Kroatien

Sidst opdateret: 28.11.2024

Kroatien er en republik i Sydeuropa. Landet har en øgruppe på 1.244 øer, holme og rev. Vidste du, at Kroatien er berømt for sine trøfler? Her kan du få fat i den sjældne hvide trøffel, som er den dyreste svamp i verden. På denne side finder du alt, du bør vide om Kroatien.

Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad:	Zagreb
Etniske grupper:	Kroater 90,4 %, serbere 4,4 % andre 5,2 %
Sprog:	Kroatisk (officielt) 95,6 %, serbisk 1,2 %, andre 3,2 %
Religion:	Katolske 86,3%, ortodokse kristne 4,4%, ikke-religiøse eller ateister 3,8%, muslimske 1,5%, andre 4%
Befolkningstal:	4 008 617 (2023)
Styreform:	Republik
Areal:	56 590 km2
Valuta:	Kuna à 100 lipa
Bruttonationalindkomst per indbygger:	40 380 PPP$
Nationaldag:	25. juni

Geografi

Kroatien ligger i Balkanområdet og omfatter landskaberne Kroatien, Slavonien, Dalmatien og det sydlige Istria. I vest har landet en lang kyst mod Adriaterhavet med omkring 1185 øer. Indlandet kan inddeles i to typer; et midtland med floder og bjerge og en nordøstlig del, som ligger lavere og har et landskab, som egner sig godt til landbrug.

Størstedelen af Kroatien har indlandsklima med varme somre og kolde, snerige vintre. Kystområderne præges af middelhavsklima med milde og fugtige vintre og varme, solrige somre. Nedbøren er jævnt fordelt gennem året, men det regner mere ved kysten end i indlandet.

Luftforurening og skovrydning er blandt de mere alvorlige miljøproblemer. På det seneste er Kroatien blevet ramt af jordskælv, som har kostet flere mennesker livet og efterladt endnu flere hjemløse.

Historie

Kroatien har været befolket siden år 300 fvt. Området har været et slags vejkryds for folkevandringer fra øst og nord og et mødepunkt mellem vestlige og østlige dele af Romerriget. Befolkningssammensætningen i landet bærer præg af beliggenheden. Kroatien var underlagt ungarsk, senere Østrig-ungarsk, herredømme fra 1102 til 1918 med undtagelse af perioder, hvor det Osmanske Rige erobrede områder i landet.

I 1918 brød det kroatiske parlamentet med Østrig-Ungarn og erklærede Kroatien selvstændig. Senere samme år blev ”Kongeriget af serbere, kroater og slovenere” omdøbt til "Kongeriget Jugoslavien". Serbere dominerede den nye stat, og mange kroater blev undertrykt under det kongelige diktatur. I 1941 blev Jugoslavien besat af Tyskland og Italien, og den uafhængige stat, Kroatien (NHD), blev oprettet. Fascistisk ideologi blev dyrket og Ustaša-organisationen, som sad på magten, ønskede en etnisk udrensning, så der ikke var serbere og jøder i Kroatien. Over 300 000 serbere og jøder mistede livet.

Den nationale frihedshær, ledet af Josip Broz Tito, kæmpede mod det fascistiske Ustaša-styre og lykkedes. I 1945 blev Kroatien en af seks delrepublikker i Titos kommunistiske Jugoslavien. Turismen langs Adriaterhavet skaffede Jugoslavien store indtægter, og Kroatien oplevede et økonomisk opsving. Under Titos styre blev der slået hård ned på al modstand og protester. Kommunisterne beholdt magten frem til 1990, hvor partiet Den Kroatiske Demokratiske Union (HDZ) vandt valget. I 1991 erklærede Kroatien sig uafhængig. Serbisk militær og jugoslaviske styrker intervenerede landet, og der udbrød krig i de serbiske områder af Kroatien. I 1992 blev Kroatiens selvstændighed internationalt anerkendt, blandt andet blev de medlem af FN, men krigen på Balkanhalvøen varede frem til 1995.

Økologiske fodaftryk

2,3

jordkloder i Kroatien

Hvis alle mennesker på jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Kroatien ville vi have behov for 2,3 jordkloder.

Statistik Økologiske fodaftryk

Samfund og politik

Kroatien er en demokratisk parlamentarisk republik. Præsidenten er statsoverhoved og øverstkommanderende for landets væbnede styrker, mens statsministeren har den udøvende magt. Præsidenten vælges for en periode på fem år og kan vælges op til to perioder. Statsministeren udnævnes af præsidenten, men er ofte lederen til det største parti. Politikken domineres af det socialdemokratiske parti SDP og det konservative partiet HDZ. I tiden efter krigen stod HDZ for en stigende autoritær og nationalistisk holdning og blev beskyldt for korruption og brud på menneskerettigheder. I 2000 kom det socialdemokratiske parti til magten, og et demokratisk parlamentarisk system blev indført. I senere tid er den politiske magt skiftet mellem HDZ og SDP.

Politiske og civile rettigheder, samt menneskerettigheder og ytringsfrihed, er respekteret og sikret gennem grundloven. Menneskerettighedsorganisationer har derimod kritiseret Kroatien for både at have undertrykt den serbiske minoritet og for dårlig behandling af flygtninge og asylansøgere. Siden krigen i 90’erne har landet kæmpet med højreekstreme nationalistiske udtryk og dyrkning af anti-serbiske følelser. Korruption blandt eliten i landet har også været et stort problem, som også EU kæmper med at få styr på. Blandt andet er den tidligere præsident og leder av HDZ, Ivo Sanader, blevet dømt for magtmisbrug og korruption.

Kroatiens beliggenhed gjorde, at de blev hårdt ramt af flygtningesituationen i 2015. Op imod 10 000 mennesker krydsede dagligt grænserne til Kroatien i håb om tryggere og bedre liv i Vest- og Nordeuropa.

Menneskelig udvikling

36 / 169

HDI-index for menneskelig udvikling i Kroatien

Kroatien er nummer 36 af 169 land på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Statistik HDI-index

Økonomi og handel

Tjenestesektoren udgør 2/3 af Kroatiens bruttonationalprodukt og er en vigtig sektor for landets økonomi. Turistsektoren har været stærk stigende efter 2000 og er sammen landbrug og skovbrug de vigtigste indtægtskilder for landet. Omtrent en 1/5 af alle job i Kroatien findes i turistindustrien og omtrent ti millioner udenlandske turister besøger landet hvert år.

Kroatien var en relativt rig del af det tidligere Jugoslavien, men krigen 90’erne medførte økonomisk nedgang. For at håndtere situationen tog Kroatien imod en række udenlandslån, hvilket medførte vækst i økonomien. De omfattende lån skabte i midlertidig vanskeligheder for Kroatien, da den internationale finanskrise ramte verden i 2008 – og først i 2015 begyndte økonomien at vokse igen.

Siden EU-medlemskabet i 2013 har den økonomiske politik i Kroatien båret præg af EU’s efterlysning af privatisering og mere effektiv korruptionsbekæmpelse i landet. Mange af de tidligere statsejede selskaber er nu blevet solgt, men processerne er langsomme og tidskrævende, og der er stadig et stykke vej.

Statistik

Her finder du værdierne for Kroatien på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet