Introduktion

Al-Qaeda er et islamistisk terrornetværk oprettet af Osama bin Laden. Al-Qaeda har stået bag flere store terrorangreb. Det mest kendte er mod USA’s World Trade Center i New York 11. september 2001. Angrebet udløste USA’s ”globale krig mod terror”, som skulle nedkæmpe Al-Qaeda gennem krigsførelse i en række lande.

Baggrund

Al-Qaeda opstod i skyggen af den afghanske borgerkrig i 1980’erne. Afghanistan var på det tidspunkt besat af Sovjetunionen og styret af et kommunistisk regime uden stor opbakning fra befolkningen. Flere muslimske oprørsgrupper samlede sig for at kæmpe mod de sovjetiske og afghanske regeringsstyrker. USA, som ønskede at standse den kommunistiske indflydelse, støttede de muslimske oprørere både økonomisk og militært.

Islamisterne mente at gå i krig mod den sovjetiske besættelsesmagt var en form for militant jihad (”hellig krig”). At krigsførelsen blev defineret som en religiøs krig for muslimer gjorde, at den tiltrak muslimer fra andre lande, specielt unge mænd fra det meget religiøse Saudi-Arabien. En af disse saudiarabiske mænd var Osama bin Laden. Han rejste til Afghanistan i begyndelsen af 1980’erne for at støtte krigen mod kommunisterne.

Osama bin Laden

Osama bin Laden kom fra en meget velhavende familie i Saudi-Arabien og var opdraget meget religiøst. Han var uddannet indenfor økonomi og administration og blev rig, da han arvede mere end 100 millioner fra sin far.

Da Sovjetunionen invaderede Afghanistan, bestemte Bin Laden sig for at hjælpe modstandsbevægelsen. Han rejste til Afghanistans naboland Pakistan og slog sig sammen med den sunnimuslimske teolog Abdullah Azzem. Sammen oprettede de to et slags rekrutteringsbureau for muslimer, som ville deltage i krigen mod kommunisterne.

Osama bin Laden siges at have brugt en stor del af sine egne penge på at finansiere både rejser og ophold for saudiarabiske mænd, som ønskede at deltage i krigen. Han bidrog også med penge til militær oplæring og træning af de unge krigere. Hvor meget han selv deltog i krigen, er mindre kendt.

Oprettelsen af Al-Qaeda

Da krigen mod Sovjetunionen sluttede, opstod der uenighed mellem de islamistiske krigere om, hvilken retning de skulle vælge videre. Abdullah Azzem og Osama bin Laden var enige om, at den globale kamp for islam måtte fortsætte og oprettede Al-Qaeda i løbet af 1988 eller 1989. Navnet Al-Qaeda betyder ”basen”.

I løbet af 1990’erne støttede Al-Qaeda islamistiske ekstremister (jihadister), som rejste til Bosnien for at slås mod Serbien og russerne i Kaukasus. Da oberst Omar al-Bashir i 1992 gennemførte et islamistisk kup i Sudan, bestemte Osama bin Laden at flytte Al-Qaedas hovedkontor til Sudan.

Fremvæksten af Taliban og Al-Qaedas retur til Afghanistan

Da den islamistiske bondebevægelse Taliban tog kontrol over Afghanistan i 1996, bestemte Osama bin Laden sig for at flytte Al-Qaeda-ledelsen tilbage til Afghanistan.

I Afghanistan fik Al-Qaeda rollen som en væbnet fløj under Taliban-regimets hær. Terrorgruppen fik etableret sine egne træningslejre og betegnede sig som Talibans elitesoldater. Samtidig gav tilflugtsstedet i Afghanistan Al-Qaeda mulighed for at udvikle sin ideologi og militære styrke.

Al-Qaedas ideologi

Al-Qaedas ideologi handler om, at den muslimske verden er under angreb fra ikke-muslimske lande generelt, USA og Israel specielt. De vestlige landes dominans over muslimske lande har derfor gjort det nødvendigt for alle muslimer at deltage i et militant jihad mod vesten, ifølge Al-Qaedas tænkning.

De tre vigtigste byer i islam er Mekka, Medina og Jerusalem. Både tilstedeværelsen af amerikanske militærbaser i Saudi-Arabien, hvor Mekka og Medina ligger, og Israels besættelse og kontrol over Jerusalem, bidrog til, at USA og Israel blev anset for hoved fjenden i Al-Qaedas islamistiske projekt.

USA og Storbritanniens politik over for Irak i årerne efter 1990 spillede også en vigtig rolle i Osama bin Ladens retorik om vestlig imperialisme i den islamistiske verden.

Al-Qaedas terroraktioner mod USA

Under Taliban-regimets beskyttelse i Afghanistan voksede Al-Qaeda til et større og langt mere velorganiseret netværk end tidligere. I 1996 udstedte bin Laden en såkaldt fatwa (en religiøs dom) mod USA, hvor han erklærede militant jihad mod USA og dets allierede. Den første store terroraktion fandt sted i Saudi-Arabien samme år, da Al-Qaeda angreb et stort boligkompleks i byen Dhahran.

I 1998 angreb Al-Qaeda de amerikanske ambassader i Tanzania og Kenya. 223 mennesker blev dræbt i de to terroraktioner, og mange tusinde blev såret. Aktionerne førte til, at USA’s sikkerhedstjeneste virkelig fik øjnene op for Al-Qaeda og placerede Osama bin Laden på toppen af listen over eftersøgte mænd.

USA rettede et raketangreb mod Al-Qaedas baser i Afghanistan i 1998, men ramte ikke mere end en håndfuld Al-Qaeda-krigere. USA forsøgte også at indgå et diplomatisk forlig med Taliban, hvilket indebar udleveringen af bin Laden, men disse forhandlinger førte ikke til noget.

Et angreb på et amerikansk marineskib i Yemen i 2000 blev også knyttet til Al-Qaeda. Her var de militære og diplomatiske svar fra USA relativt små og uden resultat.

Gennembruddet: Terrorangrebet 11. september 2001

Al-Qaedas konflikt med USA fik et gennembrud i 2001, efter det kom frem, at det var Al-Qaeda, som stod bag det enorme terrorangreb mod USA den 11. september 2001. Terroristerne havde kapret amerikanske passagerfly og med vilje styrtet ind i de symboltunge bygninger, World Trade Center i New York og USA's forsvarsdepartement (Pentagon) i Washington. Næsten 3000 mennesker blev dræbt.

Terrorangrebene kom som et chok for USA og resten af verden. Angrebene udløste en offensiv militant politik, som USA’s præsident George W. Bush kaldte en ”global krig mod terror”. Den begyndte med en USA-ledet invasion af Afghanistan den 7. oktober 2001.

USA’s krig imod terror

USA’s erklærede mål med den såkaldte globale krig mod terror var at vælte Taliban-regimet i Afghanistan, dræbe Osama bin Laden og nedkæmpe Al-Qaeda en gang for alle.

USA lykkedes relativt hurtigt med sit første mål om at vælte Taliban-regimet. Men det skulle vise sig vanskeligere at nedkæmpe Al-Qaeda. Før amerikanerne var i stand til at få kontrol over Afghanistan, var Osama bin Laden, og de fleste af Al-Qaedas ledere, flygtet over grænsen til Pakistan, hvor de søgte tilflugt.

USA’s videre krig mod terror blev mindre vellykket. Invasionen af Irak, som Bush-administrationen mente var en del af den samme krig mod terror, manglende tilladelse (mandat) fra FN’s sikkerhedsråd og var dermed i strid med folkeretten (ulovlig). Derudover var flere af USA’s traditionelle allierede, som Frankrig og Tyskland, imod invasionen af Irak. Irak-krigen gav samtidig Al-Qaeda nye argumenter i sin kamp mod USA.

Ud over USA's krigsføring i Afghanistan og Irak, har USA ført krig mod terror i Pakistan, Yemen, Somalia og Syrien. Forskning fra Brown University i USA har beregnet, at over 800.000 mennesker har mistet livet som følge af krigen mod terror, og mindst 37 millioner har mistet sine hjem, som følge af USA's krige i årene efter 11. september 2002.

Bin Laden bliver dræbt

1. maj 2011 annoncerede USA’s præsident Barack Obama, at Osama bin Laden var blevet dræbt af en gruppe amerikanske elitesoldater i Pakistan. Efter Osama bin Ladens død overtog Ayman al-Zawahiri ledelsen af Al-Qaeda. Han havde en baggrund fra en relativt velstående familie i Egypten, høj uddannelse og fungerede som næstkommanderende i Al-Qaeda helt frem til bin Ladens død. Al-Zawahiri er ofte blevet omtalt som hjernen i Al-Qaeda, men siges at mangle bin Ladens karisma. I 2022 blev han også dræbt af USA, i et bombeangreb i Kabul i Afghanistan.

Al-Qaedas udvikling siden 2011

Siden 2011, da Det Arabiske Forår brød ud, og bin Laden blev dræbt, har Al-Qaeda forandret sig. Al-Qaedas centralledelse opererer fortsat i det skjulte. Mens Al-Qaedas internationale netværk i stigende grad består af lokale militære oprørsgrupper. Disse lokale grupper, som operer i forskellige konflikter i verden, har i forskellig grad tilknytning til Al-Qaedas netværk og centralledelse. Resultatet af denne udvikling er, at Al-Qaeda er til stede i flere lande og inkluderer flere mennesker end nogensinde før.

Al-Qaeda i Syrien og Irak

Siden 2000 har Al-Qaeda vokset sig stærkere i Mellemøsten. Både invasionen af Irak i 2003 og Det Arabiske Forår i 2011 førte til kaos og ustabilitet i en række arabiske lande. Dette gav Al-Qaeda spillerum til at vokse.

Al-Qaeda har været effektive til at udnytte utilfredsheden og usikkerheden hos sunni-muslimer i Mellemøsten til at rekruttere nye medlemmer. I en periode var lokale Al-Qaeda-grupper blandt de dødeligste oprørsgrupper i Syrien og Irak.

Efter borgerkrigen i Syrien brød ud i 2011, rejste islamister fra Irak til Syrien for at etablere en lokal Al-Qaeda-organisation der. Det resulterede i oprettelsen af gruppen Jabhat al-Nusra, som i en periode var knyttet til det internationale Al-Qaeda-netværk. Al-Nusra havde fokus på at bekæmpe Assad-regimet og blev anset for en af de mest effektive militante grupper i denne kamp.

Al-Qaeda blev delvist overskygget af Islamisk Stat (IS) i Syrien og Irak efter, at IS blev den dominerende islamiske terrororganisation i regionen i 2014.

IS har sine rødder i Al-Qaeda og deler meget af den samme ideologi. Både Al-Qaeda og IS har som mål at oprette et kalifat (en islamisk stat). I modsætning til IS mener Al-Qaeda, at der ikke kan oprettes et kalifat, før vestlige styrker er nedkæmpet og har forladt de muslimske lande.

Al-Qaeda i Yemen

Al-Qaeda har også en lokal gruppe i Yemen, kendt som ”Al-Qaeda på den arabiske halvø” (AQAP). AQAP er vokset i takt med urolighederne i Yemen og blevet en integreret del af konflikten, som eskalerede til en brutal krig i 2015.

AQAP har vokset sig til at blive en af de lokale Al-Qaeda-grupper i verden med størst militærkapacitet og har haft større succes i Yemen end IS. AQAP er også den lokale gruppe af Al-Qaeda, som har størst kapacitet til at udføre terrorhandlinger uden for egne grænser.

Al-Qaeda på det afrikanske kontinent

Al-Qaeda har også netværk og lokale grupper i forskellige lande i Afrika. Disse har som mål at bekæmpe siddende regimer og oprette islamiske stater. De er samtidig, i mere eller mindre grad, en integreret del af de lokale konflikter de befinder sig i og har derfor lokale fjender, alliancer og samarbejdspartnere.

I nordvest Afrika opererer AQIM, som står for Al-Qaeda i den islamiske Maghreb. Maghreb er en betegnelse for landene i Nordafrika vest for Egypten, hvilket vil sige Libyen, Tunesien, Algeriet, Marokko, Vestsahara og Mauretanien. Ustabiliteten, som opstod under og i kølvandet på Det Arabiske Forår i 2011, skabte gode vækstmuligheder for AQIM. Siden 2015 har gruppen begået flere terrorangreb.

I Somalia opererer en oprørsgruppe ved navn al-Shabaab, som erklærede loyalitet til Al-Qaeda i 2012. Al-Shabaab har som mål at oprette en islamisk stat i et område, som inkluderer Somalia og dele af nabolandene. Gruppen har gennemført flere dødelige terroraktioner i nabolande som angrebet i Kenya den 21. september på indkøbscenteret Westgate Mall, hvor over 70 mennesker blev dræbt. USA fortsatte derfor med at se konflikten i Somalia og kampen mod al-Shabaab, som en del af den globale krig mod terror.

FN’s rolle i konflikten

Al-Qaeda anses som en terrororganisation af FN’s sikkerhedsråd. Sikkerhedsrådet har også vedtaget flere resolutioner mod Osama bin Laden og andre personer med tilknytning til Al-Qaeda. Sanktionerne har haft til formål at standse alt våbensalg til Al-Qaeda, fryse netværkets økonomiske midler, og forhindre lederne i at kunne rejse nogen steder.

FN har sin egen komite for anti-terrorisme. Denne komite har til ansvar at følge op på de praktiske sanktioner mod Al-Qaeda og beslægtede organisationer, som Islamisk Stat (IS).

I 2005 vedtog FN’s generalforsamling en anti-terrorstrategi. Der blev samtidig oprettet et FN-organ til at følge op på strategien, kaldet The Counter-Terrorism Implementation Task Force (CTITF).

Læs mere om ekstremisme og terrorisme her

Kilder

Brown University, Uppsala Conflict Database, PRIO, BBC, MIPT, The Economist, UN News, Human Security Brief 2006, World Politics, Journal of Peace Research, Store Norske Leksikon, Stanford University - Mapping Militant Organizations.

Brown University: Costs of War: "Creating Refugees: Displacement Caused by the United States’ Post-9/11 Wars" (2020).

Relaterede lande og konflikter

Læs vores landsprofiler for de lande, der er involveret i konflikten:

Læs vores konfliktprofiler, som er relaterede til konflikten: