Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Washington D.C
Etniske grupper: Hvide 61,6%, sorte 12,4%, asiater 6%, indianere og urbefolkning i Alaska 1,1%, blandet etnisk baggrund 0,2%, andre 8,4%. Omkring 18,7% af USA's befolkning er latinamerikanere, og har oprindelse fra Mellem- og Sydamerika eller Spanien (2020)
Sprog: Engelsk 78%, spansk 13,4 %, kinesisk 1,1%, andre 7,3%. På Hawaii er hawaiisk officielt sprog, og i Alaska er der 20 officielle ursprog. (2017)
Religion: Protestanter 46,5%, katolikker 20,8%, mormonere 1,6%, andre kristne 0,9%, jøder 1,9%, muslimer 1%, andre/uspecificeret 6,6 %, ingen 22,8% (2014)
Befolkningstal: 339 996 563 (2023)
Styreform: Konstitutionel føderal republik
Areal: Grund: 9 147 593 km². I alt: 9 833 517 km² (inklusive kystnære farvande)
Valuta: US Dollar
Bruttonationalindkomst per indbygger: 76 399 PPP$
Nationaldag: 4. juli

Geografi

USA er verdens fjerdestørste land målt på landareal. Nogle statistikker viser, at USA er større end Kina. Det kan skyldes, at beregningen så omfatter amerikanske kystfarvande.

Landskabet i USA er varieret. I øst strækker sletterne sig fra Atlanterhavet mod skovklædte bakker. Mississippi-Missouri-floden løber gennem landet og ind i den Mexicanske Golf. Store sletter med landbrugsarealer præger landskabet vestpå mod Rocky Mountains. Områderne vest for bjergkæden er domineret af ørken- og klippeformationer som Grand Canyon. Denali (tidligere kaldet Mount McKinley) i 6.194 meter over havets overflade, er landets højeste bjerg og ligger i Alaska i nord. Det meste af USA har et tempereret klima, men tropisk klima dominerer på Hawaii og Florida, og polarklimaet kendetegner Alaska.

Brugen af ​​kunstgødning og sprøjtemidler forurener grundvandet, og nogle steder skal myndighederne regulere vandforbruget. I staten Californien har der været tørke siden 2011, hvilket har ført til skovbrande og mangel på vand til husholdninger og landbrug. Yderligere miljøproblemer er skovrydning og luftforurening. USA er blandt de lande i verden, der udleder mest CO2.

Tidligere præsident Donald Trump trak USA ud af Paris-aftalen. Paris-aftalen er en aftale, der har til formål at forhindre, at temperaturen på Jorden stiger med mere end to grader. Præsident Joe Biden har underskrevet landet tilbage i aftalen. Håbet om at nå målet styrkes dermed.

Historie

De oprindelige folk i Nordamerika stammer oprindeligt fra Eurasien og bosatte sig i landet for flere tusinde år siden. Indtil landet blev koloniseret af europæere i det 16. århundrede, levede de oprindelige folk i flere hundrede forskellige stammesamfund.

Da europæiske sømænd, ledet af Christopher Columbus, opdagede søvejen til Amerika i 1492, troede de, at de havde nået Asien (ofte blot omtalt som Indien). De begyndte derfor at kalde den oprindelige befolkning for indianere. Landet blev koloniseret af europæere i det 16. århundrede. Størstedelen af ​​den oprindelige befolkning døde af europæiske sygdomme, og mange blev tvangsfordrevet fra deres lande. Samtidig medbragte europæerne folk fra Afrika og brugte dem som slaver i Amerika.

I 1776 løsrev 13 kolonier på Atlanterhavskysten sig fra Storbritannien, hvilket førte til dannelsen af ​​USA. I 1861 udbrød borgerkrig mellem nord- og sydstaten. Sydstaterne overgav sig i 1865. Dette resulterede i afskaffelsen af ​​slaveriet, selvom racisme og undertrykkelse fortsatte. Både oprindelige folk og folk af afrikansk afstamning var længe udsat for hård undertrykkelse. Denne historie kendetegner også nutidens USA, som stadig har 574 anerkendte oprindelige stammer i landet.

I årtierne efter borgerkrigen voksede USA's magt internationalt. USA var hovedarkitekten bag oprettelsen af ​​De Forenede Nationer efter Anden Verdenskrig, og blev det første permanente medlem af FN's Sikkerhedsråd i 1945. USA blev derefter det mest magtfulde land i verden, sammen med Sovjetunionen som den eneste udfordrer i det, der blev til den kolde krig. Den kolde krig varede indtil slutningen af ​​1990'erne, hvor Sovjetunionen blev opløst, og USA stod tilbage som verdens eneste supermagt.

USA blev ramt af et stort terrorangreb den 11. september 2001. Som svar erklærede USA en global krig mod terror og invaderede Afghanistan og Irak.

Samfund og politik

USA er en forbundsrepublik bestående af 50 stater. De føderale myndigheders (præsidenten og regeringen m.fl.) ansvarsområder omfatter udenrigspolitik, forsvarspolitik, borgerrettigheder, told, post, centralbanken, samt regulering af handel mellem delstaterne. Delstaterne er hovedansvarlige for den almene lovgivning. Love og regler varierer derfor i høj grad mellem de forskellige stater. Grundloven fra 1787 er stadig gældende, men med enkelte tillægsbestemmelser.

Hver af de 50 delstater har også et forskelligt retsvæsen. USA's statsapparat og velfærdssystem er noget som gør at tjenester, som vi i Danmark finansierer gennem skattesystemet, koster penge i USA. Eksempler på dette er højere uddannelse og hospitalsbesøg.

USA’s kongres (parlament) består af to kamre; Senatet og Repræsentanternes Hus. Præsidenten er både regeringschefen og den øverste chef for militæret, og kan nedlægge veto mod lovforslag fra Kongressen. USA har i teorien et flerpartisystem, men i praksis er det Demokraterne og Republikanerne som dominerer.

Under Donald Trumps præsidentperiode ændrede den politiske scene sig drastisk. I 2021 blev demokraten Joe Biden valgt som den nye præsident. Biden har lovet at arbejde for at reducere klimaemisssioner, styrke minoriteters rettigheder og forbedre sundhedssystemet. USA er det land i verden med flest dødsfald relateret til covid-19. Biden indførte strengere foranstaltninger tidligt i sin periode for at bekæmpe pandemien.

I starten af november er der midtvejsvalg i USA. Der vælges repræsentanter til Kongressen, som er nationalforsamlingen i USA. Der afholdes midtvejsvalg hvert fjerde år, mellem præsidentvalgene. Hvis republikanerne får flertal i et af eller begge kamre i Kongressen, kan de blokere store dele af præsidentens politik. Dette valg kan derfor få stor betydning for Bidens sidste periode inden næste præsidentvalg. 

Økonomi og handel 

USA er verdens førende økonomiske stormagt. Landets økonomi har traditionelt set været præget af det frie markedssystem, som lægger vægt på, at myndighederne skal danne grundlaget for et velfungerende industri uden selv at blande sig for meget. På grund af variationer i beliggenhed, naturressourcer, klima, transportmuligheder og kommunikationsmuligheder, har USA en varieret industriel struktur med store regionale forskelle. Servicesektoren står for størstedelen af landets bruttonationalprodukt (BNP), efterfulgt af industri, minedrift og bygge- og anlægsindustrien.

Landet er på de fleste områder langt fremme indenfor forskning og udvikling. Handelen med omverdenen er utrolig vigtig for USA, og i de seneste år er handlen flyttet sig mere og mere fra Europa til Asien.

USA har været pioner i oprettelsen af frihandelsorganisationen WTO og frihandelsaftaler som NAFTA. Landet har et veludviklet vejnet, der stort set dækker hele landet. De store afstande har resulteret i en veludviklet luftfartssektor, især i forbindelse med persontransport.

Finanskrisen i 2008 medførte lavkonjunktur i USA. BNP' en sank, arbejdsløsheden steg, og staten havde et stort underskud. I årene efter gik det langsomt med den økonomiske vækst, og det var først i år 2014, at arbejdsløsheden blev mindre, forbruget steg og økonomien blev bedre. Alligevel har landet en stor statsgæld og et enormt budgetunderskud, som påvirker både økonomien og politikken. I år 2020 er arbejdsløsheden igen steget, og denne gang er det som følge af Corona pandemien.

USA er en forbundsrepublik bestående af 50 stater. De føderale myndigheders (præsidenten og regeringen m.fl.) ansvarsområder omfatter udenrigspolitik, forsvarspolitik, borgerrettigheder, told, post, centralbanken, samt regulering af handel mellem delstaterne. Delstaterne er hovedansvarlige for den almene lovgivning. Love og regler varierer derfor i høj grad mellem de forskellige stater. Grundloven fra 1787 er stadig gældende, men med enkelte tillægsbestemmelser.

Hver af de 50 delstater har også et forskelligt retsvæsen. USA's statsapparat og velfærdssystem er noget som gør at tjenester, som vi i Danmark finansierer gennem skattesystemet, koster penge i USA. Eksempler på dette er højere uddannelse og hospitalsbesøg.

USA’s kongres (parlament) består af to kamre; Senatet og Repræsentanternes Hus. Præsidenten er både regeringschefen og den øverste chef for militæret, og kan nedlægge veto mod lovforslag fra Kongressen. USA har i teorien et flerpartisystem, men i praksis er det Demokraterne og Republikanerne som dominerer.

Under Donald Trumps præsidentperiode ændrede den politiske scene sig drastisk. I 2021 blev demokraten Joe Biden valgt som den nye præsident. Biden har lovet at arbejde for at reducere klimaemisssioner, styrke minoriteters rettigheder og forbedre sundhedssystemet. USA er det land i verden med flest dødsfald relateret til covid-19. Biden indførte strengere foranstaltninger tidligt i sin periode for at bekæmpe pandemien.

I starten af november er der midtvejsvalg i USA. Der vælges repræsentanter til Kongressen, som er nationalforsamlingen i USA. Der afholdes midtvejsvalg hvert fjerde år, mellem præsidentvalgene. Hvis republikanerne får flertal i et af eller begge kamre i Kongressen, kan de blokere store dele af præsidentens politik. Dette valg kan derfor få stor betydning for Bidens sidste periode inden næste præsidentvalg.