Brunei

Sidst opdateret: 29.11.2022

Brunei ligger på øen Borneo i Østasien. Det lille land grænser op til Malaysia med en kyst ud mod Det Sydkinesiske Hav. Vidste du, at omkring 75 procent af Brunei er dækket af regnskov? På denne side finder du alt, hvad du bør vide om landet.

Foto: Unsplash/Ken Shono

Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Bandar Seri Begawan
Befolkning: Malayere 65,8%, kinesere 10,2%, andre 24% (2020)
Sprog: Malayisk (Bahasa Melayu) (offisielt), engelsk, kinesiske dialekter
Religion: Muslimer (officielt) 80,9%, kristne 7,1%, buddhister 7,1%, andre (inkludsiv lokale religioner) 5% (2016)
Befolkningstal: 452 524 (2023)
Styreform: Sultanat
Areal: 5 770 km²
Valuta: Dollar
Bruttonationalindkomst per indbygger: 69 275 PPP$
Nationaldag: 23. februar

Geografi

Staten Brunei består af to forskellige dele på den nordvestlige kyst af øen Borneo, og er omgivet af den malaysiske stat Sarawak. Den vestlige del er den største og indeholder størstedelen af Bruneis befolkning. Den østlige del af Brunei er præget af højder. Bruneis højeste punkt er det 1.850 meter høje bjerg Bukit Pagon. Bruneis natur består hovedsagelig af lavland, tætte skove og mangrovesumpere. Omkring tre fjerdedele af området er dækket af tæt regnskov. Omkring to procent af arealet er dyrkbart, men kun halvdelen dyrkes.

Brunei har et tropisk regnskovsklima, og det er varmt og fugtigt hele året rundt. De mest regnfulde måneder er november og december. Fugtigheden er høj hele året rundt: ca. 80 procent. Luftforurening er en voksende bekymring i landet på grund af tåge fra skovbrande i Indonesien.

Historie

Lidt er kendt om Bruneis tidlige historie. Det er kendt, at Brunei i det 14. århundrede befriede sig fra det javanesiske Majapahit-imperium, blev et uafhængigt sultanat og introducerede islam. I 1500-tallet var Bruneis et vigtigt handelscentrum og en stormagt. Landet omfattede Borneo og den sydlige del af den filippinske østat.

I de følgende århundreder gik sultanatet ind i en periode med tilbagegang. I 1800-tallet blev imperiet fanget mellem britiske kolonister, der tog sig af landets territorium. I 1888 besluttede sultanerne, at det var bedst at placere sig under beskyttelse af Storbritannien. Landet blev et britisk protektorat, men sultanen forblev det religiøse hoved.

Efter en periode med japansk besættelse under Anden Verdenskrig fik Brunei stigende autonomi af Storbritannien. I 1959 fik landet sin egen forfatning. Demokratiske parlamentsvalg blev afholdt i 1962. Da sultanen ikke indkaldte det nyvalgte parlament, var der oprør. Sultanen indførte undtagelsestilstand, som tilsidesatte meget af forfatningen. Der har ikke været afholdt valg siden. For Storbritannien blev det mere og mere pinligt at fremstå som et forældet sultanats protektor, og Brunei blev uafhængig i 1984.

Samfund og politik

Brunei er et sultanat. Landets forfatning giver sultanerne en masse magt, men Brunei bør også have en lovgiver. Efter landets uafhængighed lukkede sultanen parlamentet, og undtagelsestilstanden er blevet fornyet hvert år siden 1962. I praksis er landet derfor et absolut monarki.

Landet styres af sultan Hassanal Bolkiah. Han udpeger sin egen regering og er premierminister, finansminister og forsvarsminister. Resten af regeringen består for det meste af familiemedlemmer.

Siden 2004 har parlamentet mødtes et par gange om året. Samtidig ændrede sultanen forfatningen, så han selv udpeger 30 af parlamentets 45 medlemmer. Hvorvidt eller hvornår der vil blive afholdt valg til de resterende pladser i parlamentet er uklart.

Brunei betragtes som et af de mest politisk stabile lande i Asien, men med meget begrænsede demokratiske rettigheder. Medierne betragtes som sultanfamiliens talerør. Ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden er stærkt begrænset, og kvinders rettigheder indskrænkes. Islam er blevet stadig vigtigere i samfundet, og i april 2019 blev der indført fuld sharialov for muslimer og delvist for ikke-muslimer. Brunei har et dobbelt retssystem med både ikke-kirkelige og religiøse sharia-domstole.

Økonomi og handel

I 1970'erne blev Brunei den rigeste stat i Sydøstasien takket være landets enorme olieressourcer. I dag tegner olie- og gasressourcer sig for 65% af BNP og mere end 90% af landets eksport. Bruneis vigtigste handelspartnere er Japan, Singapore, Malaysia, Sydkorea og USA. Produktionen af rågummi, som tidligere var landets vigtigste indtægtskilde, er nu af ringe betydning.

Staten beskæftiger omkring halvdelen af Bruneis arbejdsstyrke, og omkring 60 procent arbejder i olie og andre industrier. Norges olierigdomme har givet befolkningen en høj levestandard. I Brunei modtager alle borgere gratis sundhedspleje og uddannelse, og de betaler ingen indkomstskat.

Bruneis rigdom, olie- og gasressourcer er ved at slippe op. Derfor forsøger regeringen at gøre landets økonomi mere alsidig og mindre afhængig af olie. Brunei ønsker at profilere sig som et finansielt center samt en destination for luksus og økoturisme. Der er dog ingen sektor, der ser ud til at erstatte olie og gas i den nærmeste fremtid.

Kort over Brunei