Nauru

Geografi

Nauru er en koralø i Stillehavet lige syd for ækvator. Øen består af et højdeplateau på omkring 60 moh. omkranset af et frugtbart lavereliggende bælte langs kysten. Nauru var oprindelig en koralatolle med en stor lagune i midten. Efter tusindvis af år har hovedsageligt fugleekskrementer fyldt lagunen, så den i dag ser ud som et bjerg på midten af øen. Lavlandet, som omkranser højdeplateauet, er relativt frugtbart med skov og tropiske planter. Klimaet på øen er tropisk fugtigt og varmt hele året. Fra november til februar blæser monsunvinde fra vest og bringer størstedelen af den årlige nedbør med sig. I denne periode kan store tropiske cykloner forekomme.

Efter over 100 år med minedrift på højdeplateauet er 4/5 af naturen ødelagt. Højdeplateauet er i dag næsten helt bart for træer og planter. På sigt frygtes det at havstigning og klimaændringer vil forårsage oversvømmelser og ødelæggelser i lavlandet, hvor størstedelen af befolkningen bor. Landet har også meget begrænsede ferskvandsforekomster. Hvis nedbøren udebliver, kan landet nemt løbe tør for drikkevand.

Historie

Nauru var befolket af polynesiske og mikronesiske søfarende for mindst tre tusinde år siden. Da europæere kom til øen i 1778, blev befolkningen delt i tolv forskellige klaner med hver sin høvding. Som følge af, at europæerne medbragte alkohol, skydevåben og sygdomme, udbrød der borgerkrig mellem de forskellige klaner. I de ti år krigen varede (1878-1888) døde næsten halvdelen af ​​befolkningen. I 1888 blev øen annekteret af Tyskland, som startede udvindingen af ​​fosfat.

Under 1. Verdenskrig blev øen besat af Australien, og efter krigen fik de til opgave at administrere øen sammen med New Zealand og Storbritannien. Japan besatte øen under Anden Verdenskrig og tvang befolkningen i arbejde. Efter krigen fik Australien et FN-mandat til at administrere øen, og i 1968 fik øen selvstændighed under navnet Nauru.

Samfund og politik

Nauru er en demokratisk republik, hvor præsidenten både er statsoverhoved og regeringschef. Præsidenten bestemmes af et folkevalgt parlament. Den udøvende magt i landet er delt mellem regeringen og et kommunalt råd ledet af en chef. Der er ingen rigtige politiske partier, og alle valg er personvalg. Nauru arbejder tæt sammen med Australien, som er ansvarlig for landets forsvars- og udenrigspolitiske interesser. Siden den økonomiske afmatning i 1990'erne har politik i Nauru været ustabil. Konstante magtkampe mellem øens klanledende høvdinge former politik mere end spørgsmål. Det vigtigste politiske spørgsmål har dog været usikkerheden omkring landets fremtidige indkomst. Uden indtægterne fra mineindustrien har landet få andre industrier at udvikle.

Nauru og Australien blev tidligere hårdt kritiseret af FN og Amnesty International for at krænke menneskerettighederne for de asylansøgere, der boede på øen. Kritikken gik på, at der ikke var taget hånd om retssikkerheden, sundhedsydelser, levevilkår og livskvalitet. Regeringen er også blevet kritiseret for sit forsøg på at indføre love, der begrænser grundlæggende rettigheder, især mediefrihed. Derudover er kvinder underrepræsenteret i politik og andre ledende poster.

Grundlæggende velfærdsydelser som uddannelse, sundhed og pension tilbydes gratis til alle borgere, men ydelserne er blevet reduceret som følge af landets økonomiske afmatning. Der er derfor flere sociale mangler i samfundet. For eksempel er overvægt og diabetes et stort problem.

Økonomi og handel

Kun fem procent af Naurus samlede areal er egnet til landbrug, og øen har ingen ferskvandskilder. Landet skal derfor importere næsten al mad og drikkevand fra udlandet. Dette har skabt et stort handelsunderskud (de importerer mere end de eksporterer). Nauru producerer ikke desto mindre noget kaffe og kopra (tørret kokoskød) til eksport. Andre frugter og grøntsager, herunder kokosnødder, bananer og ananas, dyrkes til indenlandsk forbrug.

I 1970'erne blev Nauru et af verdens mest velstående lande på grund af udvinding og eksport af fosfat. Men mange års dårlig økonomisk styring og næsten tomme fosfatminer førte til en dyb økonomisk krise i 1990'erne. For at undgå, at landet gik konkurs, indvilligede Nauru i flere økonomiske aftaler med Australien i begyndelsen af ​​2000'erne. Nauru indvilligede derefter i at lade flygtninge på vej til Australien blive på øen, mod at Australien skulle betale flere millioner dollars i hjælp. I dag er der ingen asylansøgere tilbage på øen.

Naurus økonomi er kommet sig noget siden de værste kriseår i 1990'erne. Landet har gennemført flere store økonomiske ændringer og arbejder tæt sammen med andre lande og Den Internationale Valutafond (IMF) for at forbedre økonomien. Efter nye undersøgelser af plateauet blev der fundet andre typer fosfat, der kunne eksporteres. De nye eksportindtægter, australsk bistand og salg af fisketegn til andre lande har ført til økonomisk vækst de seneste år. Landet er stadig tynget af en stor udlandsgæld, men den nye økonomiske politik giver håb for fremtiden.