Myanmar (Burma)

Geografi

Myanmar kan opdeles i tre geografiske regioner: bjergkæderne og kystregionerne i vest, det centrale sletteområde midt i landet og det høje Shan-Plateau mod øst. De mange bjergkæder er fortsættelser af Himalaya, der skærer gennem landet langs hele sin længde. Mellem bjergene ligger dybe, aflange Dale. Mere end halvdelen af landet er dækket af tætte skove, og kystområderne domineres af rige, frugtbare jordarter. Myanmar har et tropisk monsunklima med store variationer mellem tre årstider; en kølig (november-Februar), en meget varm (marts-maj) og en regntid (maj-oktober).

Myanmar er et af de lande, der er mest ramt af naturkatastrofer. Landet er sårbart over for cykloner, jordskred, jordskælv, tsunami, skovbrande og tørke. I 2008 blev Myanmar ramt af cyklonen Nargis, der dræbte 138.000 mennesker og efterlod titusinder hjemløse. Industrien i landet forurener luft, jord og vand, og opførelsen af kraftværker og skovrydning har ødelagt store områder. Dæmning af vand for at skabe elektricitet har blandt andet tvunget flere tusinde mennesker til at bevæge sig. Dårlig sanitet og mangel på rent drikkevand gør befolkningen sårbar over for smitsomme sygdomme.

Historie

Området har længe været beboet af forskellige folkeslag. Burmanerne har været den dominerende folkeslag siden 900-tallet. Det britiske imperium udvidede sig i Sydøst-Asien tidligt i 1800-tallet, og Myanmar blev en del af britisk Indien i 1886. I 1948 blev Myanmar selvstændig, men kommunistiske, kinesiske og etniske oprørsbevægelser kæmpede i mod den nye regering, og denne blev afsat i et militærkup i 1962.

Militærdiktaturet overtog ejerskabet over alle landets virksomheder. Økonomien kollapsede, og der udviklede sig en stor sort økonomi. For at dæmpe utilfredsheden i befolkningen indførte militæret en ny grundlov og erklærede, at landet skulle gå over til civilt styre. Myanmar fik en civil regering i 1974, men kun på papiret.

Dårlig økonomiforvaltning førte til de første store protester i 1988. Dette var starten på landets demokratibevægelse, hvor Aung San Suu Kyi stod frem som en lederskikkelse. Samme år tog militæret igen magten og omdøbte landet om til Myanmar. Militærregimet gik til at afholde valg i 1990, men da Aung San Suu Kyis parti vandt valget, nægtede militæret at give magten fra sig - og Aung San Suu blev senere sendt 15 år i husarrest. I 1991 fik hun Nobels Fredspris i 1991 for sit ikke-voldelige demokratiarbejde.

Samfund og politik

Myanmar er en føderation. I 2008 modtog landet en ny forfatning, der banede vejen for overgangen til civilstyre. Der blev indført et system, hvor præsidenten er statsoverhoved og vælges af Parlamentet. Forfatningen indeholder nogle særlige bestemmelser: militæret får meget magt og har reserveret 25 procent af pladserne i Parlamentet. Dette giver dem effektivt vetoret over forfatningsændringer. Personer med udenlandske ægtefæller kan ikke blive præsidenter, en bestemmelse, der udelukker Aung San Suu Kyi.

Mellem 2011 og 2021 gennemgik Myanmar store politiske omvæltninger, og landet blev gradvist mere demokratisk. Militærdiktaturet blev opløst, og der blev indført demokratiske reformer. I 2015 vandt oppositionen en stor sejr i parlamentsvalget, og Aung San Suu Kyi fungerede som den faktiske leder af regeringen. Partiet vandt også valget i 2020, men da det nyvalgte parlament skulle indkalde 1. i Februar 2021 tog militæret magten i Myanmar. Regeringen blev arresteret, der blev erklæret undtagelsestilstand i et år fremover, og hærens leder blev udnævnt til midlertidig præsident.

Aung San Suu Kyi har været i husarrest siden kuppet. Det samme gælder for store dele af regeringen. Siden da har der været store strejker og protester. Militæret har reageret med ild, vandkanoner, gummikugler og endda tortur og mord. Situationen er blevet beskrevet som en borgerkrig af FN 's menneskerettighedschef, som samtidig opfordrede FN' s Sikkerhedsråd til at tage "stærkere skridt" for at lægge pres på militæret for at genoptage demokratiseringsprocessen i landet. FN har også advaret om en voksende humanitær krise i Myanmar.

Burmeserne har domineret Myanmars politik siden uafhængigheden. Dette har skabt flere langsigtede væbnede konflikter med de andre etniske grupper i landet, men de fleste har indgået fredsaftaler efter 2011. Regeringen har længe ført en diskriminerende og voldelig politik mod de muslimske rohingyaer. Rohingyaerne får ikke statsborgerskab, og FN beskriver dem som en af verdens mest forfulgte grupper. I efteråret 2017 eskalerede volden, og mange blev tvunget til at flygte.

Læs mere om situationen for rohingyaerne i vores konfliktprofil om Myanmar og rohingyaerne. Du kan også læse mere om militærkuppet i 2021 her.

Økonomi og handel

Årtier med dårlig økonomisk forvaltning, sanktioner og turistboykotter har efterladt landet blandt verdens fattigste. Utilstrækkelig infrastruktur gør det vanskeligt at drive en industri. Myanmar er rig på ressourcer; de har meget gode jordarter, forekomster af olie og naturgas og store områder, der er egnede til skovbrug. Men ressourcerne er dårligt udnyttet. Ikke desto mindre er landbrug og skovbrug, fiskeri, minedrift og energiudvinding vigtige indtægtskilder i Myanmars officielle økonomi. Naturgas er Myanmars vigtigste eksportvare. Derudover har landet en stor sort økonomi-omtrent samme størrelse som den officielle del. Her er smugling af ædelsten, træ og opium vigtige indtægtskilder. Omfattende korruption hæmmer økonomisk vækst.

Regeringen har gennemført en række økonomiske reformer som led i demokratiseringsprocessen. Landet åbnede for international handel og investeringer, flere statslige virksomheder blev privatiseret, og staten har nu mindre kontrol over økonomien. Verdensbanken og andre internationale donorer har åbnet op for at yde bistand og lån til Myanmar. Derudover har landet fået slettet en del af sin udenlandske gæld. Kina er og har været Myanmars vigtigste handelspartner-selv når andre lande boykottede landet. Reformer og ophævelse af internationale sanktioner fører til større økonomisk vækst i landet.