Haiti

Geografi

Haiti ligger i Caribien og udgør den vestlige del af øen Hispaniola. Den Dominikanske Republik ligger på den østlige del af øen. Haiti har et kuperet terræn med mange bjerge, og ved kysten er der sletter og lavere dale. Klimaet er tropisk, men afkøles af passatvindene i området. Temperaturerne varierer med højden, og i de fleste dele af landet er der to regnsæsoner i løbet af året.

Tidligere dækkede frodige skove hele øen, men skovrydning har resulteret i, at kun omkring 30 procent af skovene er tilbage.

Haiti er stadig et af de mest sårbare lande i verden over for klimaforandringer og naturkatastrofer, især orkaner, oversvømmelser og jordskælv. Mere end 96 procent af befolkningen er udsat for disse typer af chok.

I 2010 oplevede landet det kraftigste jordskælv i 200 år, hvilket forårsagede enorme ødelæggelser. Omkring 300.000 mennesker mistede livet, og 1,3 millioner mennesker mistede deres hjem. I både 2016 og 2017 forårsagede kraftige orkaner store oversvømmelser, flash floods og jordskred. Den 14. august 2021 blev den sydlige del af Haiti, hvor der bor omkring 1,6 millioner mennesker, ramt af et stort jordskælv, der dræbte mere end 2.000 kvinder, mænd og børn og sårede næsten 13.000.

Alle disse naturkatastrofer har påvirket utroligt mange menneskers liv og fremtid.

Historie

Før øen Hispaniola blev koloniseret af Christopher Columbus (udsendt af Spanien) i 1492, boede der omkring en halv million arawak-talende taino-folk på øen. Den oprindelige befolkning blev hurtigt udryddet gennem krigsførelse, tvangsarbejde og indførelsen af europæiske sygdomme. I 1697 "afstod" Spanien den vestlige del af øen, som nu er Haiti, til Frankrig. Områdets store plantager gjorde Haiti til en af Frankrigs rigeste kolonier, og franskmændene transporterede op mod tre millioner slaver fra Afrika til Haiti for at arbejde på plantagerne under forfærdelige forhold.

I 1791 gjorde slaverne oprør mod det brutale franske styre, og Haiti blev det første land i verden, der afskaffede slaveriet. Da franskmændene mistede kontrollen over Haiti, blev de også tvunget til at afskaffe slaveriet i alle deres kolonier i 1794.

Og i november 1803 konfronterede og besejrede den indfødte hær Napoleons franske ekspeditionshær. Den haitianske revolution (La révolution haïtienne eller guerre de l'indépendance) - som alt for få lærer om i skolen - sluttede i 1804, og Haiti blev et selvstændigt land, ledet af dem, der tidligere havde været slaver - hvilket gjorde Haiti til et af de vigtigste lande i verden.

Efter den haitianske revolution frygtede den amerikanske præsident og mange i Kongressen, at den nystiftede republik også ville sprede slaveoprør i USA, og landet nægtede i årtier formelt at anerkende Haitis uafhængighed af Frankrig. USA forsøgte til tider at annektere haitiansk territorium og føre diplomati gennem trusler. Det bidrog til at gøre landet mere ustabilt, og forholdene i landet har siden været kaotiske og præget af store sociale og politiske problemer.

Da Haiti skulle "betale Frankrig tilbage" for sin frihed, var landet stærkt forgældet, og Citibank - dengang National City Bank of New York - og andre amerikanske banker konfiskerede en stor del af Haitis guldreserver med hjælp fra amerikanske marinesoldater.

Den amerikanske militære besættelse fra 1915 til 1934 er blevet beskrevet som et af de "mørkeste kapitler" i den amerikanske politik i Caribien. USA indsatte et "marionetregime", som omskrev Haitis forfatning og gav USA kontrol over landets finanser. Tvangsarbejde blev brugt til at betale gæld. Tusindvis blev dræbt af amerikanske marinesoldater. I 1934 blev oppositionen dog så stærk, at amerikanerne måtte trække sig ud.

I 1950 tog en militærjunta magten under ledelse af oberst Paul Magloire, efter en fireårig periode med en relativt progressiv politik under Dumarsais Estimé.

I december samme år stillede Magloire op til valget som præsident. Valget var det første i landets historie, hvor alle voksne mænd havde stemmeret. Magloire vandt over en skrøbelig koalition af socialister, kommunister og konservative. Magloire kunne ikke stille op til genvalg som præsidentkandidat, fordi det nye haitianske politiske system ikke tillod mere end én periode som præsident.

I 1957 blev François Duvalier ("Papa Doc") præsident, og i næsten 30 år blev Haiti styret diktatorisk, først af "Papa Doc" og derefter af hans søn, Jean-Claude Duvalier ("Baby Doc"). USA støttede begge Duvalier-præsidenter, da de var imod kommunismen. I 1986 havde USA brugt anslået 900 millioner dollars på at støtte Duvalier-dynastiet.

Haitis første demokratiske valg blev afholdt i 1991, men siden har landet været præget af politisk og økonomisk lammelse og voldelige opstande.

Haitianerne er ofte mistænksomme over for amerikansk (men også anden) indblanding i deres land. De tager stadig udgangspunkt i USA, også på grund af en lang historie med indflydelse på haitiansk politik, som også har bidraget til landets nuværende krise.

Landet har en berømt kulturarv på grund af sin historie.

Samfund og politik

Ifølge forfatningen er Haiti en demokratisk republik. Præsidenten og premierministeren har den udøvende magt i Haiti, og præsidenten vælges for en femårig periode. Landets første demokratiske forfatning blev godkendt ved en folkeafstemning i 1987 og er inspireret af det amerikanske og franske system. De politiske partier er svage og fungerer mest som redskaber for magtfulde personer, der søger magten. Indblanding fra andre lande, som USA og Frankrig, er stadig et problem for landet.

Forholdet til nabolandet, Den Dominikanske Republik, er også kompliceret. I midten af det 20. århundrede var de to landes økonomier sammenlignelige. Siden da er den dominikanske økonomi vokset, mens den haitianske økonomi er bremset op på grund af interne magtkampe, hurtig befolkningstilvækst, klimakatastrofer og handelsembargoer. Et stort antal haitianske arbejdere er flyttet til og har bosat sig i Den Dominikanske Republik gennem flere generationer. De to regeringer har ikke været i stand til at blive enige om en juridisk ramme for disse efterkommeres statsborgerskab, så omkring en million mennesker af haitiansk afstamning i Den Dominikanske Republik er reelt statsløse. Det betyder, at de har begrænset adgang til sundhedspleje, uddannelse og arbejdsmuligheder, samtidig med at de oplever et højt niveau af racisme i Den Dominikanske Republik. En "antihaitiansk" ideologi kan tilskrives årene med den spanske racistiske mentalitet, racemæssige stereotyper og den historiske udbredelse af mørkhudede mennesker som "underlegne". Mange haitianere har mistet livet som følge af denne diskrimination.

Den humanitære krise er blevet værre i de senere år. Omkring 60 procent af befolkningen lever under den nationale fattigdomsgrænse, meget få har adgang til rent vand, og børnedødeligheden er høj.

Hjælpeorganisationer forsøger at yde social bistand, såsom sundhedspleje og uddannelse. Jordskælvet i 2010 forårsagede også enorme ødelæggelser, hvor hovedstaden blev jævnet med jorden. Infektion og spredning af sygdomme er også et stort problem. Over 10.000 mennesker døde som følge af et kolera-udbrud, der begyndte i 2010. Det var FN-soldater fra andre lande, der bragte koleraen til landet.

Den 7. juli 2021 blev Jovenel Moïse, landets præsident, myrdet i sin bolig i Port-au-Prince. En gruppe på 28 udenlandske lejesoldater er angiveligt ansvarlige for mordet. Det startede en ny "bølge" af uroligheder i landet, som er blevet værre.

Kriminalitet og bandeaktivitet er udbredt, og Haiti lider under alarmerende niveauer af mord og kidnapninger begået af kriminelle bander, der kontrollerer strategiske områder i landet.

I slutningen af september godkendte FN's Sikkerhedsråd en kenyansk-ledet sikkerhedsmission til at hjælpe Haiti med at udrydde banderne.

Haiti var et af de stiftende medlemmer af FN i 1945. Landet er også medlem af en række af FN's specialiserede agenturer og internationale organisationer som Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Økonomi og handel

Haiti har lidt, siden landet vandt revolutionen mod Frankrig. To årtier senere vendte franske krigsskibe tilbage og truede et folk, der havde betalt med blod for deres frihed, med et ultimatum: "Betal igen, i svimlende mængder af kolde kontanter, eller forbered dig på krig".

I generationer har efterkommerne af slaverne betalt efterkommerne af deres tidligere slaveejere og slavehandlere med penge, som kunne have været brugt til at bygge skoler, veje, klinikker eller en levende økonomi. The Times anslår, at den pris, Haiti har måttet "betale tilbage" til Frankrig for sin frihed i løbet af 64 år, er omkring 560 millioner dollars i dag, eller over 6 milliarder pund. Det har betydet, at Haiti har haft begrænsede økonomiske muligheder siden.

Haiti har det laveste bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger på den vestlige halvkugle og er det fattigste land i Nordamerika. Der er en enorm forskel mellem rig og fattig i landet. Mange haitianske familier overlever i dag på penge, de modtager fra slægtninge i udlandet.

Hyppige naturkatastrofer har været en stor økonomisk byrde for landet, ikke mindst jordskælvet i 2010, som efterlod 3 millioner mennesker afhængige af nødhjælp.

For første gang i 2022 blev der registreret katastrofale sultniveauer i Haiti. I det bandekontrollerede Cite Soleil-kvarter står 4,7 millioner mennesker over for akut sult, og mange kan ikke længere få adgang til deres job, markeder og sundheds- og ernæringsydelser. Verdensfødevareprogrammet (WFP) anslår, at en ud af to haitianere lever med fødevaremangel.

Blandingen af usikkerhed og klimakriser har vendt op og ned på tidligere fremskridt i fattigdomsbekæmpelsen.