Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Bissau
Etniske grupper: Fulani 28,5 %, Balanta 22,5 %, Mandinka/Mandingo 14,7 %, Papel 9,1 %, Manjaco 8,3 %, Beafada 3,5 %, Mancanha 3,1 %, Bijago 2,1 %, Felupe 1,7 %, Mansoanca 1,4 %, Balanta mane 1 %, andre 1,8 % (2008)
Sprog: Portugisiskbaseret kreol, portugisisk (officielt og mest brugt som andet eller tredje sprog), Badyara, Bainouk-Gunyuño, Balanta-Kentohe, Bassari, Bayot, Biafada, Bijago, Fula, Jola-Felupe, Jola-Fonyi, Kasanga, Kobiana, Mandinka, Manjak, Mankanya, Mansoanka, Nalu, Papel, Soninke samt engelsk og fransk.
Religion: Muslimer 45,1 procent, kristne 22,1 procent, animister 14,9 procent, ingen 2 procent, uspecificeret 15,9 procent (2008)
Befolkningstal: 2 150 842 (2023)
Styreform: Republik
Areal: 36 130 Km2
Valuta: Vestafrikansk CFA-franc
Bruttonationalindkomst per indbygger: 2 190 PPP$
Nationaldag: 24. september

Geografi

Guinea-Bissau er et lille land, der mest består af lavland med mange flodmundinger. Det højeste punkt er ikke mere end 300 meter over havets overflade. Ud over fastlandet består Guinea-Bissau af Bijagós-øerne. De tre største floder, Corubal, Gêba og Cachéu, danner store flodmundinger, før de løber ud i Atlanterhavet. I regntiden går floderne langt ud over deres bredder.

Mangroveskove vokser langs kysten, og der er tropisk regnskov på kystsletten. Indlandet er skovsavanne og savanne. Dyrelivet er mangfoldigt. Pattedyrene omfatter chimpanser og flere andre abearter, elefanter, bøfler, gazeller, dværgflodheste og leoparder. Landet har mindst 450 fuglearter.

De største miljøproblemer er knyttet til udnyttelsen af naturressourcerne. Skovrydning, udpining af jorden, overgræsning og overfiskeri truer biodiversiteten. Adgang til rent drikkevand er et stort sundhedsproblem og har indflydelse på spredning og overførsel af sygdomme.

Historie

Guinea-Bissau var i over 800 år en del af det mægtige ghanesiske rige. Efter Ghanas fald i 1230 overtog det vel så mægtige rige, Mali, kontrollen i regionen. I 1800-tallet blev Guinea-Bissau koloniseret af Portugal, efter lang tid med krig og konflikt. Portugal udnyttede naturressourcerne og undertrykte menneskene, og modstanden mod kolonimagten var stor.

I 1956 blev «Det Afrikanske Selvstændighedsparti for Guinea-Bissau og Kap Verde (PAIGC) grundlagt. PAIGC forsøgte at starte en fredelig bevægelse for selvstændighed, men efter en strejkeprotest i 1959 endte i et blodbad, ændrede gruppen strategi. I 1963 greb gruppen til våben, og der udbrød krig mod kolonimagten Portugal. Efter en lang og blodig krig erkendte Portugal landet som selvstændigt i 1974.

Efter Guinea-Bissau opnåede selvstændighed blev landet styret af flere diktatoriske regeringer med militær støtte fra Sovjetunionen og Østtyskland. Mod slutningen af Den Kolde Krig gennemgik landet en demokratiseringsproces med det første frie valg i 1994. Men dårlig økonomi og korruption førte til stigende utilfredshed, og i 1998 udbrød der borgerkrig.

Der blev holdt et demokratisk flerpartivalg i 1999, men det stoppede imidlertid ikke konflikten, og militæret tog magten i et kup lige efter. Siden har styringen af landet været præget af uroligheder, kupforsøg, militærkup og konflikt.

Økologiske fodaftryk

9

0,9

jordkloder i Guinea-Bissau

Hvis alle mennesker på jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Guinea-Bissau ville vi have behov for 0,9 jordkloder.

Statistik Økologiske fodaftryk

Samfund og politik

Guinea-Bissau er en republik. Præsidenten vælges for fem år ad gangen og kan genvælges én gang. Præsidenten udnævner premierministeren efter råd fra nationalforsamlingen, som er den lovgivende magt. Repræsentanterne vælges for 4 år. Det er først for nylig, at en præsident har afsluttet sin fulde embedsperiode.

Interne stridigheder inden for de politiske partier, mellem etniske grupper og inden for militæret fører ofte til demonstrationer og optøjer.

På trods af sin størrelse er Guinea-Bissau et land med mange forskellige etniske grupper, sprog og religioner.

Det anslås, at næsten to ud af tre indbyggere lever i absolut fattigdom i Guinea-Bissau. Børnedødeligheden er høj, og landet har en af de laveste gennemsnitlige levealdre i verden. Kvindernes stilling i samfundet varierer mellem de etniske grupper. I nogle grupper har kvinder minimale rettigheder og er stærkt undertrykte, mens kvinder i andre grupper har en stærkere position i samfundet.

Guinea-Bissau blev medlem af FN den 17. september 1974 og er desuden medlem af en række af FN's særorganisationer, andre internationale organisationer (bl.a. Verdenshandelsorganisationen) og en række regionale organisationer og samarbejdsorganer som Den Afrikanske Union (AU) og Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS).

Menneskelig udvikling

9

159 / 169

HDI-index for menneskelig udvikling i Guinea-Bissau

Guinea-Bissau er nummer 159 af 169 land på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Statistik HDI-index

Økonomi og handel

Guinea-Bissau har begrænsede naturressourcer og er stærkt afhængig af international bistand. Den politiske uro i landet i de sidste 50 år har i høj grad bidraget til at gøre økonomien sårbar på mange måder. Eksport af cashewnødder er den vigtigste indtægtskilde for landet. Afhængigheden af denne ene industri gør landets økonomi særligt sårbar over for prisændringer på verdensmarkedet. Andre indkomstskabende industrier omfatter produktion af kokosnødder, palmekerner, jordnødder og bomuld, ris, majs, kassava og søde kartofler.

Guinea-Bissau har rige fiskeressourcer, og indtægterne herfra kan med tiden blive landets vigtigste indtægtskilde. Indtægterne fra fiskeriet kommer hovedsageligt fra salg af fiskerettigheder til EU.

Siden 2000'erne er Guinea-Bissau blevet en vigtig mellemstation for narkosmugling til Europa.

Den reelle økonomiske vækst faldt til 3,5% i 2022, ned fra 6,4% i 2021. Dette var drevet af forstyrrelser i forsyningskæden og reduceret efterspørgsel og økonomisk aktivitet, forårsaget af foranstaltninger og politikker under COVID-19-pandemien.

Statistik

Her finder du værdierne for Guinea-Bissau på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet

Befolkning

Indbyggere

2 150 842

mennesker i Guinea-Bissau

Statistik Befolkning

Børn per kvinde

Gennemsnitslig antal børn per kvinde

10 10 10 8

3,8

børn per kvinde i Guinea-Bissau

Statistik Fertilitet

Børnedødelighed

Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74

74

børn der dør per 1000 levendefødte i Guinea-Bissau

Se statistik over børnedødelighed i alle lande

Fattigdom

BNP per indbygger

Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

1

2 190

BNP per indbygger i PPP-dollar i Guinea-Bissau

Statistik BNP

Menneskelig udvikling

9

159 / 169

HDI-index for menneskelig udvikling i Guinea-Bissau

Guinea-Bissau er nummer 159 af 169 land på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Statistik HDI-index

Sult

Andel af befolkningen som er underernæret

Se statistikk over underernærte i alle land

Klima

Økologiske fodaftryk

9

0,9

jordkloder i Guinea-Bissau

Hvis alle mennesker på jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Guinea-Bissau ville vi have behov for 0,9 jordkloder.

Statistik Økologiske fodaftryk

CO2-udslip

Antal ton CO2-udslip per person

2

0,16

ton CO2-udslip per person i Guinea-Bissau

Statistik CO2-udslip

Ligestilling

Skævfordeling mellem kønnene

Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet

Statistik Ligestilling

Sundhed

Drikkevand

Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

10 10 4 0 0 0 0 0 0 0

2,4

har adgang til rent vand i Guinea-Bissau

Statistik Drikkevand

Vaccinationer

Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

10 10 10 10 10 10 3 0 0 0

6,3

af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Guinea-Bissau

Statistik Vaccine mod mæslinger

Uddannelse

Skolegang

Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?

Statistik Skolegang

Læse- og skrivefærdigheder

Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive

10 10 10 10 10 4 0 0 0 0

5,4

af 10 personer over 15 år, som kan læse og skrive i Guinea-Bissau

Statistik Læse- og skrivefærdigheder

Kort over Guinea-Bissau