Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Harare
Etniske grupper: Shona 82%, ndebele 14%, andet/uspecificeret 4%.
Sprog: Engelsk, shona, sindebele, flere mindre sprog og dialekter
Religion: Protestanter 74,8 procent, romersk-katolikker 7,3 procent, andre kristne 5,3 procent, muslimer 0,5 procent, andre/ingen 10,6 procent (2015)
Befolkningstal: 16 665 409 (2023)
Styreform: Parlamentarisk demokrati
Areal: 390 760 km2
Valuta: Zimbabwesiske dollar
Bruttonationalindkomst per indbygger: 2 531 PPP$
Nationaldag: 18. april

Geografi

Zimbabwe ligger på det sydafrikanske højplateau og har store områder med bjerge og bakker. Landet har også store skovklædte savanner, og i vest er der sump- og vådområder. I øst vokser tæt jungle langs Inyanga-bjergkæden, som danner en naturlig grænse til nabolandet Mozambique. Zimbabwe er fuldstændig kystløst.

Klimaet er subtropisk, og temperaturen varierer med højden. Zimbabwe har kun lidt nedbør, og det meste af regnen falder mellem november og marts. Mange områder er for tørre til landbrug.

Landet står over for store miljømæssige udfordringer, især inden for landbruget. Brugen af giftige pesticider er blandt de højeste i verden. Skovrydning og jorderosion truer med at ødelægge den øverste jord, og i byerne er luften forurenet af tung industri og trafik. Flere truede dyrearter er i fare for at uddø, fordi snigskytter får lov til at gå frit omkring i nationalparkerne.

Historie

Zimbabwe har været beboet af folkeslagene shona og ndebele i næsten 2000 år. Landet var fra 800-1400-tallet et rigt handelscentrum. Zimbabwe er opkaldt efter en by fra middelalderen ved samme navn, hvor det anslås, at der boede op imod 20 000 mennesker i dens storhedstid. Efter 1400-tallet oplevede byen et forfald på grund af overbefolkning og udarmning af jord og skov.

De næste århundrede begyndte europæiske eventyrere, handelsmænd og missionærer at komme til området, og de lokale kongedømmer mistede meget maget og store landområder. Det britiske Sydafrika-kompagni fik kontrol over Zimbabwe i slutningen af 1800-tallet, indtil landet blev en britisk koloni under navnet Syd-Rhodesia i 1923.

I 1962 kom det racistiske parti Rhodesisk Front (RF) til magten efter en klar valgsejr, og i 1965 erklærede landet sig selvstændigt fra det britiske Commonwealth of Nations. Landet fik navnet Rhodesia og blev styret af et hvidt mindretal.

FN vedtog i 1968 en resolution, som forbød alle medlemmer at handle med Rhodesia. En sort modstandsbevægelse voksede frem og drev guerillakrig mod regeringen gennem 1970’erne. I 1980 blev landet selvstændigt og tog navnet Zimbabwe. Frigørelseslederen Robert Mugabe styrede landet fra 1980, indtil han blev afsat ved et militærkup i 2017.

Samfund og politik

I teorien er Zimbabwe en parlamentarisk republik med et flerpartisystem. Men siden uafhængigheden i 1980 har landet fungeret som en etpartistat, hvor partiet ZANU-PF dominerer politik og administration på alle niveauer. Forfatningen er blevet ændret flere gange for at øge præsidentens magt, og han er både regeringschef og statsoverhoved. Oppositionen er splittet og forfølges af sikkerhedspolitiet CIO.

Menneskerettighederne i Zimbabwe er begrænsede på flere områder. Demokratiske rettigheder, såsom ytringsfrihed, er begrænset af flere love. Demonstrationer og protester bliver jævnligt undertrykt af politi og sikkerhedsstyrker, og staten kontrollerer, hvad der bliver publiceret i medierne. Kvinders rettigheder er nedfældet i loven, men kulturelle og religiøse skikke placerer kvinder i en underordnet position i samfundet. Homoseksualitet og abort er forbudt.

Siden 2000 har landet været præget af politisk uro og en stadig ringere livskvalitet for borgerne. Stigende fattigdom og arbejdsløshed har ført til dårligere sundhed, sult og en lavere gennemsnitsalder. Hiv og aids er et stort samfundsproblem, foruden mødre- og børnedødelighed. Mange indbyggere er hårdt ramt af mangel på mad, rent vand og dårlige sanitære forhold.

Økonomi og handel

De vigtigste industrier i Zimbabwe er minesektoren og landbruget. Grundlæggende har Zimbabwe en bred økonomisk base og er rig på guld og andre naturressourcer. Men landet har oplevet flere økonomiske kriser, som har ramt befolkningen hårdt. De økonomiske problemer er baseret på en række faktorer, herunder lave investeringsniveauer, dårlig infrastruktur, udbredt korruption, høj gæld og stigende inflation.

I 1990'erne bistod Verdensbanken og Valutafonden med økonomiske programmer, men trak sig ud, da landet holdt op med at betale afdragene på sine mange lån. Reformer for at omfordele jord fra den hvide overklasse til den sorte underklasse i 1990'erne og 2000'erne havde yderligere katastrofale konsekvenser for landet. Folk blev fordrevet fra deres gårde, og store landbrugsområder blev ødelagt, fordi de ikke blev forvaltet ordentligt. Dette, kombineret med tørke, førte til stor fødevaremangel og tab af eksportindtægter.

Den politiske situation har ført til, at flere lande har nægtet at handle med Zimbabwe, og i 2000'erne udviklede situationen sig til en dyb økonomisk krise. For at betale for de offentlige udgifter begyndte centralbanken at trykke flere penge, hvilket fik priserne på varer til at stige, og pengene mistede næsten al værdi (hyperinflation). Intet andet land havde været i nærheden af en sådan hyperinflation i over et halvt århundrede. I 2009 begyndte økonomien dog at vokse efter valget af en overgangsregering. Men landet kæmper stadig med at kontrollere inflationen, og korruption er et stort problem.