Flag
Nøgletal og fakta
Hovedstad: | Helsingfors/Helsinki |
Befolkning: | Finner 93,4%, svensker 5,6%, russere 0,5%, estere 0,3%, rom 0,1%, samer 0,1% (2006) |
Sprog: | Finsk (officielt) 86.5%, svensk (officielt) 5.2%, russisk 1.6%, andre 6.7% (2021) |
Religion: | Lutheranere 66,6%, græsk-ortodokse 1,1%, andre 1,7%, ikke-religiøse 30,6% (2021) |
Befolkning: | 5 545 475 (2023) |
Styreform: | Republik |
Areal: | 338 420 Km2 |
Valuta: | Euro |
Bruttonationalindkomst per indbygger: | 59 027 PPP$ |
Nationaldag: | 6. december |
Geografi
Finland kaldes "Tusinde Søers Land", og med sine 187.000 søer er det i forhold til størrelsen det land med flest søer i verden. Næsten to tredjedele af Finland er dækket af skov, og landet er relativt fladt med en langstrakt skærgård langs kysten.
Klimaet i Finland ligner det i Skandinavien, med kolde vintre og varme somre. Naboen Ruslands store landmasser skaber kolde vinde om vinteren og hedebølger om sommeren. På grund af skovindustrien i Finland kæmper landet med skovrydning. De mange søer er lavvandede og derfor meget sårbare over for forurening. Meget af vandet fra søer og floder løber ud i Østersøen, som i dag er stærkt forurenet.
Historie
Området, der i dag kaldes Finland, menes at være Nordens ældste boplads, med livstegn, der går mere end 120.000 år tilbage. I det 14. århundrede var Finland en svensk provins, tæt knyttet til Sverige både formelt og kulturelt, og svensk var i lang tid det dominerende sprog. Finland blev offer for en række krige mellem Sverige og Rusland. Krigen i 1808-09 endte med en sejr til Rusland og førte til, at Sverige måtte overgive Finland til Rusland. Landet blev et delvist selvstændigt fyrstedømme, for Ruslands zar respekterede Finlands love, så længe finnerne ikke gjorde oprør. På den måde fik Finland plads til at udvikle sin selvstændighed og sit ønske om selvstændighed.
Efter den russiske oktoberrevolution i 1917 krævede borgerlige partier "de hvide" i Finland selvstændighed, mens venstrefløjen "de røde" ønskede at tilslutte sig revolutionen. Uenigheden førte til borgerkrig i 1918, som "de hvide" vandt, men konflikten skabte en dyb politisk kløft i landet. Det anslås, at mere end 35.000 mennesker mistede livet som følge af borgerkrigen.
Udbruddet af Anden Verdenskrig medførte en separat krig mellem Finland og Rusland, Vinterkrigen. Den udløsende årsag til krigen var uenigheder om russisk adgang til den finske havneby Hanko. Russiske styrker angreb, men det lykkedes finske tropper at slå tilbage. Efter tre måneder måtte finnerne kapitulere. Et år senere stillede Finland sig på Tysklands side og angreb igen Sovjetunionen.
I tiden efter Anden Verdenskrig måtte Finland genopbygge både landet og dets forhold til Sovjetunionen. Landene indgik en venskabs- og bistandspagt, der prægede Finlands udenrigspolitik frem til Sovjetunionens fald i 1991. Finland måtte blandt andet forholde sig neutralt under den kolde krig. Sovjetunionens fald ramte den finske økonomi hårdt, men med EU-medlemskab i 1995 og en socialdemokratisk koalitionsregering voksede Finlands økonomi i de følgende år.
Økologiske fodaftryk
3,8
jordkloder i Finland
Hvis alle mennesker på jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Finland ville vi have behov for 3,8 jordkloder.
Statistik Økologiske fodaftrykSamfund og politik
Finland er en demokratisk republik, der har en kombination af parlamentarisme og præsidentielt styre, også kaldet et semi-præsidentielt system. Præsidenten er statsoverhoved. Præsidenten vælges hvert sjette år og kan sidde i to perioder. Historisk set har landets præsident haft meget magt, men i nyere tid har den magt været begrænset af parlamentets (Riksdagen) voksende indflydelse. Præsidenten vælger, hvem der skal sidde i regeringen, men Riksdagen skal godkende det. Statsministeren leder Riksdagen. Valg til Riksdagen afholdes hvert fjerde år.
Finland har ligesom de øvrige nordiske lande udviklet omfattende velfærdsordninger og scorer højt i internationale målinger af demokrati, uddannelse og frihed. Vold mod kvinder er på den anden side et udbredt og alvorligt problem i Finland. En undersøgelse fra 2018 fra Amnesty International peger på, at hver tredje kvinde i Finland bliver misbrugt af deres partner. Det har landet fået en del kritik for. På trods af dette er Finland rangeret som et af verdens mest lige lande. Finland var et af de første lande i verden, der indførte stemmeret for kvinder i 1906.
I maj 2022 søgte Finland sammen med Sverige om NATO-medlemskab. Historisk har Finland ønsket at forblive neutralt, når det kommer til udenrigspolitik. Krigen i Ukraine fik på den anden side både Finland og Sverige til at genoverveje og diskutere potentielt medlemskab. Nu er der kun tilbage at ratificere aftalen af alle allierede, og at Finland og Sverige skal underskrive Atlantpagten - der fungerer som NATO's "lovgivning".
Menneskelig udvikling
12 / 169
HDI-index for menneskelig udvikling i Finland
Finland er nummer 12 af 169 land på Human Development Index over menneskelig udvikling.
Statistik HDI-indexØkonomi og handel
Skovbrugsindustrien og landbruget står stærkt i Finland. På grund af adgang til meget skov er der en stor papirindustri i landet, meget af det producerede sælges til udlandet. De vigtigste kornsorter, der produceres i Finland, er byg, havre og hvede. Kartofler dyrkes også i store dele af landet. Finlands vigtigste handelspartnere er Sverige, USA, Kina og Tyskland. Rusland har også været en vigtig handelspartner, men på grund af EU-sanktioner og forbud mod import af visse varer er handelen mellem landene faldet kraftigt.
I begyndelsen af 1990'erne kom Finland ind i en økonomisk krise. Det førte til, at landet investerede mere i eksportorienteret forretning. De havde særligt fokus på højteknologisk produktion. Nokia blev landets største og mest succesrige virksomhed, og var verdens førende inden for mobiltelefoni. Økonomien begyndte at vokse. Men ligesom de øvrige vestlige lande var Finland også ramt af finanskrisen i 2008. Eksportindustrien var den, der blev hårdest ramt, men Nokias vanskeligheder med at konkurrere mod andre teleselskaber førte også til høj arbejdsløshed. EU's sanktioner mod russisk import har også påvirket Finlands økonomi negativt.
Staten måtte i 2015 indføre en række restriktioner på de offentligt ansattes arbejdsvilkår for at reducere statens omkostninger og øge bruttonationalproduktet (BNP) i landet.
Statistik
Her finder du værdierne for Finland på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
mennesker i Finland
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,4
børn per kvinde i Finland
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
2
børn der dør per 1000 levendefødte i Finland
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
59 027
BNP per indbygger i PPP-dollar i Finland
Menneskelig udvikling
12 / 169
HDI-index for menneskelig udvikling i Finland
Finland er nummer 12 af 169 land på Human Development Index over menneskelig udvikling.
Statistik HDI-indexSult
Andel af befolkningen som er underernæret
Mangler data
Klima
Økologiske fodaftryk
3,8
jordkloder i Finland
Hvis alle mennesker på jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Finland ville vi have behov for 3,8 jordkloder.
Statistik Økologiske fodaftrykCO2-udslip
Antal ton CO2-udslip per person
6,57
ton CO2-udslip per person i Finland
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
0,033
GII-index i Finland
Sundhed
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
10,0
har adgang til rent vand i Finland
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
9,3
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Finland
Uddannelse
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
14
er forventet antal år i skolen i Finland
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
Mangler data