Saint Vincent og Grenadinerne

Geografi

Saint Vincent og Grenadinerne består af hovedøen Saint Vincent, samt 30 mindre øer i Grenadinernes øhav. Øerne består af vulkanske klipper, og vulkanen La Soufrière på Saint Vincent er landets højeste top i 1.234 m over havets overflade. Øernes landskab er præget af bjerge og bakket terræn dækket af tropisk regnskov. Mange floder og vandløb løber ned fra bjergene. Saint Vincents kyst er fladere end det indre og har mange sorte vulkanske sandstrande. De resterende øer i Grenadinerne har hvide sandstrande beskyttet af koralrev ud for kysten. Klimaet er tropisk varmt og fugtigt hele året rundt. De tørreste måneder er fra januar til maj, mens regntiden er fra juni til september.

Saint Vincent og Grenadinerne udsættes jævnligt for store ødelæggende orkaner mellem juni og november. Landet er også udsat for store vulkanudbrud fra La Soufrière på Saint Vincent. De sidste store udbrud fandt sted i 1812, 1902 og 1979 og førte til mange dødsfald og store ødelæggelser. Landets største miljøudfordringer er knyttet til forurening af havområderne langs kysten. Forureningen stammer hovedsageligt fra affald og spildevand fra store luksusyachter. Nogle områder er blevet så forurenede, at svømning frarådes. Landområderne er også præget af mangel på bæredygtig udvikling og skovrydning.

Historie

Saint Vincent og Grenadinerne var beboet af forskellige oprindelige folk, der migrerede fra Sydamerika. De oprindelige folk havde viden om landbruget og udviklede avancerede samfund. Da de første europæere opdagede Saint Vincent i slutningen af ​​det 15. århundrede, var øen beboet af krigeriske caribiske mennesker. I det 17. århundrede var øerne beboet af undslupne afrikanske slaver fra andre øer i regionen. Efterkommerne af det oprindelige folk og de undslupne afrikanske slaver blev kendt som Garifuna-folket.

Den lokale befolkning og Garifuna modsatte sig kraftigt de europæiske forsøg på at kolonisere øerne. Storbritannien og Frankrig udkæmpede en række krige, og kontrollen over øerne ændrede sig mellem de europæiske magter en række gange. I 1787 lykkedes det briterne at besætte Saint Vincent, og efter et mislykket oprør mod kolonimagten blev størstedelen af ​​den lokale befolkning deporteret. Den lokale befolkning blev hovedsageligt erstattet med afrikanske slaver, og efter slaveriet var forbudt bragte briterne arbejdere fra Indien.

En stor del af øens befolkning omkom i et voldsomt vulkanudbrud i 1902. Mellem 1958 og 1962 var øerne medlem af det vestindiske forbund. Føderationen havde delvist internt selvstyre, men var stadig kontrolleret af Storbritannien. I 1979 blev Saint Vincent og Grenadinerne fuldstændig uafhængige.

Samfund og politik

St. Vincent og Grenadinerne har et parlamentarisk demokrati. Landet er en del af Commonwealth of Nations (Commonwealth), og har bevaret den britiske monark som statsoverhoved. Monarken repræsenteres af en generalguvernør i landet med ceremonielle pligter. Den udøvende magt ligger hos regeringen, som er ledet af statsministeren. Statsministeren og regeringen afgår fra forsamlingshuset. Forsamlingshuset består af 15 valgte repræsentanter samt syv senatorer udpeget af den britiske monarks repræsentant i landet. I juni 2019 blev Saint Vincent og Grenadinerne det mindste land, der nogensinde er blevet valgt ind i FN's Sikkerhedsråd.

Politisk er landet præget af store sociale problemer og en øget narkotikahandel gennem Caribien. Regionen er blevet en transitrute for narkotika fra Sydamerika til Nordamerika. Landet har fået en stigning indenfor kriminalitet som resultat af smugleraktiviteterne. Østaten har formået at have gode internationale forbindelser med ellers ideologisk modstridende lande. Landet arbejder blandt andet tæt sammen med Cuba og Venezuela, men de også har gode forbindelser med USA og Taiwan.

Saint Vincent og Grenadinerne har et dårligt udviklet velfærdsystem. Velfærdsydelser som pension, sundhedsforsikringer og børnebidrag dækker primært kun dem, der er officielt ansat i en virksomhed. Vold mod kvinder og børn er et stort problem i landet. Landet har også strenge love mod seksuelle mindretal, og homoseksualitet kan straffes med fem års fængsel.

Økonomi og handel

Saint Vincent og Grenadinerne er et af de fattigste lande i det østlige Caribien. I 1979 blev øerne ramt af et stort vulkanudbrud, der ødelagde halvdelen af ​​bananplantagerne. Året efter forårsagede orkanen Allan yderligere ødelæggelser. Disse naturkatastrofer har sammen med et ustabilt eksportmarked ført til langvarige økonomiske vanskeligheder og høj arbejdsløshed. Arbejdsløsheden har længe ligget på knap 20 procent. Serviceerhvervet og turismen er i de senere år blevet landets vigtigste indtægtskilde og udgør i dag næsten 75 procent af bruttonationalproduktet.

Landet kæmper med store forskelle mellem rig og fattig. Mange af de fattigste beboere arbejder i landbruget til eget forbrug, og er derfor ikke omfattet af velfærdsydelserne. Organiseret landbrug tegner sig kun for omkring syv procent af landets bruttonationalprodukt. Saint Vincent og Grenadinerne er en del af den regionale samarbejdsorganisation CARICOM (Caribbean Community and Common Market). Formålet med organisationen er at skabe et fælles økonomisk marked i Caribien, og at regionen skal have lige toldsatser, fri strøm af kapital og arbejdskraft.