Nicaragua

Sidst opdateret: 01.06.2021

Nicaragua er et land i Mellemamerika, der grænser op til Honduras mod nord og Costa Rica mod syd. De caribiske øer Islas de Maiz, Cayos Miskitos og Cayos Perlas hører til Nicaragua. Vidste du, at omkring 25 procent af landet består af skov og over 10.000 kvadratkilometer urskov? På denne side finder du alt, hvad du bør vide om Nicaragua.

Foto: Adobe Stock

Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Managua
Etniske grupper: Europæisk + urbefolkning (mestiser) 69%, europæisk oprindelse 17%, afrikansk oprindelse 9%, urbefolkning 5%
Sprog: Spansk (officielt) 95,3%, miskito 2,2%, mestis 2%, andre 0,5%
Religion: Romersk-katolsk 50%, protestanter 33,2%, andre 2,9%, uspecifiseret 13,2%, ingen 0,7% (2017)
Befolkningstal: 7 046 310 (2023)
Styreform: Republik
Areal: 130 370 km²
Valuta: Nicaraguansk córdoba
Bruttonationalindkomst per indbygger: 6 875 PPP$
Nationaldag: 15. september

Geografi

Nicaragua er Mellemamerikas største land med kyst til både Stillehavet og Det Caribiske Hav. En kæde med flere aktive vulkaner strækker sig fra nordvest ned mod Nicaraguasøen, som er Mellemamerikas største sø.

Indlandet består af et delvis skovklædt højplateau og frugtbare dale. Øst er dækket af en bred kystslette med laguner, strande og floddeltaer, hvor det regner meget. Klimaet i Nicaragua er tropisk og temperaturen varierer meget lidt, men landet er ofte udsat for ekstremvejr. Efteråret 2020 var der rekordmange tropiske cykloner i landet, og to af dem forårsagede store skader (Eta og Iota).

Den østlige region rummer den største regnskov i Mellemamerika. Dog reduceres denne i meget hurtigt tempo. Omkring 75% af den oprindelige skov er ryddet for at drive landbrug. Mindst halvdelen af afskovningen er sket i løbet af de sidste 60 år. Adgangen til rent drikkevand er dårlig på grund af forurening. Planteværnmidler, som er blevet benyttet på frugt- og bomuldsplantager siden 1970’erne, har bidraget til alvorlige sundhedsproblemer for mange arbejdere.

Historie

Før spanske kolonialister kom i 1520-tallet boede der forskellige urfolk i Nicaragua. Den østlige del af landet blev aldrig koloniseret af Spanien, men af engelske pirater og købmænd, der etablerede kontakt med folket i området. Nicaragua var en del af den spanske koloni, Guatemala, frem til 1821 og blev en selvstændig republik i 1838.

I begyndelsen af 1900-tallet udbrød der borgerkrig i Nicaragua, da Somoza-familien tog magten gennem et statskup i 1936. Somoza-regimet blev støttet af USA og styrede Nicaragua gennem et militærdiktatur, som skabte utilfredshed og modstand. Regimets korrupte håndtering af genopbygningen efter et jordskælv i 1972 udløste en ny borgerkrig i landet. Den Sandinistiske Nationale Frihedsfront (sandinistene), som førte guerillakrig mod Somoza-regimet, fik dermed øget støtte blandt befolkningen.

Sandinistene styrtede Somoza-regimet og overtog regeringsmagten i 1979. De havde en socialistisk ideologi, hvilket bidrog til, at USA anså dem som sine fjender. USA støttede derfor militærgruppen Contras i en ny fase af borgerkrigen (1979-1990). Contras havde til formål at styrte sandinist-regimet og opererede fra baser i nabolandet Honduras. I 1986 vedtog Den Internationale Domstol i Haag, at USA brød folkeretten ved at støttet Contras. Efter to våbenhvileaftaler (1988 og 1990) sluttede borgerkrigen. Uro og vold fortsatte dog med at præge 90’erne. Landet styres i dag af den autoritære sandinist-leder, Daniel Ortega, som vandt sit første valg i 1985, og som har siddet på magten sammenhængende siden 2007. Den autoritære styremåde, som Ortega udøver, har medført protester. I foråret 2018 blev der slået hårdt ned på gadeprotester fra myndighedernes side – og flere blev dræbt.

Samfund og politik

Ifølge grundloven er Nicaragua en demokratisk republik, men i praksis styres det af en autoritær leder. Ortega fik ændret grundloven i 2014, således at den tillader præsidenten at kandidere i flere efterfølgende valg. Han kan dermed forblive præsident hans livstid ud.

Ortega får stærk international kritik for grove brud på menneskerettighederne. Landet er nu i politisk og økonomisk krise. Freedom House kategoriserer Nicaragua som et "ikke frit" land og i marts 2020 rapporterede FN, at mere end 100 000 mennesker er flygtet fra landet siden uroen i 2018 startede.

Nicaragua er, efter Haiti, det fattigste land Latinamerika. Landet er meget klassedelt og konservativt. Abort er ulovligt og homoseksualitet blev først tilladt i 2007. Vold i hjemmet og seksuelle overgreb mod piger og kvinder er et stort problem. Forholdet til nabolandet Costa Rica er anspændt på grund af uenigheder om grænsen.

Økonomi og handel

Nicaragua har kæmpet med dårlig økonomi, især grundet forsvarsudgifter under borgerkrigene. Landbruget danner grundstenen, selv om industrisektoren og turismen er vokset de sidste år. Landet er afhængig af nogle få landbrugsprodukter og er derfor meget sårbar for svingninger i råvarepriser på verdensmarkedet. For eksempel førte et fald i kaffepriser i 2001 til stigende arbejdsløshed og fattigdom for nicaraguanske bønder.

En tredjedel af de arbejdsdygtige er beskæftiget i primærerhverv, som står for eksportvarerne. Landet eksporterer blandt andet oksekød, kaffe, tobak og bananer. USA er fortsat den vigtigste handelspartner.

Ressourcer og indtægter er ujævnt fordelt, arbejdsløsheden er høj, og landet er afhængig af udenlandsk bistand. Den Internationale Valutafond (IMF) kræver stramninger i de offentlige udgifter for at ville give økonomisk støtte. Derfor har Nicaragua privatiseret statslige virksomheder.

Kilder

Landguiden, Store Norske Leksikon, BBC Country Profiles, CIA World Factbook. Befolkningstallene og HDI-indewksen er fra FN, Økologisk fotavtrykk er fra Global Footprint Network.

Kort over Nicaragua