Finland

Geografi

Finland er et skovrigt land med mange vandløb, søer og moser og kaldes "De tusind søers land". Over halvdelen af landets samlede areal er dækket af skov, og der er 33.551 km² søer og vandløb. Der findes omkring 188.000 søer i Finland, der er større end 500 m². Landet er relativt fladt med en langstrakt skærgård langs kysten.

Klimaet i Finland ligner det i Skandinavien, med kolde vintre og varme somre. Naboen Ruslands store landmasser skaber kolde vinde om vinteren og hedebølger om sommeren. På grund af skovindustrien i Finland kæmper landet med skovrydning. De mange søer er lavvandede og derfor meget sårbare over for forurening. Meget af vandet fra søer og floder løber ud i Østersøen, som i dag er stærkt forurenet.

Historie

Området, der i dag kaldes Finland, menes at være Nordens ældste boplads, med livstegn, der går mere end 120.000 år tilbage. I det 14. århundrede var Finland en svensk provins, tæt knyttet til Sverige både formelt og kulturelt, og svensk var i lang tid det dominerende sprog. Finland blev offer for en række krige mellem Sverige og Rusland. Krigen i 1808-09 endte med en sejr til Rusland og førte til, at Sverige måtte overgive Finland til Rusland. Landet blev et delvist selvstændigt fyrstedømme, for Ruslands zar respekterede Finlands love, så længe finnerne ikke gjorde oprør. På den måde fik Finland plads til at udvikle sin selvstændighed og sit ønske om selvstændighed.

Efter den russiske oktoberrevolution i 1917 krævede borgerlige partier "de hvide" i Finland selvstændighed, mens venstrefløjen "de røde" ønskede at tilslutte sig revolutionen. Uenigheden førte til borgerkrig i 1918, som "de hvide" vandt, men konflikten skabte en dyb politisk kløft i landet. Det anslås, at mere end 35.000 mennesker mistede livet som følge af borgerkrigen.

Udbruddet af Anden Verdenskrig medførte en separat krig mellem Finland og Rusland, Vinterkrigen. Den udløsende årsag til krigen var uenigheder om russisk adgang til den finske havneby Hanko. Russiske styrker angreb, men det lykkedes finske tropper at slå tilbage. Efter tre måneder måtte finnerne kapitulere. Et år senere stillede Finland sig på Tysklands side og angreb igen Sovjetunionen.

I tiden efter Anden Verdenskrig måtte Finland genopbygge både landet og dets forhold til Sovjetunionen. Landene indgik en venskabs- og bistandspagt, der prægede Finlands udenrigspolitik frem til Sovjetunionens fald i 1991. Finland måtte blandt andet forholde sig neutralt under den kolde krig. Sovjetunionens fald ramte den finske økonomi hårdt, men med EU-medlemskab i 1995 og en socialdemokratisk koalitionsregering voksede Finlands økonomi i de følgende år.

Samfund og politik

Finland er en demokratisk republik, der har en kombination af parlamentarisme og præsidentielt styre, også kaldet et semi-præsidentielt system. Præsidenten er statsoverhoved. Præsidenten vælges hvert sjette år og kan sidde i to perioder. Historisk set har landets præsident haft meget magt, men i nyere tid har den magt været begrænset af parlamentets (Riksdagen) voksende indflydelse. Præsidenten vælger, hvem der skal sidde i regeringen, men Riksdagen skal godkende det. Statsministeren leder Riksdagen. Valg til Riksdagen afholdes hvert fjerde år.

Finland har ligesom de øvrige nordiske lande udviklet omfattende velfærdsordninger og scorer højt i internationale målinger af demokrati, uddannelse og frihed. Vold mod kvinder et udbredt og alvorligt problem i Finland. En undersøgelse fra 2018 fra Amnesty International peger på, at hver tredje kvinde i Finland bliver misbrugt af deres partner. Det har landet fået en del kritik for. På trods af dette er Finland rangeret som et af verdens mest lige lande. Finland var et af de første lande i verden, der indførte stemmeret for kvinder i 1906.

I maj 2022 søgte Finland sammen med Sverige om NATO-medlemskab. Historisk har Finland ønsket at forblive neutralt, når det kommer til udenrigspolitik. Krigen i Ukraine fik på den anden side både Finland og Sverige til at genoverveje og diskutere potentielt medlemskab. Nu er der kun tilbage at ratificere aftalen af ​​alle allierede, og at Finland og Sverige skal underskrive Atlantpagten - der fungerer som NATO's "lovgivning".

Økonomi og handel

Skovbrugsindustrien og landbruget står stærkt i Finland. På grund af adgang til meget skov er der en stor papirindustri i landet, meget af det producerede sælges til udlandet. De vigtigste kornsorter, der produceres i Finland, er byg, havre og hvede. Kartofler dyrkes også i store dele af landet. Finlands vigtigste handelspartnere er Sverige, USA, Kina og Tyskland. Rusland har også været en vigtig handelspartner, men på grund af EU-sanktioner og forbud mod import af visse varer er handelen mellem landene faldet kraftigt.

I begyndelsen af ​​1990'erne kom Finland ind i en økonomisk krise. Det førte til, at landet investerede mere i eksportorienteret forretning. De havde særligt fokus på højteknologisk produktion. Nokia blev landets største og mest succesrige virksomhed, og var verdens førende inden for mobiltelefoni. Økonomien begyndte at vokse. Men ligesom de øvrige vestlige lande var Finland også ramt af finanskrisen i 2008. Eksportindustrien var den, der blev hårdest ramt, men Nokias vanskeligheder med at konkurrere mod andre teleselskaber førte også til høj arbejdsløshed. EU's sanktioner mod russisk import har også påvirket Finlands økonomi negativt.

Staten måtte i 2015 indføre en række restriktioner på de offentligt ansattes arbejdsvilkår for at reducere statens omkostninger og øge bruttonationalproduktet (BNP) i landet.