Flag
Nøgletal og fakta
Hovedstad: | Valletta |
Etniske grupper: | Maltesere (stammer fra gamle kartagenere og fønikere med indslag af italienere og andre middelhavsfolk) |
Sprog: | Maltesesisk (officielt) 90%, engelsk (officielt) 6%, flersprogede 3%, andre 1% |
Religion: | Romersk katolske over 90% (2011) |
Befolkningstal: | 535 064 (2023) |
Styreform: | Republik |
Areal: | 320 km2 |
Valuta: | Euro |
Bruttonationalindkomst per indbygger: | 51 590 PPP$ |
Nationaldag: | 21. september |
Geografi
Øgruppen består af øerne Malta, Gozo, Camino og flere ubeboede klipper. Øerne består af kalksten og sandsten og ligger på en sokkel, der danner resterne af den landbro, der engang forbandt Sicilien og Afrika. Landet har ingen permanente søer eller floder. Landskabet er præget af lave bakker med buskads, og der er ingen skovområder. Det højeste punkt er 252 meter over havets overflade.
Landet har et middelhavsklima med varme tørre somre og milde vintre. Vinde fra Sahara betyder, at temperaturen i juli og august er over 30 grader. Det meste af nedbøren falder mellem oktober og marts. Der er aldrig blevet målt minusgrader.
Adgang til rent ferskvand er en stor udfordring. Landets befolkning og landbrug er helt afhængige af afsaltet havvand for at få ferskvand. Da plantelivet er begrænset, har myndighederne gennemført foranstaltninger til landskabsbevaring. Turismen har bidraget til manglen på ferskvand og slid på naturen.
Historie
Malta har været beboet siden 5000 fvt. Den strategiske position mellem Nordafrika, Mellemøsten og Sydeuropa førte til, at øgruppen blev besat af mange store civilisationer og kongeriger. Øriget er blandt andet blevet knyttet til megalitkulturen, Kartago, Romerriget, vandalerne, østgoterne, byzantinerne, araberne og normannerne.
I 1530 kom Johannesridderne til øerne, og etablerede store fæstningsværker, kirker og paladser omkring den vigtigste by, Valletta. Ridderordenen blev anerkendt som den maltesiske orden. De regerede Malta indtil Napoleon erobrede øerne i 1798. Malteserne blev hjulpet af den britiske kolonimagt til at bekæmpe Napoleons hær, og fik status som britisk koloni indtil 1964. Under Anden Verdenskrig blev Malta kraftigt bombet pga. strategisk placering.
Efter uafhængigheden fra Storbritannien i 1964 var politikken baseret på samarbejde med Sovjetunionen og deres allierede i Østeuropa. Mod slutningen af 1980'erne blev politik og økonomi knyttet til USA og Vesteuropa. Malta er ikke medlem af NATO, men blev medlem af EU i 2004.
Økologiske fodaftryk
3,3
jordkloder i Malta
Hvis alle mennesker på jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Malta ville vi have behov for 3,3 jordkloder.
Statistik Økologiske fodaftrykSamfund og politik
Malta er en republik med et parlamentarisk styre. Det vil sige, at præsidenten, der vælges af parlamentet med et flertal på to tredjedele, er statsoverhovedet, og at statsministeren leder regeringen. Præsidentens valgperiode er fem år, og der er parlamentsvalg hvert femte år. I 2018 blev stemmeretten sænket til 16 år.
Grundloven garanterer folket demokratiske rettigheder, og siger, at landet skal være neutralt, hvilket afspejles i landets udenrigspolitiske linje, der er baseret på et neutralitetsprincip. Beliggenheden mellem Nordafrika og Europa gør landet til en indgangsport til EU. Malta har udfordringer med indvandring og migration via Middelhavet og får regelmæssig støtte fra EU til at håndtere disse udfordringer.
Malta har et godt sundhedsvæsen og en høj levestandart. Den katolske kirke spiller en vigtig rolle i maltesisk politik og samfund. Abort er ulovligt og kan straffes med fængsel for både kvinden og den, som udfører aborten. Skilsmisse blev lovligt i 2011. På trods af kirkens stærke indflydelse har LGBTQ+ personer haft ret til at indgå ægteskaber siden 2017.
Menneskelig udvikling
23 / 169
HDI-index for menneskelig udvikling i Malta
Malta er nummer 23 af 169 land på Human Development Index over menneskelig udvikling.
Statistik HDI-indexØkonomi og handel
Maltas økonomiske fordele hænger sammen med, at øerne ligger godt til for handel, er rige på kalksten, og at landet har et produktivt arbejdsliv. Maltas økonomi er helt afhængig af udenrigshandel. Landet har få energikilder og importerer olie og andre ting for at dække sit energibehov. De vigtigste eksportvarer er elektronik, tøj og sko. Derudover er turisme en stor del af erhvervslivet. Malta tilsluttede sig eurosamarbejdet i 2008.
Statistik
Her finder du værdierne for Malta på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
mennesker i Malta
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,2
børn per kvinde i Malta
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
6
børn der dør per 1000 levendefødte i Malta
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
55 928
BNP per indbygger i PPP-dollar i Malta
Menneskelig udvikling
23 / 169
HDI-index for menneskelig udvikling i Malta
Malta er nummer 23 af 169 land på Human Development Index over menneskelig udvikling.
Statistik HDI-indexSult
Andel af befolkningen som er underernæret
Mangler data
Klima
Økologiske fodaftryk
3,3
jordkloder i Malta
Hvis alle mennesker på jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Malta ville vi have behov for 3,3 jordkloder.
Statistik Økologiske fodaftrykCO2-udslip
Antal ton CO2-udslip per person
3,13
ton CO2-udslip per person i Malta
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
0,167
GII-index i Malta
Sundhed
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
10,0
har adgang til rent vand i Malta
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
9,0
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Malta
Uddannelse
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
13
er forventet antal år i skolen i Malta
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,5
af 10 personer over 15 år, som kan læse og skrive i Malta