Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: El Aaiún (Laayounne)
Etniske grupper: Arabere og berbere
Sprog: Standard arabisk (officielt), berber, spansk og fransk
Religion: Islam
Befolkningstal: 587 258 (2023)
Styreform: Eksilregering
Areal: 266 000 km2
Valuta: Dirham

Geografi

Vestsahara ligger på den nordvestlige kyst af Afrika. Det meste af Vestsahara består af ørken og halvørken, men der er også flere saltsøer og lave bjerge. Klimaet er varmt og tørt med omkring 40-50 grader om sommeren, men nat- og dagtemperaturer kan variere med op til 33 grader. Der falder lidt nedbør, mindre end 50 millimeter om året. Regnen falder normalt på kysten, hvor temperaturerne også er mere moderate end inde i landet.

Klimaet og landskabet giver dårlige vækstbetingelser, og området er præget af sparsom halvørkenvegetation, hovedsageligt bestående af akaciekrat og forskellige arter af marietidsel. Dyrelivet i området består af arter tilpasset ørkenforhold, herunder antiloper, ørkenræve og kameler.

Den sparsomme regn og manglen på naturlige vandkilder betyder, at adgang til rent vand er et konstant problem i Vestsahara. Derudover er landbruget truet af ørkendannelse og hyppige sandstorme.

Historie

Vestsahara har været befolket af jægere og hyrder i mange tusinde år. I middelalderen blev området erobret af nomadestammerne berbere og beduiner, som levede i mindre stammer uden fast bosættelse. Landet blev erobret af muslimske arabere i det ottende århundrede, og blev med tiden en vigtig del af handelsruterne mellem det vestlige og nordlige Afrika.

Europæerne erobrede det nordlige Afrika i det 19. århundrede, og i 1884 slog spanierne sig ned og gjorde Vestsahara til en spansk koloni. I 1958 fik landet status som en separat spansk provins. Samtidig gjorde både Marokko og Mauretanien krav på området, og i 1975 kom 350.000 marokkanere ind i provinsen. Spanien trak sig hurtigt tilbage, og Vestsahara blev delt mellem Marokko og Mauretanien. Mauretanien opgav sit krav på Vestsahara i 1979, og Marokko besatte deres territorium kort efter.

I 1973 blev den marxistiske modstandsgruppe Polisario grundlagt. De erklærede området uafhængigt i 1975, under navnet Sahara Arab Democratic Republic (SADR). Marokko og Polisario var i krig om området fra 1975, indtil en våbenhvileaftale blev indført en våbenhvileaftale blev indført i 1991. Våbenhvileaftalen indeholdt et krav om en folkeafstemning om at erklære Vestsahara for en selvstændig stat eller en del af Marokko, men Marokko har ikke fulgt op på dette krav. I 2007 foreslog Marokko begrænset selvstyre som et alternativ.

Landet er i dag delt i to af en marokkansk mur, som strækker sig fra grænsen i nord til grænsen i syd. Marokko kontrollerer tre fjerdedele af området, inklusive kysten og alle byer. I disse områder er størstedelen af befolkningen marokkanske immigranter. Kvartalet øst for muren er ubeboet og kontrolleret af befrielsesbevægelsen Polisario.

Samfund og politik

Vestsahara betragtes af Marokko som en sydlig provins, som er styret efter marokkanske love, og med en guvernør, som den højeste repræsentant for regeringen. Befolkningen i Vestsahara, kaldet Saharawi, som bor i de marokkansk kontrollerede områder, deltager i marokkanske valg.

Befrielsesbevægelsen Polisario fungerer også i dag, som en eksilregering i dele af Vestsahara. Regeringen er baseret i og støttet af Algeriet. Brahim Ghali er generalsekretær for Polisario, og har været præsident for området siden 2010. I det område, han regerer, SADR, bor der færre end 30.000 mennesker. Ikke desto mindre har 40 medlemslande af FN diplomatiske forbindelser med SADR.

Den langvarige konflikt har ført til store lidelser for lokalbefolkningen, og det anslås, at 173.600 mennesker bor i flygtningelejre i nabolandet Algeriet. Begge sider af konflikten anklager hinanden for krænkelser af menneskerettighederne, og forhandlinger ledet af FN har indtil videre ikke ført til nogen løsning på konflikten.

Økonomi og handel

En stor del af befolkningen i Vestsahara er nomader eller semi-nomader med geder og kameler og dyrker grøntsager, dadler og hirse. Der er ikke nok nedbør i området til de fleste andre former for landbrug.

Fiskeressourcerne i de marokkansk kontrollerede områder i Vestsahara danner grundlaget for en lille fiskeindustri, der eksporterer tørret fisk. Inde i landet er der rige fosfataflejringer, og der er også aflejringer af en del jernmalm og kaliumcarbonat. Bortset fra dette udvindes få ressourcer, og det meste af maden til indbyggere i Vestsahara skal importeres.