Liberia

Geografi

Liberia er et langt og smalt land. Hele kysten består af sandstrande, hvor der findes både sumpe og laguner. I indlandet er der slettelandskab med meget skov, mens landskabet i nord præges af mindre bjergkæder. En række floder løber ned fra bjergene og ud i Atlanterhavet. Klimaet i Liberia er tropisk med høj luftfugtighed og temperaturer mellem 20 og 35 grader året rundt. Regntiden varer fra april til november, før tørre vinde fra Sahara tager over fra januar til marts.

Manglende regulering af trævareindustrien har ført til afskovning - og flere skovområder er nu blevet savanner. Landet har begrænset adgang til ferskvand især på landet. Efter flere år med borgerkrig mangler landet et ordentligt renovations- og kloaksystem, hvilket skaber store sundhedsproblemer hos befolkningen.

Historie

Liberias ældre historie er forholdsvis ukendt, men meget tyder på, at de oprindelige folk Kru og Mande, har boet i området fra før 1400-tallet. Europæiske kolonimagter kom til området i anden halvdel af 1400-tallet og brugte befolkningen i Liberia som mellemled i handlen med indlandet i Vestafrika. Selve staten Liberia blev derimod ikke oprettet før i 1800-tallet. I 1822 købte The American Colonization Society en del af landet for at danne et område for frigivne amerikanske slaver. Området, som USA købte, er i dag kendt som hovedstaden Monrovia, opkaldt efter den amerikanske præsident James Monroe. Da Liberia blev en selvstændig republik i 1847, var landet i høj grad påvirket af amerikansk kultur og liberal ideologi. Dette førte til store forskelle mellem de tidligere slaver, der dannede en overklasse, og stammefolkene, som boede der fra før.

Først i 1944, da William Tubman blev valgt som præsident, blev den tætte kontakt med USA brudt. Tubman sad som præsident frem til sin død i 1971, og den politik som han førte, forbedrede Liberias sociale og økonomiske forhold. Han indførte blandt andet stemmeret for alle mænd og senere kvinder. Efter hans død har Liberia været præget af statskup, økonomiske problemer og stor modstand. Efter statskuppet af Charles Taylor i 1988, blev landet ført ud i en meget blodig borgerkrig. Mere end 270 000 mennesker mistede livet og flere hundrede tusinder flygtede til nabolandene. Efter en fredsaftale blev underskrevet i 2003 har FN, internationale organisationer og regionale organisationer brugt mange ressourcer på at stabilisere landet – blandt andet var FN’s fredsbevarende styrke tilstede fra 2003 til 2018.

Samfund og politik

På grund af det tætte forhold til USA gennem 1800- og 1900-tallet, er det politiske system i Liberia baseret på det amerikanske. Dette indebærer magtfordelingsprincippet, hvor magten fordeles mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Den lovgivende magt består af to kamre, præsidenten som statsoverhoved og regeringschef, mens højesteretten er den dømmende magt. Præsidenten vælges af folket og kan sidde i seks år i to perioder. I 2005 blev det første valg efter borgerkrigen afholdt. Ellen Johnson Sirleaf var den første demokratisk valgte kvindelige præsident i Afrika, og hun har siddet ved magten i Liberia fra 2006-2018.

Politisk og social frihed samt ytringsfrihed og pressefrihed er garanteret af grundloven. Pressefriheden er dog i praksis ikke blevet respekteret, og senest i 2018 blev flere journalister arresteret og udsat for vold. Trods fredsbevaring, stabilitet og genopbygning af et krigshærget land er der fortsat høj kriminalitet i Liberia. Flere landsbyer styres fortsat af oprørsgrupper og bander, og dele af hovedstaden Monrovia er ødelagt. Væbnede røverier og voldtægt forekommer jævnligt. Som et resultat af mange år med krig har Liberia et af verdens højeste tal, hvad angår posttraumatiske stresslidelser. Under borgerkrigen blev mange af landets børn tvangsrekrutteret til militæret, og flere tidligere børnesoldater lider i dag af alvorlige traumer og misbrugsproblemer. Med begrænsede ressourcer forsøges der i dag at rehabilitere krigstraumatiserede børnesoldater og voldtægtsofre.

Liberia blev hårdt ramt af Ebola-epidemien i 2014-2016. I perioden var landet nødt til at lukke skolerne og indføre undtagelsestilstand i områderne, som var hårdest ramt. Det anslås, at omkring 5000 mennesker i Liberia døde som følge af sygdommen.

Økonomi og handel

Liberia er rig på naturressourcer og har i længere perioder været blandt verdens største producenter af gummi. De vigtigste eksportvarer er palmeolie, guld, diamanter, jernmalm og olie. Mineindustrien er også vigtig for landets økonomi. Til trods for adgang til naturressourcer er Liberia et af de fattigste lande i verden – hvilket skyldes, at landet har været præget af krig og politisk uro. Landet oplevede en lille økonomisk opgang mellem 2010 og 2013, men væksten vendte i 2014, da der var en global nedgang i råvarepriser, og landet tilmed blev ramt af et alvorligt ebolaudbrud.

Landet kæmper med enorm udenlandsgæld, og Pengefondet har nægtet at optage flere lån til landet. Liberia er fortsat afhængig af udenlandske investeringer og bistand for at skabe økonomisk vækst og udvikling. Der er høj arbejdsløshed blandt befolkningen, og særlig unge står uden arbejde. Stadig flere er afhængige af at bytte varer og tjenester for at overleve. Byttemarkedet er nu større end den almindelige økonomi.