019 har landet tilladt og anerkendt partnerskaber af samme køn.

Økonomi og handel

San Marinos økonomi er tæt knyttet til den italienske. Da finanskrisen, og den efterfølgende eurokrise, ramte Italiens økonomi, fik det store konsekvenser for San Marino. Landet blev nødsaget til at ændre sit pensionssystem og skære ned på de offentlige udgifter. Efter flere år med budgetunderskud og et formindsket bruttonationalt produkt, er økonomien nu stabiliseret. I dag har landet en meget lav arbejdsløshed og et af verdens højeste bruttonationale produkter per indbygger.

Turisme og turisterhvervet er den vigtigste indtægt for San Marino, og bidrager med over halvdelen af landets bruttonationale produkt. Bank-, elektronik- og keramik industrierne er landets største industrier. San Marino var længe kendt som et såkaldt paradis for folk, der gerne ville have deres penge i skattely, men efter finanskrisen har landet åbnet økonomien. Gradvis er skatteprocenter blevet forøget, og landet har indgået en åbenhedsaftale med Italien for at blive fri for sit ry som ”skatteparadis”. De vigtigste eksportvarer er byggesten, kastanjer, vin, uldvarer, keramik og kunsthåndværk, og over 90 procent af eksporten går til Italien. Andre vigtige indtægter for staten er salg af mønter og frimærker, begge meget eftertragtede af samlere og entusiaster for deres sjældenhed.