Flag
Nøgletal og fakta
Hovedstad: | Jerevan |
Befolkning: | Armeniere 98,1 procent, kurdere (yezidier) 1,2 procent, andre 0,7 procent (2011) |
Sprog: | Armensk (offisiell) 98%, kurdisk 1%, annet, deriblant russisk, 1% (2011) |
Religion: | Armensk-ortodokse 92,6 procent, evangelister 1 procent, andre 2,4 procent, ingen/uspecificeret 4 procent (2011) |
Indbyggertal: | 2 777 970 (2023) |
Areal: | 29 740 km2 |
Valuta: | Armensk Dram |
Bruttonationalindkomst per indbygger: | 18 942 PPP$ |
Nationaldag: | 21. september |
Geografi
Armenien er en indlandsstat i Asien, tæt på Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Armenien ligger på det armenske plateau, som ud over Armenien omfatter dele af Tyrkiet, Aserbajdsjan og Iran. Det meste af Armenien består af bjerge, men landskabet er også præget af søer, ørken og skove. Armenien har et kontinentalt klima med varme somre og kolde vintre. Der er store variationer i temperatur og nedbør i landet på grund af højdeforskelle i de forskellige regioner. Armenien er den mindste af de tidligere sovjetrepublikker, hvad angår areal.
Landet er udsat for jordskælv, som har forårsaget store ødelæggelser. Et katastrofalt jordskælv i 1988 dræbte tusindvis af mennesker og fik en halv million armeniere til at miste deres hjem. Dele af Armenien var stærkt forurenet af industrielle emissioner under sovjettiden. Mange af de tidligere fabrikker er nu lukkede, men meget af landets dyrkbare jord er blevet forurenet og ødelagt på grund af overforbrug af giftige pesticider.
Historie
Armenien omtales ofte som verdens første kristne nation, da landet var et af de første i verden til at indføre kristendommen som statsreligion i 301. Armeniens centrale beliggenhed har ført til, at mange forskellige folkeslag har erobret området gennem århundrederne.
Armenien var en del af Det Osmanniske Rige fra begyndelsen af det 16. århundrede. Mod slutningen af 1800-tallet begyndte Det Osmanniske Rige at gå i opløsning. Inspireret af europæiske befrielsesbevægelser begyndte armenierne at kræve uafhængighed. Af frygt for et armensk oprør besluttede regeringen i Istanbul i 1915 at deportere armenierne til Syrien og Mesopotamien. Tyrkiske tropper udførte massedeportationer og massemord på flygtende armeniere. Dette er kendt som det armenske folkedrab. Mellem 300.000 og 1.500.000 armeniere i Det Osmanniske Rige, det nuværende Tyrkiet, blev dræbt. Begivenheden er genstand for omfattende kontroverser og diskussioner, især mellem Tyrkiet og Armenien. Ifølge Tyrkiet var dødsfaldene en del af lidelserne under Første Verdenskrig og ikke systematiske drab.
I 1920 blev Armenien indlemmet i Sovjetunionen og var en republik, indtil det blev uafhængigt i 1991. Siden uafhængigheden har Armenien været i konflikt med Aserbajdsjan om territoriet Nagorno-Karabakh. Parterne underskrev en våbenhvile i 1994, men i efteråret 2020 blussede konflikten op igen med voldelige sammenstød. Parterne har siden underskrevet en ny våbenhvile.
Læs mere om konflikten i vores konfliktprofil om Karabakh.
Økologiske fodaftryk
1,1
jordkloder i Armenien
Hvis alle mennesker på jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Armenien ville vi have behov for 1,1 jordkloder.
Statistik Økologiske fodaftrykSamfund og politik
Efter uafhængigheden og frem til 2018 havde Armenien et semi-præsidentielt system. I dette system har præsidenten en stor del af den politiske magt. I 2008 blev der indført en forfatningsændring med det formål at fordele magten mere ligeligt mellem de politiske institutioner. Armenien betragtes nu som en parlamentarisk republik. I dette system har parlamentet mere magt end i et semi-præsidentielt system. Parlamentet udpeges gennem valg, og parlamentet vælger derefter præsident og premierminister.
Officielt betegnes Armenien som et liberalt demokrati, men brud på demokratiske traditioner præger landets politik. Flere valg er blevet kritiseret med beskyldninger om valgsvindel. Korruption er udbredt, og landets økonomi er plaget af organiseret kriminalitet kontrolleret af grupper og mafialignende organisationer. På trods af dette anses Armenien for at være en af de mest demokratiske af de tidligere sovjetrepublikker.
Som flere af de tidligere sovjetrepublikker har Armenien siden uafhængigheden kæmpet med en høj grad af udvandring på grund af fattigdom og dårlige levevilkår. Landet står også over for store udfordringer i forbindelse med menneskehandel, tvangsarbejde og børnearbejde.
Armenien blev medlem af FN den 2. marts 1992 og er også medlem af de fleste af FN's særorganisationer.
Menneskelig udvikling
Mangler data
Armenien er nummer af land på Human Development Index over menneskelig udvikling.
Statistik HDI-indexØkonomi og handel
Armenien er et mellemindkomstland, men står over for udfordringer med at etablere en velfungerende økonomi. Armenien har kæmpet for at finde alternative industrier til at erstatte sovjettidens industri. Nabolandene Tyrkiet og Aserbajdsjan har lukket deres grænser til Armenien på grund af konflikten i Karabakh. Det har forværret den økonomiske situation, da det gør det svært at handle med nabolandene. Derudover er de militære omkostninger forbundet med konflikten høje. Høj arbejdsløshed og fattigdom er et stort problem. Omkring 30 procent af landets indbyggere lever under fattigdomsgrænsen.
Armeniens økonomi er stærkt afhængig af indtægter fra eksport af varer og pengeoverførsler fra armeniere, der arbejder i udlandet. Landets import er større end dets eksport, hvilket har ført til et handelsunderskud. I dag er diamanter og metaller Armeniens vigtigste eksportvarer. Turisme er også en sektor i udvikling. Olie og gas importeres fra Rusland og Iran, og disse lande er Armeniens vigtigste handelspartnere.
Statistik
Her finder du værdierne for Armenien på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
mennesker i Armenien
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,6
børn per kvinde i Armenien
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
11
børn der dør per 1000 levendefødte i Armenien
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
18 942
BNP per indbygger i PPP-dollar i Armenien
Menneskelig udvikling
Mangler data
Armenien er nummer af land på Human Development Index over menneskelig udvikling.
Statistik HDI-indexSult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,3
af 10 er underernærede i Armenien
Klima
Økologiske fodaftryk
1,1
jordkloder i Armenien
Hvis alle mennesker på jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Armenien ville vi have behov for 1,1 jordkloder.
Statistik Økologiske fodaftrykCO2-udslip
Antal ton CO2-udslip per person
2,40
ton CO2-udslip per person i Armenien
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
0,216
GII-index i Armenien
Sundhed
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
8,2
har adgang til rent vand i Armenien
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
9,4
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Armenien
Uddannelse
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
11
er forventet antal år i skolen i Armenien
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
10,0
af 10 personer over 15 år, som kan læse og skrive i Armenien