Andorra

Geografi

Andorra ligger i Pyrenæerne. Landskabet er præget af ujævnt bjergterræn med højder på over 2000 meter. Landets højeste punkt er Pic de la Pedrosa. Floderne Valira del Nort og Valire d’Oriente mødes midt i landet og danner floden Valira. Floden løber mod sydøst og munder ud i en af bifloderne til Ebro i Spanien. Landets laveste punkt er 840 m.o.h. og ligger ved grænsen mod Spanien i syd. Over en tredjedel af landet er dækket af skov. Klimaet i Andorra er som i nabolandende Spanien og Frankrig, men på grund af højden er der mere sne om vinteren og lidt køligere om sommeren.

Tømmer har længe været Andorras eneste eksportvare. De største miljøudfordringerne i Andorra er knyttet til skovfældning og overgræsning af bjergsiderne, hvilket bevirker, at vind, regn, oversvømmelser og sne skyller den dyrkbare jord væk. De beboede bjergdale døjer med høj luftforurening fra trafik. Andorra har svaret på sine klimaudfordringer ved at ratificere Paris-aftalen.

Historie

Arkæologer har fundet spor af menneskelige bosættelser i området, der går helt tilbage til 11.000 år f.Kr, men der er kun få skriftlige optegnelser om Andorras tidlige historie. Andorra er derfor en af Europas ældste stater.

Ifølge historien fik Andorra sin frihed i 819 som en gave fra Karl den Store af Frankerriget til gengæld for støtte i krigen mod maurerne. Fra 1278 til 1993 var fyrstendømmet delt mellem den spanske biskop og den franske stat.

I 1930'erne voksede utilfredsheden i Andorra med den politiske og økonomiske styring af landet. Utilfredsheden førte til almindelig valgret for befolkningen, og i 1933 blev der for første gang afholdt valg i landet. Kun mænd over 25 år med en familie, der havde boet i landet i mindst tre generationer, fik lov til at stemme. Kvinder fik først stemmeret i 1970. Valgretsalderen blev sænket til 18 år i 1985 og udvidet til at omfatte alle borgere født i landet.

I 1981 blev der for første gang etableret en separat regering i landet. Regeringen begyndte at arbejde på sin egen forfatning. I 1993 støttede et stort flertal af befolkningen den nye forfatning, og Andorra blev en selvstændig stat. Samme år blev Andorra også medlem af FN. Landet beholdt dog den spanske biskop af Urgel og den franske præsident som officielle statsoverhoveder.

Samfund og politik

Formelt er Andorra et konstitutionelt fællesfyrstedømme, da den spanske biskop af Urgel og den franske præsident er landets statsoverhoveder. I virkeligheden er Andorra et parlamentarisk demokrati. Den udøvende magt ligger hos en regering, som bliver ledet af en regeringspræsident. Den lovgivende magt ligger hos et generalråd, som bliver valgt hvert fjerde år. Halvdelen af repræsentanterne bliver valgt af landets syv sogn, mens resten bliver valgt direkte af hele landet. Generalrådet vælger regeringspræsidenten, som alene vælger regeringen. Frankrig og Spanien deler det militære ansvar for Andorra. Landet er ikke med i EU, men har bevaret nære forbindelser med både Frankrig og Spanien, og har flere samarbejdsaftaler med EU.

Andorra har en høj levestandard med gratis sundhedstjenester og gode sociale ydelser for syge og arbejdsløse. Den gennemsnitlige levealder er blandt de højeste i verden. Kvinder og mænd er ligestillede i landets love, men kvinder tjener i gennemsnit mindre end mænd. Der er også et totalforbud mod abort. Landet får meget kritik for sine strenge immigrationsregler, som gør det meget vanskeligt at få statsborgerskab. Hele 50 % af befolkningen er ikke statsborgere og mangler derfor stemmeret, ifølge Freedom House. Folkegrupper som jøder og muslimer oplever at blive overset. Der er for eksempel ingen anerkendt moské i Andorra.

Andorra blev medlem af FN den 28. juli 1993 og er også medlem af en række specialiserede agenturer i FN-familien, såsom UNESCO, Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) og Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO). Landet er ikke medlem af EU, men har tætte relationer til både Frankrig og Spanien og har flere samarbejdsaftaler med EU.

Økonomi og handel

Indtil 1900-tallet var Andorras økonomi baseret på landbrug. Mod slutningen af det 20. århundrede blev handel og turisme de vigtigste industrier. Andorra har meget lave afgifter på varer, hvilket har været med til at tiltrække turister til landet. De fleste turister kommer om vinteren for at benytte sig af landets fremragende vintersportsfaciliteter. Hvert år besøger over 10 millioner turister det lille land. Selv om landet ikke er medlem af EU, har man siden 2002 brugt euroen som valuta.

Andorra har længe været kendt som et bank- og finanscentrum. Gunstige skatteordninger har fået mange internationale virksomheder og velhavere til at flytte deres aktiviteter til Andorra. I 2009 udvidede landet sit samarbejde om udveksling af finansiel information med flere lande for at skabe mere gennemsigtighed omkring landets økonomi. Selvom Andorra i de senere år har indført nye skatter, og landets økonomi er blevet mere gennemsigtig for at bekæmpe et dårligt ry, er landet stadig blevet brugt af nogle kriminelle organisationer til at undgå at betale skat og skjule penge fra andre lande. Andorra har ikke ratificeret vigtige og universelle anti-korruptionsinstrumenter, herunder FN's konvention mod korruption (UNCAC), OECD's bestikkelseskonvention og Europarådets civilretlige konvention om korruption. Landet mangler også et uafhængigt og specialiseret anti-korruptionsorgan i overensstemmelse med internationale standarder og krav.