Letland

Geografi

Letland er et lavtliggende sletteland-mere end halvdelen af landet ligger under 100 meter over havets overflade. I vest har Letland en 50 km lang kystlinje langs Østersøen, mens længere nordpå i landet ligger Rigabugten. Den største flod, Daugava, løber fra Valdai i Rusland og løber ud i Rigabugten.

Klimaet i Letland ændrer sig meget. I øst er der store temperaturforskelle mellem sommer og vinter, mens klimaet i nærheden af Østersøen i vest er mere stabilt. Somrene er varme, og vintrene er ikke særlig kolde. Østersøen skaber også høj luftfugtighed og derfor også meget regn.

Sovjettidens industri og de sovjetiske militærbaser forårsagede alvorlig forurening af vand og jord. Landet arbejder konstant på at forbedre drikkevandskvaliteten, bortskaffelse af affald og reducere luftforurening.

Historie

Det nuværende Letland blev beboet flere årtusinder f.Kr. rigdommen ved den baltiske kyst i rav skabte handelsmuligheder for det baltiske folk, kaldet Aisterne. Indtil 1200-tallet var det nuværende Letland uafhængigt, men tyske korsfarere marcherede langs Østersøkysten og underkuede området. I 1282 var området under Hanseforbundets kontrol.

Efter reformationen i 1500-tallet mistede tyskerne kontrollen over Letland. Landet blev først underlagt Litauen-Polen og derefter Sverige, mens Rusland regelmæssigt forsøgte at erobre området. Efter Ruslands sejr i den svensk-russiske krig måtte Sverige opgive Letland til Rusland i 1721. I 1860'erne, efter flere århundreder med besættelse, opstod en national bevægelse. Russerne slog hårdt ned på bevægelsen og undertrykte den lettiske befolkning. På trods af undertrykkelse var denne periode stort set præget af fred og god økonomisk udvikling.

En politisk bevægelse, der søgte uafhængighed, opstod igen i 1900-tallet, og et krav om dette blev rejst efter den russiske Revolution i 1917. I 1920 anerkendte det russiske imperium kravet. Uafhængigheden varede ikke længe, for efter udbruddet af Anden Verdenskrig blev Letland besat af Sovjetunionen på grundlag af ikke-aggressionspagten mellem Tyskland og Sovjetunionen. Perioden under Sovjetunionen var præget af alvorlig politisk undertrykkelse. I 1953 var omkring 120.000 mennesker blevet deporteret, fængslet eller dræbt. Den politiske organisation Popular Front blev dannet i 1988, og i 1991 blev landet uafhængigt igen. Samme år blev Letland medlem af De Forenede Nationer, og 13 år senere blev det også medlem af Den Europæiske Union og NATO.

Samfund og politik

Letland er en demokratisk republik, hvor præsidenten er landets statsoverhoved, mens premierministeren leder regeringen. Præsidenten vælges for fire år ad gangen og kan tjene højst to på hinanden følgende perioder. Statsministeren og regeringen skal godkendes af Nationalforsamlingen. Letlands politik efter uafhængigheden har været præget af uro. Mange af de politiske partier er orienteret omkring personer snarere end politiske ideologier, hvilket skaber konflikt inden for partierne. Regeringen har i vid udstrækning været besat af højreorienterede og centrumpartier. De mange koalitionsregeringer har været ustabile, kortvarige og udsat for korruptionsskandaler.

Menneskerettighederne er i vid udstrækning sikret af forfatningen, og valg betragtes som frie, retfærdige og repræsentative. Landet er blevet kritiseret af en række menneskerettighedsorganisationer for den måde, det russiske mindretal behandles på. I sovjettiden bosatte mange russere sig i Letland, og i dag er omkring 240.000 mennesker i Letland russere. Deres rettigheder er stærkt begrænset, herunder retten til at stemme, starte politiske partier eller arbejde i staten. De betragtes også som statsløse, fordi Letlands krav til statsborgerskab for nylig er blevet meget strenge. Kvinder og LGBTQ-medlemmer bliver også diskrimineret, udsat for vold og chikaneret.

Økonomi og handel

Efter uafhængigheden fra Sovjetunionen har overgangen fra den kommunistiske planøkonomi til den liberale markedsøkonomi været hård. Indtil 1991 blev industri og landbrug holdt i gang med statsstøtte, og Letland var afhængig af sovjetiske råvarer og adgang til det russiske marked. Bare et år efter uafhængigheden blev industriproduktionen halveret. Landbruget blev hårdt ramt, og arbejdsløsheden voksede, især i landdistrikterne. Den monetære værdi faldt dramatisk på grund af gratis prisfastsættelse. Letland fik et lån fra Den Internationale Valutafond (IMF) og blev tvunget til at skære kraftigt ned for at få økonomien i orden.

I midten af 1990'erne steg produktionen, og indtil den globale finanskrise, der begyndte i 2007, var der stor økonomisk vækst i landet. Finanskrisen satte et midlertidigt stop for dette, og landet modtog kriselån fra blandt andet IMF og EU. I 2011 kunne regeringen opsige låneprogrammet fra IMF.

I de senere år har Letland haft en af Europas højeste vækstrater, hvilket har ført til økonomisk vækst, lavere arbejdsløshed og hurtig modernisering af landet. Letland har fortsat stærke økonomiske bånd til Rusland og de andre tidligere sovjetstater. EU-landene er Letlands vigtigste handelspartnere. Træ, træprodukter, metal, tekstiler og fiskeri er blandt landets vigtigste eksportvarer. Økonomien er stærkt afhængig af investeringer fra udlandet og er derfor meget modtagelig for udsving på det internationale marked.