Flag
Nøgletal og fakta
Hovedstad: | Wellington |
Etniske grupper: | Europæere 71.2%, maorier 14.1%, asiater 11.3%, stillehavsfolk 7.6%, mellemøstlige, latinamerikanere og afrikanere 1.1%, andre 1.6%, ikke oplyst eller uspecificeret 5.4% (2013) note: den samlede sum af procenter løber op I mere end 100 %, fordi respondenterne identificerede sig med mere end en etnicitet |
Sprog: | Engelsk (officielt, i praksis) 89.8%, maori (officielt, i lovgivning) 3.5%, samoansk 2%, hindi 1.6%, fransk 1.2%, nordkinesisk 1.2%, yue 1%, andre eller ikke oplyst 20.5%, newzealandsk tegnsprog (officielt, i lovgivning) (2013) note: den samlede sum af procenter løber op I mere end 100 %, fordi respondenterne identificerede sig med mere end et sprog |
Religion: | Kristne 44.3%, hinduer 2.1%, buddhister 1.4%, Maori kristne 1.3%, muslimer 1.1%, andre religioner 1.4%, ingen religion 38.5%, ikke oplyst eller uspecificeret 8.2%, ikke besvaret 4.1% (2013) note: den samlede sum af procenter løber op I mere end 100 %, fordi respondenterne identificerede sig med mere end en religion |
Befolkningstal: | 4 749 598 (2018) |
Styreform: | Parlamentarisk enhedsstat og del af Commonwealth |
Areal: | 267 710 km2 |
Valuta: | Newzealandsk dollar |
Bruttonationalindkomst per indbygger: | 51 967 PPP$ |
Nationaldag: | 6. februar |
Geografi
New Zealand består af to hovedøer, Nordøen og Sydøen – samt flere mindre øer. Sydøen er størst, og her ligger også bjergkæden De sydlige alper. Omkring en fjerdel af landets befolkning bor der.
New Zealand er en del af det vulkansk øbælte i Stillehavet. På Nordøen er der vulkaner, varme søer og geysere. Dette indikerer, at der fortsat foregår bevægelser i jordskorpen. New Zealand oplever årligt omkring 14 000 jordskælv, og nogen af dem er kraftige.
Klimaet i New Zealand varierer ud fra den geografiske beliggenhed og terræn, fra koldt og fugtigt til tørt og subtropisk. Vestvindsbæltet på den sydlige halvkugle påvirker klimaet, da vedvarende lavtryk giver et mildt klima.
På grund af sin lange geografiske isolation fra resten af verden har New Zealand en unik flora og fauna. Denne trues i dag af en spredning af fremmede arter på øerne. I dag er der strenge love, som beskytter den tilbageværende skov, efter store mængder afskovning i 1800- og 1900-tallet. Staten overvåger også fuglearter, eftersom flere bestande er truet af udryddelse.
Historie
De første mennesker ankom til New Zealand mellem år 1250 og 1300 og befolkede dermed den sidste store landmasse. De kom fra øerne i det østlige Polynesien og udviklede egen kultur, som i dag er kendt som maorier. Den første kendte europæer, som kom til øerne var den hollandske opdagelsesrejsende Abel Janszoon Tasman i 1642.
Europæerne kom ikke tilbage til øerne før 120 år senere, da den britiske opdagelsesrejsende kaptajn Cook kortlagde næsten hele kysten. I begyndelsen af 1800-tallet kom britiske handelsfolk, hvalfangere, eventyrere og missionærer og slog sig ned blandt maorierne. Det opstod modsætninger mellem de fastboende og immigranterne.
For at beskytte briternes interesser og kontrollere udviklingen, sendte London en repræsentant (magistrat) til New Zealand i 1832. Otte år senere anerkendte maorierne, at landet skulle blive en britisk koloni gennem Waitangi-aftalen. Til gengæld skulle briterne give maorierne beskyttelse og garantere deres ret til landområder. De fleste maorihøvdingene underkastede sig dronning Victorias herredømme, men en brutal undertrykkelse begyndte, og stridighederne varede i over 30 år.
I 1852 blev New Zealand koloni med egen regering, og i 1907 en uafhængig stat i Commonwealth. I 1947 blev landet helt selvstændigt fra Storbritannien.
Økologiske fodaftryk
3,1
jordkloder i New Zealand
Hvis alle mennesker på jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i New Zealand ville vi have behov for 3,1 jordkloder.
Statistik Økologiske fodaftrykSamfund og politik
New Zealand er fortsat medlem af Det britiske Commonwealth, og den britiske konge er landets statsoverhoved. Han er repræsenteret ved en generalguvernør. Styreformen er parlamentarisk, således at statsministeren er landets reelle politiske leder, og magten ligger hos parlamentet, som vælges hvert tredje år. Fra disse udpeges en regering 20 ministre.
Det findes ingen skriftlig grundlov. Politikken har traditionelt været domineret af National Party og det socialdemokratiske Labour Party. Et nyt valgsystem fra 1996 styrkede småpartierne lidt.
Et vigtig politisk spørgsmål er maorienes krav om kompensation for landområder og fiskerettigheder, som de mistede, da briterne koloniserede landet.
FN har kritiseret New Zealand for den lave kriminelle lavalder. Børn ned til 10 år kan dømmes for drab og andre forbrydelser kan straffes fra 14 års alderen.
Menneskelig udvikling
Mangler data
New Zealand er nummer af 169 land på Human Development Index over menneskelig udvikling.
Statistik HDI-indexØkonomi og handel
New Zealand har en lille og åben økonomi. Økonomien har siden 1984 udviklet sig fra en lukket og reguleret til en frihandelsøkonomi. Eksport af varer som kød, mælkeprodukter, skovprodukter, frugt, grønsager og uld er en vigtige indtægtskilder. Når det gælder uld, får og lammekød, er landet verdens største producent. New Zealands strømbehov dækkes ved hjælp af vandkraft og jordvarme.
Landet har mange vedvarende energikilder som vandkraft og jordvarmeanlæg. Økonomien er meget afhængig af handel og sårbar for svingninger i markedspriserne i Asien, Europa og USA. I 2008 blev New Zealand det første industriland, som indgik en frihandelsaftale med Kina. I dag er de vigtigste handelspartnere Kina, Australien, Japan og USA. Landet er et attraktivt turistmål, og turistindustrien er i vækst. Derudover er New Zealand kendt for sin filmindustri og sine smukke locations til filmscener. Endvidere er vinindustrien voksende og ser ud til at være en lovende indtægtskilde.
En bekymring i forbindelse med økonomien i New Zealand er den øgede gæld i husholdningerne og boligprisernes stigninger.
Statistik
Her finder du værdierne for New Zealand på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
mennesker i New Zealand
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,8
børn per kvinde i New Zealand
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
5
børn der dør per 1000 levendefødte i New Zealand
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
51 967
BNP per indbygger i PPP-dollar i New Zealand
Menneskelig udvikling
Mangler data
New Zealand er nummer af 169 land på Human Development Index over menneskelig udvikling.
Statistik HDI-indexSult
Andel af befolkningen som er underernæret
Mangler data
Klima
Økologiske fodaftryk
3,1
jordkloder i New Zealand
Hvis alle mennesker på jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i New Zealand ville vi have behov for 3,1 jordkloder.
Statistik Økologiske fodaftrykCO2-udslip
Antal ton CO2-udslip per person
6,16
ton CO2-udslip per person i New Zealand
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
0,088
GII-index i New Zealand
Sundhed
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
10,0
har adgang til rent vand i New Zealand
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
9,1
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i New Zealand
Uddannelse
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
14
er forventet antal år i skolen i New Zealand
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
Mangler data