Canada

Sidst opdateret: 03.12.2024

Canada er et monarki i Nordamerika. Landet omfatter den nordlige halvdel af Nordamerika, med undtagelse af Alaska og Grønland, og er en selvstyrende del af Commonwealth of Nations. Vidste du, at Canada har en af verdens mest udviklede videnskabs- og teknologisektorer? Her er alt, hvad du bør vide om Canada.

Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad:	Ottawa
Befolkning:	32,2 % identificerer sig ikke med deres etniske baggrund og definerer sig i stedet udelukkende som canadiere. Engelsk 18,3 %, skotsk 13,9 %, fransk 13,6 %, irsk 13,4 %, tysk 9,6 %, kinesisk 5,1 %, italiensk 4,6 %, nord-amerikansk indianer 4,4 %, øst-indisk 4 %, ukrainsk 3,9 %, andre 47,7 % (2016) NB: Svarpersonerne kunne sætte mere end ét kryds, og det udgør derfor tilsammen mere end 100 %
Sprog:	Engelsk og fransk, landets to officielle sprog, og tales af henholdsvis 58,7 % og 22 % af befolkningen. 1,4 % taler Punjabi, 1,3 % italiensk, 1,3% spansk, 1,3 % tysk, 1,2 % kantonesisk, 1,2% tagalog, 1,1% arabisk og 10,5% taler et andet sprog.
Religion:	Katolikker 39% (herunder romersk-katolske 38,8%, andre katolske 0,2 %), protestanter 20,3% (herunder United Church 6,1%, anglikanere 5%, baptister 1,9%, lutheranere 1,5%, pinsebevægelsen 1,5%, presbyterianere 1,4%), ortodokse 1,6%, andre former for kristne 6,3%, muslimer 3,2%, hinduister 1,5%, sikher 1,4%, buddhister 1,1%, jøder 1%, andre religioner 0,6%, ateister 23,9%
Befolkningstal:	38 781 291 (2023)
Styreform:	Føderal parlamentarisk demokrati og konstitutionelt monarki
Areal:	9 984 670 Km²
Valuta:	Canadisk dollar (CAD)
Bruttonationalindkomst per indbygger:	58 400 PPP$
Nationaldag:	1. juli

Geografi

Canadas geografi er meget forskelligartet og kan inddeles i seks områder: Det canadiske skjold, Appalachian Range, Lowlands, Inland Plain, Highlands og Arctic Archipelago. Med kyster mod vest, nord og øst, og med adskillige øer i nord, har Canada en samlet kystlinje (inklusive øerne) på 243.042 kilometer.

Canada har flere bjergkæder, herunder Appalacherne, Rocky Mountains og Coast Mountains. De største vandveje er St. Lawrence-floden og The Great Lakes i syd, som hjemsted for det berømte Niagara-vandfald. Det canadiske skjold, der dækker næsten halvdelen af landets landareal, ses som kernen på det nordamerikanske kontinent. Dette er et bjergrigt område med floder og søer, som danner grundlag for landets vandkraftproduktion. De store prærieområder i den vestlige del af landet har en dyb og meget frugtbar jord- og er centrum for landbruget i Canada. Tundraerne i nord og områder med helårs-is danner det arktiske Canada.

Stigende temperaturer, skiftende nedbørsmønstre, luftforurening, smeltende gletsjere og vejsaltforurening er nogle af de største miljøtrusler i Canada i dag. Udvinding af oliesand har ført til, at toksiner som arsen og kviksølv siver ud i floder. Derudover har overfiskeri i 1990'erne truet flere arter og fiskebestanden er stadig lavere, end den var før 1980. Den globale opvarmning betyder, at færre og færre af landets havområder er isdækkede, og skovbrande kan blive en trussel i fremtiden på grund af tørvejr.

Historie

De første mennesker, der befolkede det, der nu er Canada, migrerede fra Asien for omkring 30.000 år siden. Forfædre til inuitterne og de indfødte amerikanere spredte sig senere til de nordlige regioner, før koloniseringen fra Vesteuropa begyndte i det tidlige 17. århundrede. De første kolonier blev etableret af franskmændene, og Canada var længe skueplads for rivalisering mellem Frankrig og Storbritannien.

Kolonisternes erobringer og nye sygdomme førte til et stort antal af den oprindelige befolknings død. I 1755 udbrød Syvårskrigen, mellem de franske og britiske kolonister, hvilket førte til, at Canada kom under britisk styre. Landet blev opdelt i to områder: det protestantiske engelske Øvre Canada og det katolske franske Nedre Canada. Et oprør førte til, at Øvre og Nedre Canada blev slået sammen til provinsen Canada i 1840. Briterne besluttede at stifte en forbundsstat med eget parlament, og Canada fik samtidig selvstyre - som den første koloni i det britiske Commonwealth. I 1982 blev landet helt selvstændigt, med anerkendelse af og rettigheder til landets oprindelige folk.

Canada blev medlem af Folkeforbundet i 1919, og tog fuld kontrol over sin egen politik i 1926. I Westminster-traktaten i 1931 bekræftede Storbritannien, at dets parlament ikke længere havde magt over Canada. Nunavuts territorium blev oprettet i 1999; Inuitter fik derefter selvstyre i en femtedel af Canadas areal. I 2003 fik den oprindelige befolkning i Tlicho-området i den yderste nordvestlige del af landet også udvidet selvstyre, med øget kontrol over naturressourcer og større ansvar for blandet andet sundhed og uddannelse.

Den 8. oktober 1971 etablerede premierminister Pierre Trudeau "multikulturalisme" som en officiel regeringspolitik i Canada – for at samle og anerkende hver kultur og sikre bedre forhold mellem indvandrere og borgere med indvandrerbaggrund på den ene side, og staten og den oprindelige befolkning på den anden side.

Økologiske fodaftryk

4,8

jordkloder i Canada

Hvis alle mennesker på jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Canada ville vi have behov for 4,8 jordkloder.

Statistik Økologiske fodaftryk

Samfund og politik

Canada er et parlamentarisk demokrati og forbundsstat under et konstitutionelt monarki. Magten deles mellem en føderal regering og ti delstatsregeringer med stor grad af indre selvstyre. Den britiske monark er statsoverhoved, repræsenteret ved en generalguvernør på føderalt niveau og af en viceguvernør i hver af provinserne. Den udøvende magt ligger hos premierministeren og regeringen. Parlamentet har den lovgivende magt og består af Underhuset og Senatet. Canada har et parlamentarisk system, hvilket betyder, at regeringen udspringer fra flertallet i parlamentet. Regeringsmagten i Canada veksler mellem det liberale parti og forskellige konservative partier.

Canada er et af de mest udviklede lande i verden, men er i de senere år faldet på FN's rangeringer på grund af stigende lønforskelle. Diskrimination, fordomme og racisme i Canada går tilbage til begyndelsen af kolonitiden. I dag lider den oprindelige befolkning stadig psykisk under virkningerne af voldelige og katastrofale historiske handlinger. Mange møder også fortsat fordomme og diskrimination i hverdagen. Arbejdsløsheden for den oprindelige befolkning er dobbelt så høj som for resten af befolkningen, og lønniveauet er betydeligt lavere. Vigtige politiske sager er derfor at forbedre den oprindelige befolknings vilkår og mindske forskellene mellem rig og fattig. Andre befolkningsgrupper, herunder jøder, personer af afrikansk og asiatisk oprindelse, er også blevet systematisk diskrimineret mod gennem historien. Hele 20 procent af Canadas befolkning rapporterer i dag, at de har oplevet racisme. Terrorlovgivningen har også været et omstridt emne, fordi flere mener, den er en trussel mod ytringsfriheden og retssikkerheden.

Den fransktalende provins Québec har længe haft et stærkt ønske om selvstændighed. Ønsket førte til folkeafstemninger i 1980 og 1995, men indtil videre er området forblevet en del af Canada.

Fra 2013 til i dag har Justin Trudeau været premierminister i Canada. Han er leder af det liberale parti Liberal Party of Canada.

Canada var et grundlæggende medlem af FN og var et af de oprindelige lande, der skrev under på FN-erklæringen. Canada er også medlem af FN's særorganisationer.

Menneskelig udvikling

15 / 169

HDI-index for menneskelig udvikling i Canada

Canada er nummer 15 af 169 land på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Statistik HDI-index

Økonomi og handel

Canada er et velstående land med store mængder af naturressourcer, en veluddannet arbejdsstyrke og en af verdens mest udviklede videnskabs- og teknologisektorer.

Omkring ti procent af verdens skove ligger i Canada, og landet har betydelige mineralressourcer som guld, nikkel, uran og bly. Traditionelt har skov-, olie-, gas- og mineindustrien samt fiskeri været vigtige for landets økonomi, men betydningen af disse er aftagende. Servicesektoren er blevet den vigtigste del af økonomien, og fire ud af fem canadiere arbejder i denne sektor. Landbruget spiller fortsat en vigtig rolle, selvom kun to procent af befolkningen arbejder i landbrugssektoren.

Grundet et relativt lille hjemmemarked, har udenrigshandel altid været vigtig for den canadiske økonomi. Minedrift og olie- og gasudvinding giver store eksportindtægter. USA er Canadas vigtigste handelspartner, efterfulgt af Kina. Med den nordamerikanske frihandelsaftale (NAFTA), har handlen med Mexico fået øget betydning.

Statistik

Her finder du værdierne for Canada på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet