Afghanistan

Geografi

Arealmæssigt er Afghanistan næsten dobbelt så stort som Norge, og grænsen til Pakistan er næsten lige så lang som hele Norges nationale grænse. Det meste af landet består af barskt bjergrigt terræn med dybe dale og høje bjerge. Det højeste bjerg hedder Noshaq og er 7492 meter højt. Hindu Kush bjergkæden, som løber nordøst fra grænsen mellem Kina og Pakistan og strækker sig sydvest dybt ind i Afghanistan. Bjergkæden adskiller de nordlige provinser fra resten af ​​landet. Landet har et typisk indlandsklima med varme somre og kolde vintre.

Tørke, jorderosion og mangel på rent drikkevand er et stort problem for befolkningen, og der er lidt skov. Ikke desto mindre er Afghanistan ikke et land, der af natur lider under mangel på vand. I den nordlige del af landet er der lavtliggende sletter med relativt frugtbar jord, og om foråret fylder smeltevand fra Hindu Kush floder, søer og vandløb. Det meste af vandet løber dog ud af landet, og de gamle vandingssystemer er blevet ødelagt.

Historie

Afghanistan har været en vigtig gennemfartsvej for handel og rejser mellem øst og vest siden oldtiden, da den gamle silkevej gik gennem landet. Landet har været domineret af persere, grækere, tadsjikere og mongoler. Først i løbet af 1700-tallet blev landet selvstændigt, da det moderne Afghanistan blev grundlagt af Ahmad Shah Durrani.

Afghanistan havde lejlighedsvis kontrol over store dele af nutidens Pakistan og Iran, men i 1800-tallet opstod der konflikter mellem Afghanistan og briterne, som styrede Indien. I en fredsaftale fra 1919 måtte Afghanistan opgive store områder i det nuværende Pakistan. I løbet af 1900-tallet førte manglende økonomisk udvikling til interne konflikter, og i 1973 blev kongen afsat i ét kup.

I 1979 invaderede Sovjetunionen for at støtte kommunistpartiet, som havde taget magten året forinden. Besættelsen mødte stor modstand blandt den afghanske befolkning, som blev støttet med penge og våben fra USA og Kina. Mere end 800.000 afghanere blev dræbt i konflikten, og mere end 5 millioner flygtede.

Da Sovjetunionen trak sig ud af Afghanistan i 1989, efterlod de sig et land i krise. De følgende syv år var præget af borgerkrig, før det islamistiske Taliban-regime overtog kontrollen. Taliban var et totalitært regime, der forfulgte oppositionen, og nægtede kvinder deres ret til at studere og arbejde. For mange afghanere repræsenterede Taliban midlertidig ro efter mange års krig.

Den 11. september 2001 angreb det Afghanistan-støttede terrornetværk Al-Qaeda USA, hvilket medførte en amerikansk invasion af Afghanistan og nedkæmpelse af det islamistiske Taliban-regime. Siden da har der været krig, hvor en koalition af internationale styrker har kæmpet med den afghanske regering mod Taliban, som derefter fungerede som en oprørsgruppe.

I 2021, da de internationale styrker gradvist trak sig tilbage, kollapsede myndighedernes kontrol fuldstændig, som en konsekvens af Taliban-soldaternes hurtige fremrykning. Kaos og evakuering fulgte, hvilket gjorde, at Taliban generobrede regeringslokalerne efter 20 års krig og internationale militære styrker i landet.

• Læs mere om konflikten på vores konfliktprofil om Afghanistan.
• Læs mere om konflikten og organisationen Al-Qaeda på vores konfliktprofil om Al-Qaeda.

Samfund og politik

Afghanistan er en islamisk republik organiseret efter en forbundsrepubliks model. Republikken er inddelt i 34 provinser, som igen er inddelt i 398 distrikter. Landet er (indtil for nyligt) blevet styret af en præsident og to vicepræsidenter, som alle er direkte valgt for en periode på 5 år og kun kan genvælges én gang. Præsidenten er ansvarlig for landets udenrigspolitik, forsvar og borgerrettigheder. Han er både regeringschef og leder af militæret, og kan nedlægge veto mod forslag fra Nationalforsamlingen.

Efter at Taliban igen overtog regeringsmagten i august 2021, er det uklart, hvordan det politiske system vil se ud i fremtiden.

Afghanistan blev medlem af FN den 19. november 1946. Som et af FN's første medlemslande har Afghanistan bidraget til FN's arbejde, blandt andet gennem sin mangfoldige og unikke kultur.

Økonomi og handel

Afghanistans økonomi har lidt under de mange årtier med krig og konflikt. Landet har relativt store naturressourcer, blandt andet i form af mineraler som kul, kobber og jernmalm samt en del olie og naturgas. Naturressourcerne er blevet underudnyttet på grund af urolighederne i landet, og fordi der mangler ordentlige veje og transportmuligheder. Selvom det ikke fremgår af de officielle tal, er ulovlig opiumproduktion en grundpille i den afghanske økonomi. 

Afghanistan er fuldstændig afhængig af international bistand, og store dele af landets bruttonationalprodukt kommer fra bistand og militær tilstedeværelse. På grund af væbnet konflikt, korruption, høj kriminalitet og et svagt statsapparat kæmper regeringen i Afghanistan for at genopbygge landet, selvom der har været økonomisk vækst, siden Taleban blev væltet.